Hædersprisen
Kræftens Bekæmpelses Hæderspris uddeles hvert år til en person, en gruppe, en organisation eller andre, der har gjort en særlig indsats inden for kræftområdet.
Prisen blev uddelt første gang i 2011. Herunder kan du se prismodtagerne fra de enkelte år.
Hædersprisen i 2024 hylder Kræftens Bekæmpelse lægerne Lena Saltbæk og Lise Ventzel, der med stort fagligt engagement, viden og ildhu har medvirket til at etablere generelle senfølgeklinikker på hospitaler i henholdsvis Region Sjælland og Region Syddanmark.
- Deres vigtige arbejde fortjener anerkendelse, fordi de i særlig grad er med til drive indsatsen mod senfølger, som plager tusindvis af kræftpatienter, siger formand for Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen.
Esben Dalgaard og Andrea Elisabeth Rudolph modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris for at nedbryde tabuer, give håb og sætte ord på det, der er svært, når man rammes af kræft.
Iværksætter Andrea Elisabeth Rudolph og skuespiller Esben Dalgaard har begge brugt sociale medier til at kommunikere åbent og ærligt om deres kræftsygdom.
Det er årsagen til, at de modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris, der hvert år gives til en person, gruppe, institution eller organisation, som har gjort en helt særlig indsats for kræftsagen.
- De fortjener prisen, fordi de modigt og generøst har brugt deres personlige erfaringer og stemmer til at nedbryde tabuer, give håb og sætte ord på det, der er svært, forklarer Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen.
Mogens Grønvold og Per Sjøgren har på hver deres måde forsket i og arbejdet for systematisk behovsvurdering og smerte- og symptombehandling af især kræftpatienter – men også bredere i forhold til at sikre lindring og højne livskvaliteten for mennesker med fremskreden sygdom, så patienter og pårørende ikke bliver unødigt belastet i den sidste tid.
- Kræftens Bekæmpelse vil gerne anerkende Mogens Grønvold og Per Sjøgrens store arbejde for at løfte den palliative indsats i Danmark og for at fokusere på at øge livskvaliteten for alvorligt syge patienter og deres familier. De er pionerer inden for palliation, siger Helen Bernt Andersen.
I 2021 blev Hædersprisen ikke uddelt på grund af coronapandemien.
I 2020 gik Kræftens Bekæmpelse til 20 patientforeninger og -netværk:
Blærekræftforeningen, Dansk Brystkræft Organisation - DBO, Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede - DLHM, Dansk Lymfødem Forening - DALYFO, Dansk Myelomatose Forening, Dansk Nyrecancer Forening - Danyca, Foreningen Cancerramte Børn, Foreningen Netpa Danmark, HjernetumorForeningen, Kræft I Underlivet - KIU, Landsforeningen Bryd Grænser, Netværk for Kræftbehandling i Udlandet - Netku, Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft, Pancreasnetværket i Danmark, Patientforeningen Modermærkekræft, Proof of Life, Prostatakræftforeningen - PROPA, Senfølgerforeningen, Stomiforeningen COPA, Tarmkræftforeningen.
De 20 patientforeninger og –netværk arbejder for at gøre en forskel for patienter og pårørende inden for en bred vifte af specifikke kræftdiagnoser, mens andre har et bredere perspektiv, som f.eks. familier med cancerramte børn, senfølger eller motion. Alle samarbejder med Kræftens Bekæmpelse – nogle af foreningerne er store og landsdækkende med flere tusind medlemmer, mens andre er små netværk, der mødes med jævne mellemrum. Fælles for dem alle er, at de drives af ildsjæle, som selv har haft en kræftsygdom inde på livet, og som brænder for at gøre en forskel for andre i samme situation.
