Kemoterapi

Det er almindeligt at føle sig meget træt, mens man er i behandling med kemoterapi. Trætheden kan føles som generel udmattelse. Man overkommer mindre. Mange synes, at manglende energi er det mest generende ved kemoterapi. Det er vigtigt, at man hviler sig, når man føler, at man har behov for det.

Trætheden aftager gradvist efter behandlingen er afsluttet, men nogen føler sig trætte i mange måneder efter. Trætheden kan have mange årsager: selve sygdommen, behandlingen, kvalme, smerter, feber, blodmangel, depression, stress, at man spiser og drikker for lidt eller ikke sover godt.

Det kan du gøre ved træthed

I knoglemarven bliver der hele tiden dannet nye røde og hvide blodlegemer og blodplader, men kemoterapien går ind og undertrykker denne funktion (kaldet knoglemarvssuppression).

Mens man er i behandling, kan man derfor få:

• Nedsat immunforsvar (grundet for få hvide blodlegemer)
• Blodmangel (grundet for få røde blodlegemer)
• Tendens til næseblødning eller blodudtrækninger i huden (grundet for få eller dårligt fungerende blodplader)

Ved hjælp af blodprøver kan man få kontrolleret mængden af røde og hvide blodlegemer og blodplader i blodet. Behandlingen justeres ud fra, hvad blodprøven viser. Hvis mængden af blodlegemer f.eks. falder for meget, skal næste kemoterapi gives i en mindre dosis.

Nedsat immunforsvar (mangel på hvide blodlegemer)

Kroppens modstandskraft over for infektioner nedsættes, når antallet af hvide blodlegemer er lavt. Risikoen for at få infektioner er størst 1-2 uger efter kemoterapi. I den periode er man mere modtagelig for at blive smittet med bakterier, svampe og virus. Perioden med størst infektionsrisiko vil normalt vare 4-6 dage.

Derfor er det vigtigt at:

• Holde en god hygiejne, herunder vaske hænder ofte
• Undgå tæt kontakt med mange mennesker og med personer, som har en smitsom sygdom såsom influenza og diverse børnesygdomme
• Blive vaccineret mod influenza

Hvis man får kulderystelser, feber over 38,5 grader, svie ved vandladning, hoste eller smerter, når man synker, så kan det være tegn på infektion. Hvis man har nogle af disse symptomer, bør man kontakte afdelingen på det hospital, hvor man bliver behandlet.

Hvis man har en infektion, vil man ofte få behandling med antibiotika. I nogle tilfælde kan man få behandling med såkaldte vækstfaktorer (G-CSF og GM-CSF) for hurtigere at aktivere produktionen af hvide blodlegemer og dermed immunforsvaret efter kemoterapi. Vækstfaktorer er stoffer, som kroppen selv producerer, men som også kan gives som en indsprøjtning under huden på samme måde som insulin ved diabetes.

Blodmangel (mangel på røde blodlegemer)

De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og sørger for, at kroppen kommer af med affaldsproduktet kuldioxid (CO2). Ved blodmangel (anæmi) er koncentrationen af hæmoglobin (jernholdigt stof, der binder ilt i de røde blodlegemer) nedsat – dette kalder man lav blodprocent.

Blodmangel udvikler sig som regel over uger efter, at man er begyndt på kemoterapi. Symptomerne er træthed, svimmelhed, hjertebanken, åndenød, hovedpine, susen for ørerne og kuldskærhed. Det kan blive nødvendigt at få blodtransfusioner for at få tilført røde blodlegemer.

I nogle tilfælde kan man afhjælpe blodmangel med EPO (erythropoitin), som stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer.

Man kan selv sørge for at få jernholdig kost eller tage en vitaminpille for at forebygge blodmangel.

Næseblod eller blodudtrækninger (mangel på blodplader)

Når antallet af blodplader er lavt, nedsættes blodets evne til at størkne. Det kan vise sig ved blødninger i huden (blå mærker eller små knappenålsstore røde pletter i huden). Man kan også få næseblod, tandkødet kan bløde ved tandbørstning, og rifter kan bløde mere, end de plejer. Man bør passe ekstra meget på, når man bruger skarpe redskaber, så man undgår skader – brug f.eks. tykke havehandsker.

Hvis man har mangel på blodplader, skal man undgå smertestillende medicin med acetylsalicylsyre og gigtmedicin af typen NSAID (non-steroidal anti-inflammatory drugs), da det øger risikoen for en blødning. Hvis man begynder at bløde uventet, bør man straks kontakte afdelingen, hvor man er i kemoterapi. Det kan være nødvendigt at få transfusion med blodplader.

