Hvad er æggestokkræft?

Om æggestokkene

Æggestokkene har to funktioner: Ægløsning og produktion af kvindelige kønshormoner. Æggestokkene modner kvindens æg, og hver måned frigøres et æg fra æggestokkens overflade. Det kaldes ægløsning og er en forudsætning for, at kvinden kan blive gravid.

Æggestokkene producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Det er hormoner, som styrer menstruationscyklus og graviditet. 

Kvinder danner alle deres æg, mens de stadig er fostre, og efter fødslen danner man ikke nye ægceller. Omkring 50 års-alderen stopper ægmodningen, og produktionen af hormoner ophører. Det medfører, at kvinden kommer i overgangsalderen, og menstruationerne holder op. 

Tegn på æggestokkræft

Symptomerne ved kræft i æggestokkene er vage og nemme at overse. Kvindens bækken er skabt til at rumme en gravid livmoder. En cyste eller en kræftknude skal derfor nå en vis størrelse, før den trykker så meget på æggestokkenes naboorganer, at der opstår tydelige symptomer på sygdommen.

En kræftknude i æggestokkene kan give symptomer, fordi den trykker på blæren eller tarmen. Der kan også opstå væske i bughulen og almen utilpashed. Det er derfor en god idé at gå til lægen, hvis man har ubehag i maven i mere end 4 uger, hvor der ikke er anden forklaring. 

Hvorfor får nogle kvinder æggestokkræft?

I de fleste tilfælde er det ikke muligt at angive en specifik årsag til kræft i æggestokkene, da udviklingen af sygdommen formentlig afhænger af et samspil af mange faktorer.

I hvilken alder og hvor mange gange man føder, hvornår man går i overgangsalder, hormontilskud, endometriose og tilfælde af æggestokkræft i familien kan bl.a. have en betydning for risikoen for at udvikle æggestokkræft.

Kræft i æggestokkene er hyppigere hos kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn. Det skyldes formentlig, at kvinder, der har født mange børn, har færre ægløsninger igennem livet.

P-piller, sterilisation og fjernelse af livmoder og/eller æggestokkene nedsætter risikoen. 

Sygdommen i tal

Hvert år får ca. 551 kvinder i gennemsnit konstateret æggestokkræft. I 2021 var der 4.946 kvinder, der levede med æggestokkræft. Det vil sige, at kvinderne enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske. 

Sygdommen rammer oftest kvinder over 60 år og er meget sjælden hos kvinder under 40 år. 

Behandling

Behandling af kræftknuder i æggestokkene er operation og i de fleste tilfælde kemoterapi. Kun de allertidligste stadier og nogle sjældne, mindre ondartede typer af æggestokkræft kan behandles med operation alene. 

Hvis kræften er afgrænset til æggestokkene, vil man efter operation have stor sandsynlighed for at blive helbredt for sygdommen. 

Målet med operationen er at få fjernet al synlig kræftvæv eller at reducere mængden af kræftvæv til et minimum. Hvis det er muligt, får man ved operation fjernet begge æggestokke, æggeledere og livmoderen. 

Ofte får man også kemoterapi efter at være blevet opereret for æggestokkræft for at forebygge, at kræften skal vende tilbage. Man kan også blive tilbudt kemoterapi før operationen, hvis kræften har spredt sig. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Efter behandling for kræft i æggestokkene bliver man tilbudt at gå til opfølgning. Man vil typisk gå til opfølgning på enten den gynækologiske afdeling eller kræftafdelingen. Man vil i samarbejde med lægen få udarbejdet en personlig opfølgningsplan baseret på ens behov.

Ved et opfølgningsbesøg taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Det er vigtigt at gøre lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så man kan blive tilbudt behandling og lindring.