Nøgletal
Her kan du se tal for, hvor mange der får kræft om året i Danmark, og hvor mange der lever med en kræftdiagnose. Du kan også se, hvor stor en andel af kræftpatienterne der gennemsnitligt overlever deres kræftsygdom mere end 1 eller 5 år, efter de fik diagnosen kræft, og hvor mange der dør af kræft.
Inden du læser statistik
Det er en god idé at overveje, om du vil kende risiko og lægens vurdering af et sandsynligt forløb for din kræftform. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig.
Mærk efter, hvordan du har det, inden du læser statistik om kræftsygdomme.
Det er vigtigt at huske, at statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og ikke siger alt om den enkelte. Den enkeltes risiko for at få kræft kan afvige meget fra gennemsnittet, lige som det er forskelligt, hvor længe hver enkelt overlever sin kræftsygdom.
Korte fakta om kræft:
- Hver tredje dansker får kræft, inden de fylder 75 år
- To ud af tre kræftpatienter overlever kræft mindst 5 år
- 383.327 danskere lever med eller efter en kræftsygdom
Kræft i Danmark 2024
I Danmark er kræft den hyppigste dødsårsag, og antallet af kræfttilfælde stiger. I 2022 blev der diagnosticeret 47.327 nye kræfttilfælde, og 16.026 mistede livet til kræft. Tallene i publikationen er udarbejdet af forskere i Kræftens Bekæmpelse baseret på data fra Cancerregisteret. Du kan læse rapporten her:
Her kan du se danske nøgletal om kræft, som dækker alle kræftformer:
I 2022 fandt man 47.327 nye kræfttilfælde i Danmark. Det betyder, at antallet af nye kræfttilfælde er steget siden 2021 (Cancerregisteret, 2022).
Mænd |
Kvinder |
|
Antal personer som lever med eller efter kræft ved udgangen af 2022 (a) (b) | 173.796 | 209.531 |
Andel patienter, der gennemsnitligt overlever deres kræftsygdom mere end 1 år efter, at de har fået diagnosen (1-års relativ overlevelse (c) for patienter diagnosticeret 2019-2021) (d) |
83 pct. | 84 pct. |
Andel patienter, der gennemsnitligt overlever deres kræftsygdom mere end 5 år efter, at de har fået diagnosen (5-års relativ overlevelse (c) for patienter diagnosticeret 2019-2021) (d) |
70 pct. | 72 pct. |
Antal personer som døde af kræft i 2022 (e) | 8.375 | 7.400 |
a) Nye kræfttilfælde i Danmark 2022, Cancerregisteret.
b) Omfatter personer som er i behandling eller går til kontrol, og personer som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske.
c) Relativ overlevelse svarer til sandsynligheden for, at en kræftpatient overlever sin sygdom mindst 1 eller 5 år. I beregningerne antager vi, at kræftpatienterne kun kan dø af kræft.
d) Kræftoverlevelse i Danmark 2007-2021, Cancerregisteret.
e) Dødsårsagsregisteret 2022, Dødsårsagsregisteret.
Statistik for specifikke kræftsygdomme
Find statistik for din sygdom. Overvej inden, om du vil vide det og forbered dig på, at tallene kan være mere positive eller negative, end du har en forventning om. Tallene er fra NORDCAN og for perioden 2017-2021.
Læs mere under de enkelte kræftformer og klik dig ind på menuen ’Statistik’:
Opdatering af data om kræft
I 2023 leverede sundhedsdatastyrelsen data for 2022 om antal nye kræfttilfælde, personer der lever med en kræftdiagnose samt antallet af kræftrelaterede dødsfald.
Nyeste rapporter fra Cancerregistret:
Kræfttilfælde 2022