Kemoterapien påvirker cellerne i slimhinderne i munden og svælget, og det kan give ømhed, svie og tørhed. Disse bivirkninger kan medføre belægninger, sår, smerter og synkebesvær. Der kan også udvikle sig svamp og betændelse i munden. Risikoen er størst 5-10 dage efter kemoterapi. Generne forsvinder som regel inden for 3-4 uger.

Det kan være svært at spise og drikke, hvis man har mundgener, men man kan selv forebygge og mindske generne ved at holde en god mundhygiejne. Brug regelmæssigt og forsigtigt en blød tandbørste eller mundskyllevand og tandtråd samt læbepomade.

Det kan hjælpe at spise mad med en blød og saftig konsistens – husk også at drikke meget væske. Sår og betændelse i munden kan afhjælpes med medicin.

Kemoterapi påvirker ikke tænderne, men nogle få får flere huller i tænderne end normalt, fordi kemoterapien påvirker miljøet i munden. Husk også derfor god mundhygiejne. Husk at fortælle din tandlæge, at du er i behandling med kemoterapi.

Man kan også opleve smagsændringer, således at maden smager mere salt, bittert eller metallisk. Den normale smagssans kommer igen, når kemoterapien er slut. Man kan prøve at krydre sin mad eller spise kold mad – se flere gode råd nedenfor.

Gode råd ved smagsforandringer

Gode råd ved sår, svamp og betændelse i mundslimhinden

Gode råd ved mundtørhed og synkebesvær

I sjældne tilfælde kan der opstå tandskader, som skyldes kemoterapien. Læs mere:

Tilskud til tandskader efter behandling

Kvalme – med eller uden opkast – er en almindelig gene i forbindelse med kemoterapi. Dog vil ca. halvdelen af dem, der får kemoterapi, hverken få kvalme eller kaste op, når de samtidig får moderne kvalmebehandling. Kvalmen opstår oftest hurtigt efter behandlingen og kan vare et par timer eller i flere dage (men det er sjældent). Nogen kan opleve at få kvalme blot ved tanken om næste behandling. Det kaldes forventningskvalme.

For at modvirke kvalmen får man kvalmestillende medicin, som mindsker eller fjerner generne hos de fleste. Medicinen kan gives som indsprøjtning sammen med kemoterapien eller tages som tabletter hjemme før så vel som bag efter behandlingen.

Man bør tage den kvalmestillende medicin, også selvom man ikke har kvalme, da det er nemmere at forhindre kvalmen end at behandle den. Da enkelte kan have brug for en mere intensiv kvalmestillende behandling, bør man sige til, hvis man får kvalme og kaster op på trods af den forebyggende medicin.

Gode råd ved kvalme og opkastning

Diarré kan forekomme i nogle dage efter behandlingen på grund af påvirkning af tarmens slimhinde. Man kan også få forstoppelse af nogle typer kemoterapi og af kvalmemidlerne. Andre årsager til forstoppelse kan være forkert kost, for lidt væske og for lidt motion.

Ved både diarré og forstoppelse er det vigtigt, at man drikker mindst 2 liter væske om dagen. Læs mere:

Gode råd ved diarré og tarmproblemer

Gode råd ved forstoppelse

Kemoterapi påvirker cellerne i hårrødderne og kan føre til, at man helt eller delvist taber hoved- og kropshår. Hårtabet afhænger af typen af kemoterapi og kommer oftest 4-5 uger efter, at behandlingen er startet.

Håret kan begynde at vokse ud igen i den sidste del af behandlingsperioden, men hos nogle begynder det først at vokse nogle måneder efter endt behandling. Når håret vokser ud igen, kan farven og strukturen være anderledes end før.

Alle, der har fået hårtab på grund af kemoterapi, kan få en paryk betalt af hospitalet, hvis de ønsker det.

At leve med hårtab

Kemohjerne eller kemotåge bruges af og til som betegnelse for en tilstand med nedsat koncentrationsevne og hukommelse, som nogle kræftpatienter oplever i forbindelse med kemobehandling. Læs mere her om symptomerne på kemohjerne:

Kemohjerne

Nogle typer kemoterapi kan påvirke evnen til at få børn midlertidigt eller varigt hos både mænd og kvinder. Det skyldes, at kemoterapi kan slå æggene i æggestokken ihjel og kan påvirke antallet og kvaliteten af sædcellerne.

