Behandling af akut myeloid leukæmi (AML)
Akut myeloid leukæmi (AML) behandles med kemoterapi. Afhængig af leukæmiundertypen, helbred og alder kan en stamcelletransplantation være en mulighed som afsluttende behandling for at forbedre chancerne for varig sygdomsfrihed.
Der er forskel på, hvordan man bliver behandlet for akut lymfatisk og for akut myeloid leukæmi. Her kan du læse om behandlingen for akut myeloid leukæmi.
To typer behandling med forskelligt mål
Den første type, kaldet intensiv kemoterapi, omfatter en kombination af forskellige stoffer. Denne behandling sigter mod enten at føre til helbredelse eller at fjerne så mange kræftceller i knoglemarven, at man med knoglemarvstransplantation kan blive varigt sygdomsfri.
Den anden type kaldes livsforlængende behandling, og består typisk af en enkelt type kemoterapi. Livsforlængende behandling har til formål at bremse sygdommen så lang tid som muligt.
Om du skal have den ene eller den anden type behandling afgøres af din alder, din helbredstilstand og af om du har andre kroniske sygdomme.
- Behandling med intensiv kemoterapi kan i mange tilfælde minimere mængden af umodne, syge stamceller (kaldet blaster) i knoglemarven til under 5 pct., og så betragtes du som helbredt (kaldet komplet remission)
- Behandling med lavdosiskemoterapi kan ofte stabilisere sygdommen, og i nogle tilfælde kan du også opnå komplet remission ved denne form for behandling
- Supplerende behandling i form af blodtransfusioner, antibiotika og eventuelt kemotabletter kan lindre sygdommens symptomer og gener
Muligheden for at blive helbredt øges med styrken af den kemoterapi, man kan tåle
Når lægen skal fastlægge, hvilken behandling du kan blive tilbudt, så bliver en række forhold, såsom din alder og om du har andre sygdomme, taget i betragtning.
Yngre får oftest meget kraftig kemoterapi
De fleste yngre bliver behandlet med meget kraftig kemoterapi. Ældre kan også tilbydes intensiv kemoterapi, hvis lægen vurderer, at man kan tåle behandlingen, og man har en AML-sygdomsundertype, hvor behandlingen har effekt.
Så mange får intensiv kemoterapi blandt personer, som lige har fået diagnosen AML:
- Over 90 pct. i alderen 15-60 år
- Over 50 pct. i alderen 61-70 år
- 10-20 pct. som er over 70 år
Hvis lægen vurderer, at du er for svækket til at modtage en meget intensiv kemoterapi, kan du måske have fordel af at modtage en mindre intensiv behandling – en såkaldt lavdosiskemoterapi.
Behandling med intensiv kemoterapi
Hvis du skal behandles for akut myeloid leukæmi, får du normalt tre-fem behandlingsserier med forskellige typer kemoterapi med 4-5 ugers mellemrum. Under hver behandling er man som regel indlagt, men hvis dit helbred tillader det, kan du få kemoterapien hjemme med en pumpe.
Hver kemokur varer typisk mellem 5-10 dage afhængig af typen af kur. Når kuren er overstået, er knoglemarven ude af funktion i 2-4 uger efter. I den periode har dit immunforsvar svært ved at bekæmpe infektioner. Derfor møder du i ambulatoriet hver anden dag til blodprøver og evt. transfusion med blod.
Samlet set vil behandlingerne ofte strække sig over et halvt år.
Sådan foregår behandlingen
Du får kemoterapien i et drop direkte ind i en blodåre. Det er ofte nødvendigt at være indlagt på hospitalet, imens du får behandling, men du kan være hjemme i perioden uden behandling, hvis du ikke har komplikationer.
Efter en intensiv behandling med kemoterapi kommer der en periode på 2 til 4 uger, hvor både antallet af syge og normale celler falder til meget lave værdier. I denne periode vil du få brug for at få tilført blod og blodplader, og det kan være nødvendigt at få supplerende behandling med antibiotika for at bekæmpe eventuelle infektioner. Derfor møder de fleste i denne periode hver anden dag i ambulatoriet til blodprøver og evt. behandling. Behandlingen er forbundet med svære bivirkninger, som kan blive livsfarlige, hvis helbredet i forvejen er svækket.
