Biologiske fakta om akut leukæmi
Akut leukæmi er en kræftsygdom, der opstår i de bloddannende stamceller i knoglemarven. Hvis man har akut leukæmi, er der for mange umodne celler i ens blod og knoglemarv. De umodne celler forhindrer knoglemarven i at danne normalt fungerende blodceller.
Akut leukæmi opstår i de bloddannende stamceller i knoglemarven, det vil sige i forstadier til blodets celler. De syge celler findes i knoglemarven og ofte også i blodet.
Akut lymfatisk leukæmi opstår i celleforstadier til lymfocytter, som normalt bliver til de hvide blodlegemer, der findes i lymfeknuderne og som danner antistoffer eller bekæmper virusinfektioner.
Akut myeloid leukæmi opstår i celleforstadier til monocytter og granulocytter, som normalt bliver til hvide blodlegemer i blodet der bekæmper bakterie- og svampeinfektioner og i forstadier til røde blodlegemer og blodplader.
De bloddannende stamceller i knoglemarven producerer tre hovedtyper af blodceller:
- Røde blodlegemer
- Hvide blodlegemer
- Blodplader
Røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen
De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og sørger for, at kroppen kommer af med affaldsproduktet kuldioxid (CO2).
Har man for få røde blodlegemer, har man blodmangel (anæmi). Symptomerne på blodmangel er især træthed, hjertebanken, øresusen og åndedrætsbesvær.
Hvide blodlegemer beskytter kroppen mod infektioner
De hvide blodlegemer består af to hovedtyper:
- Neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner med især bakterier og svampe
- Lymfocytter, som spiller en stor rolle for regulering af immunforsvaret og forsvaret mod virus
Har man for få hvide blodlegemer, får man oftere infektioner i kroppen.
Blodpladerne beskytter kroppen mod blødninger
Blodpladerne beskytter mod blødninger. Har man for få blodplader, eller fungerer blodpladerne ikke normalt, vil forekomsten af almindelige blødninger som f.eks. næseblod, små punktformede blødninger i huden eller blå mærker forværres, og blødningerne kan opstå uden en klar årsag.