Generelt om kikkertundersøgelser (endoskopi)
Et endoskop er en tynd, oftest bøjelig kikkertslange, der bruges til indvendige undersøgelser af kroppen. Endoskopet kan føres ind gennem kroppens naturlige åbninger. Her kan du læse mere om kikkertundersøgelser generelt.
I endoskopet er der indbygget kanaler til lys, kikkert, sug og en stålwire med en lille tang i enden til at tage vævsprøver samt fjerne små knuder.
Det lægen ser i kikkerten, kan som regel vises på en tv-skærm, og lægen er også i stand til at tage fotografier ved hjælp af endoskopet.
Hvad bruges undersøgelsen til
Ved kikkertundersøgelser kan lægen opdage kræftknuder i mange organer, f.eks. mavesæk, spiserør, tarme, blære, lunger og luftveje.
Gennem et endoskop kan lægen:
- Tage vævsprøver af synlige forandringer
- Fjerne små svulster helt ved at brænde eller laserbehandle området
- Standse mindre blødninger
- Fjerne fremmedlegemer, f.eks. galdesten
- Placere dræn eller stent (et lille rør, der kan skabe passage, hvis kræften blokerer) i en galdegang
Før undersøgelsen
- Før kikkertundersøgelse af maven skal maven skal være helt tømt, så det er nødvendigt at have fastet i en dag før undersøgelsen
- Før undersøgelse af tarmen skal man være fastende, og man skal desuden have udrenset tarmen over nogle dage ved hjælp af afføringsmiddel
Ved øvrige kikkertundersøgelser er der ingen særlige forberedelser.
For bedre at kunne slappe af får man normalt beroligende medicin før undersøgelsen.
Sådan foregår undersøgelsen
En kikkertundersøgelse kan tage fra få minutter til en times tid, alt efter hvilken type kikkertundersøgelse man skal have foretaget.
Kikkerten er ikke tykkere end en finger. Nogle meget tynde kikkerter er kun omkring en halv cm tykke og kan derfor føres ind gennem næsen.
Det kan være let ubehageligt at få ført kikkerten ind, men normalt giver det ikke smerter. For at lette indføringen får man ofte sprayet slimhinden med lokalbedøvelse, eller spidsen af kikkerten bliver smurt med lokalbedøvelse.
Kikkertundersøgelser foregår normalt ambulant, og det er derfor ikke nødvendigt at være indlagt.
Hvis man har fået beroligende medicin, bør man ikke køre bil eller arbejde ved maskiner efter undersøgelsen
Der findes forskellige typer kikkertundersøgelser:
| Kikkertype | Føres ind gennem | Undersøgelse af |
| Bronkoskopi | Munden og luftrøret ned i bronkierne |
Luftveje |
| Cystoskopi | Urinrøret | Det indre af urinrøret og blæren |
| Endoskopisk ultralyd |
Munden og spiserøret eller |
Spiserøret, mavesækken, tolvfingertarmen og endetarmen |
| ERCP (endoskopisk retrograd cholangio pancreatiografi) |
Munden og spiserøret til mavesækken og tolvfingertarmen |
Galdegange og udførselsgange fra bugspytkirtlen – denne undersøgelse er en røntgen- undersøgelse med indsprøjtning af kontraststof |
| Gastroskopi | Munden eller næsen og spiserøret til tolvfingertarmen |
Kræft i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm – det er den mest anvendte undersøgelses- metode til disse kræftformer |
| Koloskopi / Sigmoideoskopi | Endetarmsåbning, ind i endetarmen og videre ind i nederste del af tyktarmen |
Endetarmen, nederste del af tyktarmen eller hele tyktarmen samt nederste del af tyndtarmen |
| Laparoskopi | Et lille hul i bugvæggen | Væv og organer i bughulen |
| Laparoskopisk ultralyd | Et lille hul i bugvæggen | Levermetastaser |
| Laryngoskopi (direkte laryngoskopi) |
Det ene næsebor | Struben |
| SPY | Munden og spiserøret til tolvfingertarmen | Galdevejene |
Bøjelige og stive endoskoper
Bøjelige endoskoper bruges til bronkoskopi, gastroskopi, koloskopi og sigmoideoskopi.
Stive endoskoper anvendes ved laryngoskopi, rektoskopi og laparoskopi.
Ved cystoskopi kan begge typer anvendes.
Endoskopi med ultralyd
Ved kræft i spiserøret, mavesækken, bugspytkirtlen og tolvfingertarmen samt ved lungekræft er endoskopisk ultralyd en velegnet undersøgelse til at vurdere, om sygdommen har spredt sig.
Med et ultralydshoved anbragt i spidsen af et endoskop kan lægen scanne patientens organer indvendig, tage celleprøver med stor nøjagtighed og vurdere, om knuden er vokset ind i naboorganer, blodkar eller lymfeknuder.
Der findes også en endoskopisk ultralydskanner til endetarmen. Den er ikke bøjelig.
Laparoskopi med ultralyd
Et laparoskop er en kikkert, som bruges til at se på væv og organer i bughulen.
Laparoskopet føres ind via et lille snit gennem bugvæggen, og man er i fuld bedøvelse, mens undersøgelsen foregår.
Før operation for kræft i spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, lever og galdeveje, bruger lægen et laparoskop kombineret med ultralyd for at undersøge bughulen for tegn på spredning af sygdommen.
Gennem et stift laparoskop er det også muligt at få foretaget større kirurgiske indgreb i bughulen, f.eks. galdeoperationer. Dette kaldes en kikkertoperation.