Behandling af epiteliale kræftknuder i æggestokkene
Behandling af epiteliale kræftknuder i æggestokkene er operation og i de fleste tilfælde kemoterapi. Epiteliale kræftknuder udgør cirka 90 pct. af alle tilfælde af æggestokkræft. Denne kræfttype stammer fra de celler, der dækker æggestokkens/æggeledernes overflade, og alle andre organer i bughulen, og rammer oftest kvinder over 60 år.
Behandlingsmuligheder
Kun de allertidligste stadier og nogle sjældne, mindre ondartede typer af æggestokskræft kan behandles med operation alene. Hvis sygdommen ikke kan fjernes helt ved operation, kan man få behandling med kemoterapi og biologiske midler, som ofte kan holde sygdommen nede i flere år.
Hvis kræften er afgrænset til æggestokkene, vil man efter operation have stor sandsynlighed for at blive helbredt for sygdommen.
Hvis man får påvist sygdommen på et tidspunkt, hvor den har bredt sig udenfor æggestokkene, er det for nogle kvinder muligt at blive helbredt ved operation og forebyggende efterbehandling med kemoterapi. Hos andre vil det med operation og/eller kemoterapi være muligt at holde sygdommen nede i flere år.
I Danmark har der i løbet af de sidste 10 år været 10 pct. forbedret overlevelse ved æggestokkræft sammenlignet med overlevelsen fra 2003. Der er også kommet flere nye behandlingsmuligheder på banen i form af nye biologiske behandlinger.
Operation
Man vil som regel blive tilbudt operation, hvis man kan tåle at blive opereret. Målet med operationen er at få fjernet al synligt kræftvæv eller at reducere mængden af kræftvæv til et minimum.
Hvis det er muligt, får man ved operation fjernet begge æggestokke, æggeledere (dobbeltsidig salpingo-ooforektomi) og livmoderen (hysterektomi). Blindtarmen fjernes kun ved de såkaldte mucinøse tumorer.
Desuden fjernes fedtforklædet (omentet), der hænger ned fra tyktarmen. Fedtforklædet sidder opadtil i bughulen, derfor åbner gynækologen ind til bughulen gennem et såkaldt længdesnit, der strækker sig fra kønsbenet og op til navlen eller forbi navlen op mod brystbenet. Denne adgang er nødvendig, hvis man skal operere i den øvre del af bughulen - for at fjerne fedtforklædet eller ved spredning af sygdommen.
I de fleste tilfælde vil man også få fjernet lymfeknuderne i bækkenet og langs hovedpulsåren (aorta), fordi kræften kan have spredt sig til lymfeknuderne. Sygdommens stadie afgør, hvorvidt kræften har spredt sig eller ej. Læs mere:
Operation af tarmen er nødvendigt i nogle tilfælde
Har æggestokkræften spredt sig til tarmen, kan det være nødvendigt at fjerne et stykke tarm, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at føre tarmen ud igennem bugvæggen (stomi). Operation på tarmen er nødvendig hos 30 pct. af de kvinder, der opereres for æggestokkræft.
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at få fjernet milten. Hvis det er tilfældet, skal man vaccineres mod pneumokokker (en bakterie), da risikoen for lungebetændelse og meningitis vil være forøget, når milten er fjernet.
Operation af bughinden
Bughinden beklæder alle organer i bughulen, bugvæggen samt undersiden af mellemgulvet. Kræft i æggestokkene har tendens til at sprede sig til bughinden. Derfor omfatter operationen ofte, at man også får fjernet dele af bughinden (kaldes stripning) og det kan også omfatte dele af mellemgulvet. De steder, man får fjernet af bughinden, vil den gendanne af sig selv.
Lægen undersøger hele bughulen
Under operationen undersøger lægen hele bughulen og tager vævsprøver fra lymfeknuder, bughinden og væske fra bughulen. Alle prøverne sendes til nærmere undersøgelse under mikroskop, for at lægen kan se, om der er kræftceller til stede.
Kemoterapi ved spredning
Ved operationen og den senere mikroskopi vurderer lægen også, om kræften har spredt sig til andre organer i bækkenet, til lymfeknuderne langs hovedpulsåren eller til leveren.
