Diagnose ved kræft i æggestokkene

Undersøgelser i forbindelse med diagnosen 

Du vil få foretaget en række forskellige undersøgelser for, at den præcise diagnose kan stilles. 

Scanning kan føre direkte til operation

Hvis en ultralydsscanning har vist forandringer, der giver mistanke om kræft i æggestokkene, får man foretaget en CT-, MR- eller PET-scanning. Hvis scanningen viser, at sygdommen er så begrænset, at den kan opereres væk, vil man blive opereret.

Kikkertundersøgelse af bughulen før operation

Hvis lægerne efter scanningen er i tvivl, om hvor udbredt kræften er, eller hvis det er usikkert, om man kan opereres, får man nogle gange foretaget en nærmere undersøgelse af bughulen ved en operation. Man får så taget en kikkertundersøgelse gennem bugvæggen (laparoskopi) for at vurdere, om det er muligt at operere. 

Kemoterapi før eventuel operation

Hvis sygdommen ved scanning eller kikkertundersøgelse viser sig at være for udbredt til at kunne opereres, får man taget en vævsprøve for at sikre, at der er tale om kræft i æggestokkene. Du kan få taget vævsprøven i lokalbedøvelse på røntgenafdelingen, hvor lægen tager vævsprøven vejledt af ultralyd- eller CT-scanning. Hvis vævsprøven viser kræft i æggestokkene, bliver du henvist til kemoterapi på en onkologisk afdeling før eventuel operation (neoadjuverende).

Operation på mistanke om æggestokkræft

Under operation på mistanke om æggestokkræft kan gynækologen undersøge dele af det fjernede væv. Dermed kan gynækologen som regel under operation konstatere, om der er tale om kræft. Denne information bruges til at planlægge operationens omfang.

Hvis gynækologen finder en knude under operationen, bliver den fjernet og brugt som vævsprøve ved en nærmere undersøgelse under mikroskop. Målet med operationen er således både at tage en vævsprøve og at fjerne alt synligt kræftvæv, hvis det er muligt.

Tjek for udbredt sygdom

Operationen bruges også til at se, om der er tegn på spredning af sygdommen.

Kræft i æggestokkene kan sprede sig med den væske, der er i bughulen, ved spredning i lymfevæsken eller blodet eller ved direkte vækst på naboorganerne. Lægen undersøger derfor under operationen hele bughulen for tegn på spredning og tager vævsprøver fra lymfeknuder.

Er der væske i bughulen (ascites), sendes dette til undersøgelse for kræftceller. Hvis der ikke er en øget væskemængde, skylles bughulen med saltvand, som sendes til nærmere undersøgelse for kræftceller.

Vævsprøver viser om det er kræft

Efter operationen sendes alle vævsprøver til undersøgelse under mikroskop.

I mikroskopet kan lægerne vurdere, hvilken type kræftceller der er tale om, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne og andre steder i kroppen. Der går som regel en uge, før man får svar, da vævsprøverne skal forarbejdes på forskellig måde, inden de kan undersøges i mikroskopet. Læs mere om vævsprøver generelt:

Biopsi – vævsprøve

Stadieinddeling

Hvis der er tale om kræft, skal du til undersøgelser, der skal danne overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. Stadieinddelingen er vigtig, for at du kan få den behandling som er bedst for dig. Desuden kan den sige noget om sandsynligheden for helbredelse. I nogle tilfælde foregår stadieinddelingen i forbindelse med operationen for æggestokkræft.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og tanker

Kræft og parforhold

Råd til pårørende