Det er vigtigt, at du spørger din læge om risikoen for at blive ufrivilligt barnløs af behandlingen, inden behandlingen starter. Tag gerne din eventuelle partner med til samtalen, hvor der er mulighed for at tale ønsker og planer om børn igennem.

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn hos piger og kvinder

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn hos drenge og mænd

Prævention er vigtig

På trods af, at kemoterapi kan nedsætte evnen til at få børn, er det alligevel muligt at blive gravid eller gøre en kvinde gravid, mens man er i behandling. Man bør ikke blive far eller mor til et barn, mens man får kemoterapi, da behandlingen kan skade fosteret.

Lægerne ved ikke meget om, hvordan kemoterapi påvirker ens partner, hvis man har seksuelt samvær under eller efter behandling. For en sikkerheds skyld anbefales det, at man bruger kondom, mens man er i behandling og de første dage efter en kemoterapibehandling.

Kønshormoner og forplantningsevne hos kvinder

Det er almindeligt, at lysten til sex er nedsat i perioder på grund af træthed og uoplagthed som følge af sygdom og behandling. Desuden hæmmer kemoterapien dannelsen af kvindeligt kønshormon i æggestokkene. Som kvinde kan man opleve at få det, som om man er i overgangsalderen med uregelmæssige blødninger, hedeture, tørhed i skeden og humørsvingninger under behandlingen.

Menstruationerne kan også stoppe helt. Det vil sige, at der er en risiko for, at behandlingen får kvinder til at gå i tidlig overgangsalder. Jo yngre man er, jo mere sandsynligt er det, at menstruationerne bliver regelmæssige igen – og at man kan få børn igen efter behandlingen.

Visse former for kemoterapi kan medføre, at slimhinden i skeden bliver irriteret. Man kan få hormontabletter mod disse bivirkninger, men hormonerne hjælper ikke mod sterilitet. Hvis man har tørhed i skeden, kan man bruge hormonstikpiller, og ved samleje kan man anvende glidecreme til at afhjælpe generne. Der er visse former for kræft, hvor hormonbehandling må frarådes, f.eks. brystkræft og livmoderkræft (spørg lægen).

Symptomer på tidlig overgangsalder hos kvinder

Seksualitet

Nedfrysning af æggestokke

I Danmark er nedfrysning af den ene æggestok et behandlingstilbud, som tilbydes unge piger og kvinder i risiko for at miste alle deres æg som følge af kræftbehandlingen.

Før behandling med kemoterapi får man fjernet den ene æggestok ved en kikkertoperation, og derefter fryses den ned. Når behandlingen er afsluttet, kan man få opereret små stykker af æggestokken tilbage. Det er derved muligt efter nogle måneder at genoprette hormonproduktion og menstruation. Det kan også i nogle tilfælde lade sig gøre at blive gravid.

Hvis man er gravid og får diagnosen kræft

I sjældne tilfælde sker det, at en kvinde er gravid, samtidigt med at diagnosen kræft bliver stillet.

For nogle er det muligt at vente med at begynde på kemoterapien, til barnet er født.

For andre er det nødvendigt hurtigt at starte kemoterapi for at kontrollere kræften. Hvis man er i graviditetens første 3 måneder, kan det være, at lægen foreslår en abort. I graviditetens 2. og 3. trimester er det muligt at få visse typer kemoterapi uden nødvendigvis at skade barnet. Kemoterapi under graviditetens 2. og 3. trimester øger ikke risikoen for misdannelser, men kan medføre for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Læs mere:

Kræft under graviditet

Hormonelle senfølger hos mænd

Kemoterapi påvirker kun i mindre grad produktionen af det mandlige kønshormon. Alligevel er det ikke ualmindeligt, at lysten til sex kan være nedsat i perioder på grund af sygdom og behandling.

Visse typer kemoterapi, især såkaldte alkylerende stoffer såsom cyklophosphamid, får niveauet af testosteron til at falde, og derved risikerer mænd at få nogle af de typiske gener, som kvinder i overgangsalderen har.

Seksualitet

Testosteronmangel

Opbevaring af sæd i sædbank

Kemoterapi kan påvirke produktionen og kvaliteten af sæd. Hvis man måske ønsker at blive far efter behandlingen, er det muligt at få sæd frosset ned i en sædbank til senere brug. Sæden skal fryses ned i en sædbank, inden man går i gang med kræftbehandlingen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man får tilbuddet om at få sæd opbevaret i en sædbank.

Mænds muligheder for at få børn efter kræft