- Patientforeningerne modtager i år Kræftens Bekæmpelses Hæderspris for det store og helt unikke arbejde, de hver dag gør for kræftpatienter og pårørende i Danmark. Det er imponerende, hvordan disse mennesker bruger deres fritid på at engagere sig sundhedspolitisk, på at deltage i arbejdsgrupper og udvalg, på at besvare telefonopkald fra bekymrede patienter og deres pårørende, på vidensdeling, på pressearbejde og på konstant at være opdateret med en enorm detailviden på netop deres specifikke område, siger Helen Bernt Andersen.
Dagligvarekæderne får prisen for at gemme tobakken væk i butikkerne, så de ikke mere er synlige for kunderne. Magasin har valgt helt at stoppe med at sælge tobak. Tobak under disken betyder, at især børn og unge ikke bliver fristet af tobak. Men tiltaget støtter også voksne, der gerne vil stoppe med at ryge og begrænser impulskøb af cigaretter.
- Dagligvarekæderne har valgt at tage ansvar og gå forrest i en fælles indsats for at skabe et samfund, hvor børn og unge ikke begynder at ryge. Hvert år dør næsten 13.600 mennesker i Danmark på grund af rygning, og de fleste af dem tændte den første cigaret, da de var unge. Dagligvarekæderne har valgt at sætte hensynet til børn og unge højere end risikoen for at miste kunder, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
Lars Løkke Rasmussen og Bent Hansen får prisen for at vise ekstraordinært politisk lederskab, da de i 2007 – som henholdsvis sundhedsminister og formand for Danske Regioner – gjorde kræft til en akut sygdom og indførte kræftpakkerne, som skal sikre hurtig behandling til kræftpatienter. Det skete på baggrund af en kræftbehandling, der dengang var præget af kaos. Kræftpakkerne var redskabet til at få orden på kaos.
- Kræftpakkerne har reddet livet for tusindvis af kræftpatienter i Danmark og er den største enkeltstående forbedring for kræftpatienterne i nyere tid. Der var mange personer, der havde betydning for, at vi fik kræftpakkerne. Men de helt afgørende var de to politikere, der sagde, at nu skal der rettes op. Vi skal lytte til, hvad patienterne oplever. Det var dét, der gjorde den store forskel, siger Dorthe Crüger, formand for Kræftens Bekæmpelse.
Inge Marie Svane er en af Danmarks fremmeste eksperter i immunterapi, det vil sige behandlinger, der kan hjælpe patientens eget immunforsvar til at bekæmpe kræft. Inge Marie Svane deler sit arbejdsliv mellem forskning som leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital – og behandlingen af patienter som overlæge på hospitalets kræftafdeling med ansvar for patienter med modermærkekræft.
- Inge Marie Svane får prisen, fordi hun på fornemmeste vis er læge både for patienterne i dag og for patienterne i morgen. Hun giver håb om længere liv med sit arbejde med at udvikle og sikre helt nye typer af kræftbehandling i Danmark, og hun gør det i et tæt og respektfuldt samarbejde med sine patienter, siger Kræftens Bekæmpelses formand, Dorte Crüger.
Begrundelse:
Maiken Hjerming har været med til at etablere ’Kræftværket’, som er et fællesrum for de 15-29-årige kræftpatienter på Rigshospitalet. Efter at ’Kræftværket’ åbnede i januar 2015, har Maiken Hjerming som ungekoordinator ydet en stor indsats for at gøre det til et fristed for de unge kræftpatienter. Det er også Maiken Hjerming, der har sørget for, at der er indført særlige ungestuer, så unge kræftpatienter kan indlægges med en jævnaldrende. Med sit nærvær og sin omsorg har Maiken Hjerming selv stor betydning for de unge patienter, hvoraf fem har indstillet hende til hædersprisen.
- Maiken Hjerming får prisen, både fordi hun med sin handlekraft og sin entusiasme skaber store forandringer for de unge kræftpatienter, og fordi hun med sin hjertevarme personlighed bliver et fast holdepunkt for de unge. Hos hende kan de altid få en snak og en trøstende arm om skulderen. Maiken giver mange kram, siger Dorthe Crüger, formand for Kræftens Bekæmpelse.