Hvis sygdommen ved operationen er spredt, fjerner lægen så meget som muligt for at nedsætte mængden af kræftceller, der efterfølgende skal behandles med kemoterapi. Selv om sygdommen er begrænset til æggestokkene, vil der ofte blive tilbudt efterbehandling med kemoterapi. Læs mere:
Kemoterapi og behandling af spredning
Efter operationen
Man er indlagt i 3-8 dage efter operationen. De fleste kommer allerede ud af sengen samme dag, som de er opereret.
Under indlæggelsen vil personalet tale meget med dig om, hvor vigtigt det er at være fysisk aktiv efter operation. Desuden vil du opleve, at der er stort fokus på din ernæring efter operation. Begge dele er af afgørende betydning for at sikre dig det mest komplikationsfrie forløb.
Kort tid efter operationen får du besøg af en fysioterapeut, som vil gennemgå, hvilke træningsøvelser du skal lave. Når du ligger i sengen, er det vigtigt, at du regelmæssigt bevæger benene og laver vejrtrækningsøvelser, da det kan være med til at forebygge lungebetændelse og blodpropper.
Efter operationen vil du blive anbefalet mild blodfortyndende behandling i 4 uger. Det får man som en daglig indsprøjtning, som du enten selv kan lære at tage eller få hjemmesygeplejersken til at give dig. Du får udleveret medicinen på hospitalet.
Hvis man ikke skal have kemoterapi, kan man som regel begynde at arbejde fire til seks uger efter operationen.
Kemoterapi efter operationen
De fleste kvinder får kemoterapi efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Kemoterapien kan nemlig slå eventuelt tilbageværende kræftceller ihjel.
Behandlingen er også kemoterapi, hvis det ikke var muligt at fjerne alt kræftvævet under operationen.
Du får kemoterapien som drop i en blodåre, så medicinen kommer rundt i hele kroppen. Du får som regel kemoterapien på hospitalet uden at være indlagt.
Kemoterapi ved kræft i æggestokkene kan give bivirkninger, bl.a. hårtab og føleforstyrrelser i fingre og tæer. Det er dog ikke alle kvinder, der oplever bivirkninger. Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Operation kan medføre tidlig overgangsalder hos yngre kvinder
Ved operation for æggestokkræft får man fjernet begge æggestokke og livmoderen, hvilket medfører at produktionen af hormoner hører op. Det betyder, at yngre kvinder, som endnu ikke naturligt er gået i overgangsalderen, vil opleve at gå i tidlig overgangsalder.
For mange kvinder giver det efter få dage gener i form af hede- og svedeture. Det minder om de symptomer, man får, når man naturligt kommer i overgangsalder. Hvis man ønsker det, kan man i nogle tilfælde få hormonbehandling for at lindre generne.
Andre symptomer kan være tørhed i skeden og nedsat sexlyst. Behandling med det kvindelige kønshormon østrogen kan ophæve disse symptomer, og lysten til sex kan komme tilbage.
Det er er almindeligt, at et alvorligt sygdomsforløb vil påvirke ens sexlyst. Nogle mennesker synes, deres krop er blevet fremmed, efter de har gennemgået en kræftbehandling. Få gode råd til, hvordan du kan løse seksuelle problemer og genfinde lysten:
Læs mere om symptomerne på tidlig overgangsalder og om hvad du kan gøre ved dem:
Tidlig overgangsalder hos kvinder
Fertilitetsbevarende operation ved æggestokkræft i tidligt stadium
Yngre kvinder med kræft i æggestokkene i tidligt stadium, der ønsker at blive gravide, kan i nogle få tilfælde nøjes med at få fjernet æggeleder og æggestokken i den side, hvor der er kræft. Dette kaldes fertilitetsbevarende kirurgi.
Der kræves forskellige forudsætninger opfyldt, og ønsket om at bevare muligheden for at kunne blive gravid kan kun imødekommes i få tilfælde og efter nøje vurdering i samråd med lægen.
Man er indlagt 5 til 7 dage efter en fertilitetsbevarende operation. Og med mindre man skal have efterbehandling med kemoterapi, kan man genoptage sit hverdagsliv igen efter 4 til 6 uger. Læs mere: