Hvidbog og responsum: Social ulighed i Kræft i Danmark, 2. udgave
Der er social ulighed i hele kræftforløbet i Danmark, det understreger denne 2. udgave af Kræftens Bekæmpelses Hvidbog ’Social Ulighed i Kræft i Danmark’. I et responsum (ekspert udtalelse) til hvidbogen peger Finn Diderichsen på, hvordan embedsmænd og politikere kan arbejde med at reducere denne ulighed.
Der er social ulighed i alle aspekter af et kræftforløb. Det bliver der slået en stor streg under i denne 2. udgave af Kræftens Bekæmpelses Hvidbog ’Social Ulighed i Kræft i Danmark’, der giver et systematisk overblik over viden fra i alt 208 danske undersøgelser - heraf er 74 nye i forhold til 1. udgave. Hvidbogen peger desuden på, at viden om social ulighed i kræft i Danmark er både hullet og forældet. I et responsum (ekspert udtalelse) til hvidbogen peger Finn Diderichsen på, hvordan embedsmænd og politikere kan prioritere arbejdet med at reducere ulighed.
Hvis du har kort uddannelse, lav indkomst, eller bor alene, har du større risiko for at klare dig dårligere igennem et kræftforløb end bedre stillede kræftpatienter.
Det viste den første hvidbog om social ulighed i kræft i Danmark, som Kræftens Bekæmpelse udgav i 2019. I denne opdaterede udgave af ’Social Ulighed i kræft i Danmark’, der inkluderer 74 nye undersøgelser, bliver der slået en stor streg under konklusionen. Der er ulighed i alle aspekter af et kræftforløb: fra forekomst, screeningsdeltagelse og behandling, til senfølger, erhvervstilknytning og overlevelse. Således ser det ud til, at kræftpatienter med kort uddannelse, lav indkomst eller patienter, der bor alene, ikke har samme gavn af tiltag i den primære forebyggelse, diagnostik, behandling og efterløb, som bedre stillede kræftpatienter. I hvidbogen peges desuden på en lang række forhold, der kan bidrage til at forstå disse uligheder.
Læs 2.udgave af hvidbogen her:
Hvidbog: Social ulighed i kræft i Danmark, 2. udgaveLæs responsum her:
Responsum til Hvidbog om Social ulighed i Kræft i Danmark, 2. udgaveRead the White Paper in English here:
Social inequality in CancerFind 1. udgave af hvidbogen her:
Hvidbog: Social ulighed i kræft i Danmark, 1. udgave (2019)