Diagnose ved kræft i æggestokkene

At få stillet en diagnose vil sige, at man får bestemt sin sygdomsart og sværhedsgrad. Man kan først få stillet diagnosen æggestokkræft, når en vævsprøve af knuden viser, at der er tale om kræftceller. Vævsprøven bliver taget under operationen eller ved undersøgelse af væske fra bughulen.

Undersøgelser i forbindelse med diagnosen

Du vil få foretaget en række forskellige undersøgelser for, at den præcise diagnose kan stilles.

Scanning kan føre direkte til operation

Hvis en ultralydsscanning har vist forandringer, der giver mistanke om kræft i æggestokkene, får man foretaget en CT-, MR- eller PET-scanning. Hvis scanningen viser, at sygdommen er så begrænset, at den kan opereres væk, vil man blive opereret.

Kikkertundersøgelse af bughulen før operation

Hvis lægerne efter scanningen er i tvivl, om hvor udbredt kræften er, eller hvis det er usikkert, om man kan opereres, får man nogle gange foretaget en nærmere undersøgelse af bughulen ved en operation. Man får så taget en kikkertundersøgelse gennem bugvæggen (laparoskopi) for at vurdere, om det er muligt at operere.

Kemoterapi før eventuel operation

Hvis sygdommen ved scanning eller kikkertundersøgelse viser sig at være for udbredt til at kunne opereres, får man taget en vævsprøve for at sikre, at der er tale om kræft i æggestokkene. Du kan få taget vævsprøven i lokalbedøvelse på røntgenafdelingen, hvor lægen tager vævsprøven vejledt af ultralyd- eller CT-scanning. Hvis vævsprøven viser kræft i æggestokkene, bliver du henvist til kemoterapi på en onkologisk afdeling før eventuel operation (neoadjuverende).

Operation på mistanke om æggestokkræft

Under operation på mistanke om æggestokkræft kan gynækologen undersøge dele af det fjernede væv. Dermed kan gynækologen som regel under operation konstatere, om der er tale om kræft. Denne information bruges til at planlægge operationens omfang.

Hvis gynækologen finder en knude under operationen, bliver den fjernet og brugt som vævsprøve ved en nærmere undersøgelse under mikroskop. Målet med operationen er således både at tage en vævsprøve og at fjerne alt synligt kræftvæv, hvis det er muligt.

Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.

Kræftpatient

Tjek for udbredt sygdom

Operationen bruges også til at se, om der er tegn på spredning af sygdommen.

Kræft i æggestokkene kan sprede sig med den væske, der er i bughulen, ved spredning i lymfevæsken eller blodet eller ved direkte vækst på naboorganerne. Lægen undersøger derfor under operationen hele bughulen for tegn på spredning og tager vævsprøver fra lymfeknuder.

Er der væske i bughulen (ascites), sendes dette til undersøgelse for kræftceller. Hvis der ikke er en øget væskemængde, skylles bughulen med saltvand, som sendes til nærmere undersøgelse for kræftceller.

Vævsprøver viser om det er kræft

Efter operationen sendes alle vævsprøver til undersøgelse under mikroskop.

I mikroskopet kan lægerne vurdere, hvilken type kræftceller der er tale om, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne og andre steder i kroppen. Der går som regel en uge, før man får svar, da vævsprøverne skal forarbejdes på forskellig måde, inden de kan undersøges i mikroskopet. Læs mere om vævsprøver generelt:

Biopsi – vævsprøve

Der findes forskellige typer af kræft i æggestokkene

Langt de fleste tilfælde af æggestokkræft – dvs. cirka 90 procent – stammer fra de yderste dele af æggelederne. Disse kræftknuder kaldes epiteliale, og der findes forskellige undertyper. Epiteliale kræftknuder rammer oftest kvinder over 60 år.

Cirka 10 procent af kræftknuderne udgår fra celler omkring ægget og kaldes ikke-epiteliale kræftknuder, som oftest rammer unge kvinder. Der findes også her forskellige undertyper, f.eks. germinalcelletumorer og granulosacelletumorer. Læs mere om undertyperne:

Behandling og symptomer ved germinalcelletumorer

Behandling og symptomer ved granulosacelletumorer

Behandling og symptomer ved granulosacelletumorer hos børn

Bløddelssarkom i æggestokkene

I meget sjældne tilfælde viser kræft i æggestokkene sig at være et bløddelssarkom. Et bløddelssarkom er kræft, der udgår fra kroppens bløde støttevæv som f.eks. muskler, sener, bindevæv, blodkar, lymfekar og fedtvæv.

Behandlingen er anderledes end ved andre typer kræft i æggestokkene og foregår som regel i samarbejde med et af landets specialiserede sarkomcentre. Læs mere om sygdommen:

Bløddelssarkomer

Stadieinddeling

Hvis der er tale om kræft, skal du til undersøgelser, der skal danne overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. Stadieinddelingen er vigtig, for at du kan få den behandling som er bedst for dig. Desuden kan den sige noget om sandsynligheden for helbredelse. I nogle tilfælde foregår stadieinddelingen i forbindelse med operationen for æggestokkræft.

To kvinder sidder ude i en forårskov og taler sammen — For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste. Foto: Tomas Bertelsen

Stadieinddeling af kræft i æggestokkene

Kræft i æggestokkene bliver inddelt i fire stadier alt efter, hvordan kræftcellerne har spredt sig uden for æggestokkene. Man har internationalt valgt at inddele sygdommens stadie efter den såkaldte FIGO-klassifikation. Stadieinddeling af sygdommen er vigtig for at kunne vælge den bedst egnede behandling.

Kræft i æggestokkene spreder sig oftest ved at vokse i bughulen, hvor den breder sig omkring organerne. Kræftcellerne kan dog også føres ud i kroppen via lymfekarrene til lymfeknuderne. I sjældne tilfælde spreder sygdommen sig til lever eller lunger. Mulighederne for at blive helbredt er størst, når sygdommen konstateres tidligt og ikke har spredt sig.

Stadium I betegner en knude, der kun findes i den ene eller begge æggestokke, eller hvor der findes kræftceller i væsken i bækkenet
Stadium II betegner en knude, der findes i æggestokkene, og som har spredt sig til livmoderen og/eller andre organer i bækkenet
Stadium III betegner en knude, der findes i æggestokkene, og som har bredt sig til lymfeknuderne og/eller til tarmens overflade og/eller andre organer i bughulen
Stadium IV betegner en knude, der har bredt sig igennem tarmens væg, eller udenfor bughulen - oftest til lungerne eller til leveren

Læs mere om generel stadieinddeling af kræftsygdomme generelt:

Stadieinddeling af sygdomme

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og tanker

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Tekst:

Digital redaktør Ida Nymand Ammundsen og lægefaglig redaktør Elisabeth Kjems

Brug Kræftrådgivningen nær dig

Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Du kan også deltage i kurser og fysiske og kreative aktiviteter sammen med andre, der er berørt af kræft.

Find en rådgivning nær dig

Skriv med andre på cancerforum

Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.

cancerforum.dk