Intensiv kemoterapi kan i mange tilfælde fjerne de syge stamceller (blasterne) i knoglemarven. Hvis der efter behandlingen samlet er under 5 pct. stamceller i knoglemarven, kaldes det komplet remission. Det er et udtryk for, at sygdommen er i ro og ikke længere kan påvises ved mikroskopisk undersøgelse af knoglemarven.
Afhængig af leukæmiundertypen og af hvordan du reagerer på kemoterapien, vil lægen vurdere, om du vil have gavn af at få stamcelletransplantation som afsluttende behandling. Læs mere:
Hjemmekemoterapi – mulighed for at få kemoterapi hjemme
Patienter med akut leukæmi kan på alle hæmatologiske afdelinger i Danmark få tilbudt kemoterapi hjemme med en pumpe i stedet for at være indlagt, hvis ens sygdommen og behandlingen tillader det. Når du får hjemmekemoterapi møder du til hyppig kontrol på hospitalet i forløbet.
Du får en kemopumpe med hjem i en taske, som du kan bære på maven eller ryggen. Pumpen giver kemoterapi i korrekt mængde og med programmeret tidsinterval direkte ind i en blodåre via et permanent venekateter.
Nogle føler, at de ved hjemmebehandling kan have en mere normal hverdag under behandlingsforløbet. De oplever forbedret livskvalitet, og risikoen for at få infektioner på hospitalet nedsættes.
Når knoglemarven fungerer igen
Mellem hver behandlingsserie får du foretaget en ny knoglemarvsundersøgelse, så lægen kan følge resultatet af behandlingen.
Målet er, at antallet af syge celler er så lavt, at de ikke kan ses i mikroskop, og at knoglemarven fungerer normalt igen (remission). Du vil formodentlig føle dig rask og være hjemme fra hospitalet igen.
Hvis de syge stamceller har nogle særlige forandringer i gener eller markører på overfladen af cellerne, kan lægen undersøge ”dybden” af remission eller den eventuelle minimale restsygdom med meget følsomme metoder (f.eks. overflademarkøranalyse, kromosomanalyse og PCR.-undersøgelse).
Efter første kemokur vil der ofte være et lille antal syge celler tilbage. Derfor er det nødvendigt at få yderligere behandling for at fjerne de sidste syge celler. Man kan begynde med den næste kemoterapi, når cellerne i blodet er nået op på det normale antal, hvilket som regel er 4 til 5 uger efter den foregående behandling.
Hvis du har AML, får du ofte tre-fem behandlingsserier med intensiv kemoterapi, som varer 4-6 uger. Hvis du har ALL, så får du ofte flere behandlingsserier end fem.
Livsforlængende behandling med lavdosiskemoterapi
Hvis du er ældre eller har andre sygdomme, især hjerte- eller lungesygdomme, vil du som regel ikke kunne tåle intensiv kemoterapi. I så fald kan du få mildere former for kemoterapi.
Lavdosiskemoterapi kan ofte stabilisere sygdommen, og i nogle tilfælde kan man også opnå komplet remission med denne behandling. Der bruges forskellige former for lavdosis kemoterapi afhængigt af mængden af blaster og af kromosomforandringer i de syge stamceller.
Sådan foregår behandlingen
Denne behandling får du i 10 dage i træk hver 4. uge (hver 28. dag). Du får medicinen som indsprøjtning under huden. De fleste lærer at tage medicinen selv, og behandlingen foregår derfor hjemme.
Hvis du ikke selv tager behandlingen hjemme, kan der komme en hjemmesygeplejerske og give indsprøjtningen. Du skal møde til kontrolbesøg på hospitalet en gang hver 28. dag, hvor du får udleveret medicin.
Behandlingen kan i nogle tilfælde føre til en langvarig stabil fase af sygdommen og endda komplet remission, men behandlingen er på længere sigt ikke helbredende, og sygdommen kan komme tilbage.
En anden mulig lavdosisbehandling – afhængig af hvilken undertype af AML, du har – er en såkaldt demethylerende kemoterapi, som du også får sprøjtet ind lige under huden. Du får behandlingen i 5-7 dage i træk hver 4. uge (hver 28. dag). Behandlingen har lav holdbarhed og kræver fremmøde på hospitalet mindst hver 2. dag. Behandlingen kan føre til komplet remission og kan i nogle tilfælde anvendes som en form for overgangsbehandling, som kan holde sygdommen i ro, indtil man kan få en stamcelletransplantation.
Bivirkninger ved kemoterapi
Bivirkningerne afhænger meget af, hvilken slags kemoterapi du bliver behandlet med og i hvilken dosis.