Begrundelse
Julie Midtgaard og Morten Quist forsker i kræft og motion, og de får prisen, fordi de ikke bare nøjes med at forske, men også i deres fritid skaber rammerne for, at kræftpatienter kan dyrke motion sammen. De har været med til at dokumentere, at motion har adskillige gavnlige virkninger på kræftpatienter, og de har taget initiativ til først ’Proof of Life’, som er en idrætsforening for unge kræftpatienter op til 40 år, og senere ’PACT’, som er for alle, der er berørt af kræft, uanset alder.
- Da prismodtagerne gik i gang med deres forskning, var selve ideen om at sætte kræftpatienter til at motionere banebrydende. Men de har været med til at vise, at fysisk træning kan modvirke depression og træthed, og den fysiske kapacitet kan øges, selv når man er i kemobehandling. Mange kræftpatienter har nydt godt af både deres forskning og deres frivillige engagement med fysisk træning for kræftpatienter, siger Frede Olesen, der er formand for Kræftens Bekæmpelse.
Begrundelse
- Børnehuset Siv får prisen for den enestående mulighed, de tilbyder familier med alvorligt syge børn. For med varme, forståelse og omsorg at styrke hele familiens trivsel. Børnene bliver udfordret og får et fællesskab med andre børn, og familierne bliver støttet og aflastet. At kunne komme i sådan et hus betyder, at hverdagen kommer lidt tættere på det almindelige liv, som de her familier så inderligt ønsker sig tilbage til, siger Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
-Her bliver hele familien taget under personalet varme og omsorgsfulde vinger, lyder det fra Julie Sommer, der har indstillet Børnehuset Siv til prisen. Julie Sommer er mor til femårige Anna, som fik kræft som toårig. Anna er nu raskmeldt, men i halvandet år var børnehuset familiens redningsplanke.
Begrundelse
Torben Palshof får prisen for sit store arbejde og den rolle, han har spillet som markant formand for DMCG De danske Multidisciplinære Cancer Grupper. DMCG er en unik sammenslutning, hvor alle kræftspecialer arbejder sammen om at identificere og gennemføre den bedst mulige behandling af hver enkelt kræftsygdom. Torben Palshof har været formand for DMCG siden dannelsen i 2005 og ind til slutningen af 2012, hvor hans egen kræftsygdom tvang ham til at stoppe.
- Med Torben Palshof i spidsen er det lykkedes DMCG at udvikle fælles nationale retningslinjer for kræftbehandling inklusive retningslinjer for, hvor lang tid patienter maksimalt må vente. Det har på få år ført til bedre behandling, bedre overlevelse og færre bivirkninger for danske kræftpatienter. Også på andre områder har Torben Palshof været en væsentlig drivkraft bag de forbedringer, der er sket i den danske kræftbehandling, siger Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
Begrundelse
Thomas Skjødt og Tina Ormstrup får prisen for på ubureaukratisk vis at have været med til at løse problemet med de mange kræftpatienter, der venter i uger og måneder på at få en diagnose. Vejle Sygehus var de første, der rykkede på den tidlige diagnostik. De udtænkte og indførte som de første i landet nøje beskrevne pakkeforløb til kræftpatienter. Resultatet var i første omgang, at patienter med lungekræft kunne udredes på mellem 7 og 10 dage i stedet for på tre måneder. Senere blev succesen udvidet til andre kræftsygdomme, men først efter mange år blev kræftpakkerne en realitet på alle landets sygehuse. Senere var de to prismodtagere helt i front med at få etableret et pakkeforløb til de mange kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer.
En del af løsningen har været at give de praktiserende læger mulighed for at sende patienter til undersøgelse på Røntgenafdelingen med det samme. Allerede næste dag kan den praktiserende læge så give patienten resultaterne af både ultralydsskanning af maven, røntgen af lungerne og blodprøve.
De to prismodtagere har således formået at lave nye og gode rutiner ud fra et ønske om altid at gøre det, der gavner patienterne.