Undersøgelser for analkræft
Hvis lægen har mistanke om analkræft, får man undersøgt den nederste del af tarmkanalen og huden omkring endetarmsåbningen. Herefter er der en række andre undersøgelser. Du kan læse mere om de forskellige typer af undersøgelser her på siden.
Indledende undersøgelser ved analkræft
Hvis lægen har mistanke om analkræft, får du undersøgt den nederste del af tarmkanalen og huden omkring endetarmsåbningen. Derefter skal du igennem nogle flere undersøgelser, der alle har til formål at af- eller bekræfte, om der er tale om analkræft.
Forløb - henvisning til kræftpakke
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. Man kan godt blive skræmt af at blive henvist til en kræftpakke. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er sikkert, at du har kræft. Undersøgelserne er vigtige, for at du kan få en præcis diagnose og tilbudt den bedst mulige behandling.
Hvad er et kræftpakkeforløb?
Et kræftpakkeforløb er en plan for undersøgelser og eventuel behandling, der skal forkorte unødig ventetid. Det er regeringen og regionerne, der har lavet tidsfrister for, hvor lang tid det må tage at få de nødvendige undersøgelser til at stille en diagnose. Kræftpakkeforløbene ser forskellige ud alt efter, hvilken kræftsygdom der er mistanke om. Læs om pakkeforløb generelt og specifikt for analkræft:
Herunder kan du læse mere om de forskellige former for undersøgelser.
Undersøgelse af endetarmen med fingeren (rektal-eksploration)
Ved en rektal-eksploration undersøger lægen de nederste 10 cm af endetarmen med sin finger.
Formålet med undersøgelsen er at mærke efter knuder, og hvis der er knuder, mærke om de er vokset i dybden.
Hvis lægen finder en knude, er næste skridt en kikkertundersøgelse af analkanalen (anoskopi).
Kikkertundersøgelse af analkanalen (anoskopi)
Ved en kikkertundersøgelse af analkanalen får man undersøgt endetarmen med et lille gennemsigtigt plastikrør (et anoskop). Man ligger med spredte ben på et leje som til en gynækologisk undersøgelse.
Formålet med undersøgelsen er at se det, som lægen har kunnet mærke med fingeren, og dermed få et bedre billede af, hvordan knuden ser ud. Kræften ses ofte som en rød, blødende ujævn knude.
Undersøgelse af den øverste del af endetarmen (rektoskopi)
Ved en rektoskopi får man undersøgt den øverste del af endetarmen med et rektoskop. Et rektoskop er et gennemsigtigt rør med lys, så lægen kan se slimhinden.
Ved en rektoskopi kan lægen undersøge cirka 20 centimeter op i tarmen og fastslå, hvor en eventuel kræftknude helt præcist sidder. Det kan godt være lidt ubehageligt at få foretaget en rektoskopi.
Gynækologisk undersøgelse
Er du kvinde, får du - ud over undersøgelsen af endetarmen - også foretaget en gynækologisk undersøgelse, for at lægen kan være sikker på, at alt er normalt i underlivet. Af og til kan kræften nemlig vokse fra endetarmsåbningen ind i skedens bagvæg.
Vævsprøve (biopsi)
Hvis lægen finder noget unormalt, er næste skridt en vævsprøve (biopsi). Prøven bliver sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop (mikroskopi). Man får svaret på vævsprøven cirka en uge senere, da prøven først skal bearbejdes på forskellig måde. Læs mere:
Undersøgelser for spredning af analkræft
Hvis de indledende undersøgelser har vist, at du har analkræft, skal du igennem flere undersøgelser for at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er, og om den skulle have spredt sig til andre organer.
Ultralydsscanning og vævsprøver
Ofte er den første undersøgelse, du skal have, en ultralydsscanning af endetarmen. Det kan foregå både med eller uden bedøvelse og kaldes en 'transrektal ultralydsscanning' (TRUS).
Du får ført en stav med en ultralydssender et par centimeter op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af tarmen på en skærm. Lægen kan også tage en vævsprøve (biopsi) ved samme lejlighed.
Ved denne undersøgelse kan lægen se, hvor stor knuden er, og hvor dybt den vokser. Desuden kan man undersøge, om svulsten har spredt sig til lymfeknuderne i lysken eller op i bughulen.
Hvis scanninger af leveren eller andet tyder på noget unormalt, vil lægen ved hjælp af ultralyd finde frem til knuden og tage en vævsprøve.
Du får svar efter en uge
Der går som regel en uge, før du får svar, da vævsprøven skal bearbejdes på forskellig måde, inden den kan undersøges i mikroskopet.
Vævsprøverne sendes til undersøgelse under mikroskop (en mikroskopi). I mikroskopet kan lægen (patologen) vurdere, hvilken type kræftceller det er, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Læs mere om undersøgelserne:
CT-scanning
Du får foretaget en CT-scanning af maveregionen og brysthulen for at undersøge, om sygdommen skulle have spredt sig hertil. Læs mere:
MR-scanning
I andre tilfælde får du en MR-scanning, som meget præcist kan vise, hvor stor knuden er. Læs mere:
PET/CT-scanning
Derudover får du foretaget en PET/CT-scanning. Dette er en kombineret undersøgelse, hvor du i samme omgang får udført både en PET-scanning og en CT-scanning. Undersøgelsen har til formål at undersøge, om der skulle være spredning af kræftsygdommen.
Beslutning om behandling
Når alle undersøgelserne er lavet, vil resultaterne drøftes på en konference, hvor der er læger fra forskellige specialer til stede: kræftlæger, kirurger, patologer og røntgenlæger. På konferencen vil man planlægge den bedste behandling af din kræftsygdom.
Fordi analkræft er en sjælden sygdom, er behandling og udredning samlet på tre centre i Danmark, der har speciale i analkræft. Afhængigt af hvilken type behandling du skal have, kan du få behandling på Aarhus Universitetshospital, Herlev Hospital eller Vejle Sygehus.