Kemoterapien rammer overvejende de celler i kroppen, der deler sig hurtigt (sådan som leukæmicellerne gør), men også raske celler påvirkes af medicinen. Kemoterapi kan derfor give bivirkninger som hårtab, opkastninger og diarré.
Du kan få medicin, som mindsker kvalme og opkastning efter kemoterapi, men uoplagthed, træthed og hårtab kan normalt ikke undgås. Hvis du taber håret, vil det begynde at vokse ud igen i løbet af nogle uger efter endt behandling. De øvrige symptomer forsvinder få dage efter, at behandlingen er slut.
Læs mere om kemoterapi generelt:
Kemoterapi nedsætter evnen til at få børn
Kemoterapien kan påvirke ens evne til at få børn (fertilitet), så det bliver svært eller umuligt at få børn efter behandlingen.
Generelt er lægerne dog meget dygtige til at hjælpe mennesker, der gerne vil have børn efter behandling med kemoterapi.
Men da diagnosen akut leukæmi som regel kræver, at behandling hurtigt sættes i værk, er der kun i nogle tilfælde tid til at tilbyde nedfrysning af sædceller før behandlingsstart.
Udtagning af æg fra kvindens æggestokke er desværre ikke muligt, når diagnosen er akut leukæmi.
Venetoclax og kemoterapi hvis man ikke kan tåle intensiv kemoterapi
Venetoclax i kombination med kemoterapi med stoffet azacitidin kan være en mulighed til behandling af akut myeloid leukæmi, hvis man ikke kan tåle behandling med intensiv kemoterapi, eller hvor den ikke virker. De to lægemidler forstærker hinandens effekt mod kræftcellerne.
Venetoclax er et lille molekyle, som gør kræftcellerne mere modtagelige for azacitidin. Det virker ved at hæmme et signalmolekyle i kræftcellerne, så de går til grunde. Man får én uges azacitidin i kombination med fire ugers venetoclax.
Venetoclax kan som bivirkning give dårligt fungerende immunforsvar. Hvis der opstår hæmning af knoglemarvens dannelse af hvide blodceller, kan der være brug for at få stimuleret knoglemarven med understøttende behandling med G-CSF, så der frigives stamceller til blodet.
Venetoclax
Behandling af sjælden AML-undertype kaldet akut promyelocyt leukæmi (APL)
APL er en akut tilstand, som kræver hurtig behandling, fordi der er stor risiko for blødning og blodpropsdannelse. Behandlingen er til gengæld meget effektiv.
Ved denne AML-undertype har man en bestemt fejl (mutation) i kræftcellernes gener. Mutationen kan måles i både knoglemarven og blodet.
Behandlingen af APL adskiller sig fra andre typer AML. Ved lav- og mellemrisiko APL er behandlingen en kombination af arsenik (arsentrixoid) og A-vitaminsyre . Behandlingen er særdeles effektiv. Ved højrisiko APL er behandlingen en kombination af kemoterapi (idarubicin og/eller cytarabin) og A-vitaminsyre.
Målrettede lægemidler kan være en mulighed
Målrettede lægemidler virker mod særlige fejl (mutationer) i kræftcellen, der får den til at vokse. Leukæmicellerne bliver undersøgt for, om de har mutationer, som kan bremses af målrettet medicin.
Hvis leukæmicellerne har mutationer i det gen, der hedder FLT3, der kan aktivere produktionen af leukæmiceller, kan det være en mulighed at blive behandlet med en type målrettet medicin, der hedder tyrosinkinasehæmmere. Denne behandling kan hæmme FLT3 og dermed modvirke, at leukæmicellerne deler sig. Hvis du skal i behandling med tyrosinkinasehæmmere, vil du få det sammen med kemoterapi.
Behandling med stoffet gilteritinib kan være en mulighed, hvis man har FLT3-mutation og får tilbagefald eller ikke har effekt af sin tidligere behandling, og kan tåle en stamcelletransplantation efter behandlingen med gilteritinib.
Læs mere om gilteritinib
Symptombehandling så du kan have en normal hverdag trods sygdom
Der er mange måder, du kan få lindret de symptomer og gener, du får på grund af akut leukæmi. Ofte vil man få supplerende behandling i form af blodtransfusioner og antibiotika. Hvis mængden af hvide blodlegemer i blodet øges meget hurtigt, kan man få kemoterapi som tabletter, f.eks. med stoffet hydroxycarbamid.