Hvad er akut leukæmi?

Om knoglemarven

Knoglemarven udfylder hulrummet i knoglerne, og det er her, at kroppens blodceller dannes. Blodcellerne inddeles overordnet i tre typer: blodplader, røde blodlegemer og hvide blodlegemer.

Blodplader er vigtige for, at blodet kan størkne, og at der dannes sår, når man bløder. De røde blodlegemer sørger for at transportere ilt fra lungerne og ud til kroppens organer.  De hvide blodlegemer indgår i kroppens immunforsvar og inddeles i såkaldte neutrofile granulocytter og lymfocytter.

Akut leukæmi opstår i forstadier til de hvide blodlegemer. Man skelner mellem to former for akut leukæmi afhængigt af, om sygdommen opstår i de neutrofile granulocytter eller i lymfocytterne.

Ved akut lymfatisk leukæmi opstår sygdommen i forstadier til lymfocytter, mens sygdommen opstår i forstadier til neutrofile granulocytter ved akut myeloid leukæmi.

Tegn på akut leukæmi

Symptomerne på leukæmi opstår, fordi sygdommen gør, at man har for få normale, raske blodceller.

Hvis man har mangel på røde blodceller, kan symptomerne være træthed, hovedpine, svimmelhed, øresusen eller udtalt bleghed.

Mangel på hvide blodceller kan give feber og gentagne infektioner, mens blå mærker og slimhindeblødninger (f.eks. næseblod) kan være tegn på, at man har for få blodplader.

Oftest udviser man flere forskellige tegn på sygdommen og aldrig kun et enkelt symptom.

Hvorfor opstår akut leukæmi?

I langt de fleste tilfælde kan lægerne ikke udpege årsagen til, at akut leukæmi opstår.

Downs syndrom er en stærk risikofaktor for udvikling af akut leukæmi. Rygning, tidligere strålebehandling og kemoterapi kan også i nogle tilfælde øge risikoen.

Der er også mistanke om, at det øger risikoen, hvis man udsættes for radioaktiv stråling eller visse kemikalier. I sjældne tilfælde kan arvelige forhold spille en rolle for udvikling af akut leukæmi.

Sygdommen i tal

I 2017 til 2021 var der i gennemsnit 27 kvinder og 45 mænd om året, som fik konstateret akut lymfatisk leukæmi, mens der var 87 kvinder og 110 mænd, der fik konstateret akut myeloid leukæmi.

Ved udgangen af 2021 var der 715 kvinder og 967 mænd, som levede med akut lymfatisk leukæmi sammenlignet med 570 kvinder og 565 mænd, der levede med akut myeloid leukæmi. At leve med diagnosen henviser til personer, som er i behandling, går til kontrol, eller som betragtes som raske.

Tallene viser, at risikoen for at udvikle akut lymfatisk leukæmi er lidt lavere end risikoen for at udvikle akut myeloid leukæmi, og at personer med akut lymfatisk leukæmi i gennemsnit lever længere end personer med akut myeloid leukæmi.

Behandling

Valget af behandling afhænger af, om man har akut lymfatisk eller akut myeloid leukæmi. Alder og helbred spiller også en rolle for, hvilken behandling man skal have.

De fleste patienter får kemoterapi, som hos nogle efterfølges af stamcelletransplantation. Formålet med en stamcelletransplantation er, at man får raske bloddannende celler ind i kroppen, så kroppen igen selv kan danne raske blodceller, der kan hjælpe til at bekæmpe leukæmien.

I visse tilfælde kan man få behandling med målrettede lægemidler, som har en særlig gavnlig effekt, hvis man har bestemte former for akut leukæmi.

Lægerne kan også give lindrende behandling, hvor formålet er at lindre symptomer og gener fra sygdommen.

Hvad sker der efter behandlingen? 

Hvis man får behandling med kemoterapi, varer det ofte 4-6 måneder. Hvis man ikke skal have stamcelletransplantation efter kemoterapien, starter man i et opfølgningsforløb, hvor man skal til opfølgning på hospitalet ca. én gang om måneden i det første halve år. Herefter bliver besøgene mindre hyppige.

Ved opfølgningsbesøgene holder lægen øje med, om der er tegn på tilbagefald. Man kan også få hjælp til at lindre symptomer eller gener, der er opstået på grund af behandlingen.

Hvis man skal have stamcelletransplantation efter endt kemoterapi, afhænger opfølgningsforløbet af, hvordan det går med transplantationen, og om der efterfølgende opstår komplikationer eller senfølger.