Symptomer og behandling ved granulosacelletumorer

Fakta om GCT

• Udgør mindre end 5 pct. af alle tilfælde af kræft i æggestokkene
• Er som regel kun tilstede i den ene æggestok
• Kan opstå i alle aldersgrupper, men hyppigst omkring overgangsalderen
• Årsagen kendes ikke
• Tilhører gruppen af ikke-epiteliale ovarietumorer (udgår ikke fra slimhinden, der dækker æggestokken)

Der findes to hovedtyper granulosacelletumorer (GCT):

• Fungerende kræftknuder, som producerer det kvindelige kønshormon østrogen
• Ikke-fungerende kræftknuder, som ikke producerer hormon

Det er derfor vigtigt ved disse knuder at være opmærksom på en eventuel øget østrogenproduktion, som kan medføre øget risiko for livmoderkræft og brystkræft.

Symptomer

De hyppigste symptomer på GCT er:

• Blødning fra skeden efter overgangsalderen
• Ændret menstruation (uregelmæssig, meget kraftig eller pletblødning)
• Ømhed af brystet
• Mavesmerter
• Udspilet mave
• Forstoppelse
• Hyppig vandladning

De tre førstnævnte symptomer på listen skyldes østrogenproduktion.

Stadieinddeling 

Kræft i æggestokkene bliver inddelt i fire stadier alt efter, hvor langt kræftcellerne har spredt sig fra æggestokkene. Man har internationalt valgt at inddele sygdommens stadie efter den såkaldte FIGO-klassifikation - ligesom ved den almindelige type æggestokkræft.

Stadieinddeling af sygdommen er vigtig for at kunne vælge den bedst egnede behandling. Desuden kan den sige noget om sandsynligheden for helbredelse.

Ud over stadiet er det af betydning for prognosen ved GCT, om knuden er stor, cellerne aggressive og om knuden er hel eller gået i stykker. Antallet af celledelinger har også betydning og vurderes ved den mikroskopiske undersøgelse.

FIGO stadieinddeling:

Læs mere om generel stadieinddeling af kræftsygdomme:

Stadieinddeling af kræftsygdomme

Prognose ved GCT

Opdages sygdommen tidligt er prognosen god. Har man GCT i stadie I er overlevelsen efter 5 år 92-100 pct. Efter 10 år er den gennemsnitlige overlevelse på ca. 90 pct.

Ved højere sygdomsstadium falder 5 års overlevelsen til omkring 33-53 pct.

Behandling og operation

Behandlingen afhænger af, om man er før eller efter overgangsalderen, om man har ønske om at få børn og af sygdommens stadium.

Operation af GCT

Man vil som regel blive tilbudt operation, hvis man kan tåle at blive opereret. Målet med operationen er at få fjernet al kræft eller at reducere mængden af kræftvæv til et minimum. 

Efter overgangsalderen får man, hvis det er muligt, fjernet begge æggestokke, æggeledere (dobbeltsidig salpingo-ooforektomi) og livmoderen (hysterektomi) ved operationen. Desuden fjernes fedtforklædet (omentet), der hænger ned fra tyktarmen.

Fedtforklædet sidder opadtil i bughulen, hvorfor gynækologen åbner ind til bughulen gennem et såkaldt længdesnit, der strækker sig fra kønsbenet og op til navlen eller forbi navlen op mod brystbenet. Denne adgang er nødvendig, hvis man skal operere i den øvre del af bughulen (for at fjerne fedtforklædet eller ved spredning af sygdommen).

Lymfeknuderne i bækkenet og langs hovedpulsåren vil også blive fjernet for at lægen kan bestemme sygdommens stadie.

Operation ved ønske om at bevare evnen til at få børn

GCT er som regel kun tilstede i den ene æggestok. Hvis der kun er kræft i den ene æggestok, og man er før overgangsalderen og endnu ikke har fået de børn, man ønsker, kan man muligvis nøjes med at få fjernet den syge æggestok og æggelederen på den side. I så fald har man stadig livmoderen og den anden æggestok, og dermed muligheden for at blive gravid.

I disse tilfælde får man altid taget en vævsprøve af livmoderslimhinden for at få undersøgt i mikroskop, om østrogenpåvirkningen skulle have fremkaldt forstadier til livmoderkræft.

Kræftbehandling og evnen til at få børn

Behandling af tilbagefald uden spredning

Hvis sygdommen vender tilbage lokalt i æggestokkene og ikke har spredt sig, kan man i nogle tilfælde blive opereret igen. Da disse knuder vokser langsomt, vil operation i de fleste tilfælde kunne være både lindrende og livsforlængende. I nogle tilfælde får man også efterfølgende kemoterapi.

Behandling ved spredning

Hvis kræften har spredt sig uden for æggestokkene, så den ikke kan opereres væk, bliver man behandlet med kemoterapi.

Man får som regel en kombination af tre typer kemoterapi. Det er ikke ualmindeligt, at man får en kombination af stofferne bleomyocin, etoposid, cisplatin (forkortet BEP). Det kan dog også være andre former for kemoterapi, såsom carboplatin og paclitaxel. Man får behandlingen som drop i en vene.

Hormonbehandling med stofferne medroxy-progesteron og GnRH-agonister kan have effekt som langtidsbehandling.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Bleomycin

Etoposid

Cisplatin

Medroxyprogesteronacetat

GnRH-agonister

Carboplatin

Paclitaxel

Opfølgning efter behandlingen er afsluttet

Da GCT kan vende tilbage efter flere år, anbefales det, at man går til årlig opfølgning resten af livet. Tilbagefald viser sig i gennemsnit først efter omkring seks år, men kan opstå efter mere end 20 år efter den primære behandling.

Ved opfølgningsbesøgene på hospitalet får man foretaget en gynækologisk undersøgelse, en ultralydsscanning gennem skeden og undersøgt bughulen af lægen.

Man kan desuden blive kontrolleret for tilbagefald med en blodprøve, der måler koncentrationen af såkaldte tumormarkører i blodet.

Koncentrationen i blodet af hormonet inhibin-B er den bedste tumormarkør ved GCT. I nogle tilfælde får man også målt niveauet af hormonet AMH (Anti-Müllers hormon).

Når diagnosen er stillet, bør man få undersøgt mængden af inhibin i blodet. Hvis den er forhøjet, kan den anvendes til at kontrollere sygdommens aktivitet.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok - også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. 

Reaktioner og tanker

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og mød andre

Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.

Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.