Behandling af kræft i binyrebarken

Man behandler ofte kræft i binyrebarken med operation og medicinsk behandling. Valg af behandling afhænger af knudens størrelse, om sygdommen har spredt sig og af din almene helbredstilstand.

Da kræft i binyrebarken kan være hurtigvoksende, bliver diagnosen ofte først stillet sent. Det betyder, at det kan være vanskeligt at fjerne al kræften.

Godartede knuder i binyrerne

Ikke-hormondannende knuder i binyren under 3 cm er sjældent kræft. Hvis du har en knude i binyren, der 4 cm eller større, får du som regel fjernet binyren på grund af risikoen for kræft.

Operation i tidligt stadie kan fjerne kræften

Hvis kræft i binyrebarken opdages tidligt, er den primære behandling operation, hvor kirurgen fjerner binyren (adrenalektomi) på den syge side. I så fald kan det være muligt at fjerne al kræften.

Hvis kirurgen har mistanke om, at kræften er vokset uden for binyren, vil du også få fjernet vævet, der ligger omkring binyren, og de nærmeste lymfeknuder.

Operation trods spredning

Hvis der kun findes ét eller to små velafgrænsede områder med kræft uden for binyren, kan du i nogle tilfælde også blive tilbudt operation, selvom sygdommen har spredt sig.

Efter operationen vil du være indlagt i 1-4 dage. Mange vil være trætte i en periode, som kan strække sig over flere måneder. Der kan være smerter i sårene, og de første 6 uger efter operationen må du ikke løfte noget tungt. Der skal derfor være fokus på genoptræning, eventuelt med fysioterapeut, suppleret med daglige gåture.

Operationsmetoder

Binyrer kan fjernes ved kikkertkirurgi eller ved åben kirurgi. Større kræftknuder anbefales fjernet ved åben kirurgi, hvor mindre og godartede knuder kan fjernes med kikkert. Kirurgen vil informere dig om, hvilken operationsmetode du skal opereres med.

Kontrol af kortisol efter operation

Efter operationen er det vigtigt at få vurderet, om du har brug for at få tilført binyrebarkhormonet kortisol (glukokortikoid-substitutionsbehandling). Der er nemlig risiko for, at det normale hormonproducerende binyrebarkvæv er holdt op med at virke, kaldet binyrebarkinsufficiens.

Det kan ske, hvis kræftcellerne i en længere periode har dannet for meget binyrebarkhormon. For meget kortisol i blodet vil nemlig undertrykke dannelsen af det hormon i hypofysen (ACTH), som styrer og stimulerer binyrebarkens hormonproduktion.

Hvis du får fjernet den ene binyre, kan den anden producere al den nødvendige mængde kortisol. Hvis du får fjernet begge binyrer, er det nødvendigt at få hormontilskud som tabletter hver dag resten af livet.

Mor og datter sidder og spiller kort — Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen. (Foto: Per Janus Strange)

Medicinsk behanding og strålebehandling

Medicinsk behandling og strålebehandling af kræft i binyrebarken er samlet på Rigshospitalet og på Aarhus Universitetshospital.

Den medicinske behandling består først og fremmest i at mindske dannelsen af binyrebarkhormon (glucokortikoid). Det sker enten med stoffet mitotan eller med forskellige typer kemoterapi.

Ofte bliver du efter operationen tilbudt supplerende (adjuverende) behandling med mitotan for at nedsætte risikoen for at sygdommen kommer igen. Mitotan ødelægger kræftcellerne og nedsætter deres produktion af kortisol.

Behandlingen hjælper på generende symptomer ved forhøjet kortisol i blodet, da den hæmmer koncentrationen af kortisol ved at:

nedsætte kortisolproduktionen
øge udskillelsen i leveren
mildne symptomer ved forhøjet kortisol i blodet

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Mitotan (Lysodren®)

Supplerende strålebehandling efter operation

Supplerende strålebehandling efter operation kan muligvis mindske risikoen for tilbagefald, hvis den mikroskopiske undersøgelse af kræftknuden viser, at der er risiko for efterladte kræftceller. Læs mere om strålebehandling:

Strålebehandling

Behandling ved spredning (metastaser)

Kræft i binyrebarken opdages ofte sent og kan derfor have nået at sprede sig, når du får diagnosen. Sygdommen spreder sig oftest til lunger, lever, lymfeknuder og knogler.

Hvis sygdommen har spredt sig kan behandling med kemoterapi være muligt i form af cisplatin, doxorubicin, etoposid og mitotan.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi angriber kræftceller

Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Kemoterapi rammer celler, der deler sig ofte, og medicinen angriber derfor kræftceller, da de deler sig hurtigt.

Hospitalsstue med seng og kemoterapi hængende fra stativ

1/3

Kemoterapi og bivirkninger

De fleste normale celler deler sig ikke ret ofte og er mere robuste end kræftcellerne, så langt de fleste normale celler når at komme sig mellem kemobehandlingerne. Men normale celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig oftere end andre celler i kroppen.

Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne. Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder igen gradvist, når behandlingen er slut.

Gode råd til at håndtere bivirkninger og senfølger

2/3

Spørg din læge

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:

Kemoterapi

3/3

Lindrende behandling ved spredning

Hvis sygdommen ikke kan fjernes ved operation, vil du ofte være præget af symptomer fra sygdommen. Heldigvis findes der god lindrende behandling.

Lindrende behandling kan ikke fjerne kræften, men den kan hjælpe på generende symptomer og give bedre livskvalitet.

Lindrende kemoterapi kan lindre sygdommen generelt i en periode. Strålebehandling kan lindre symptomer fra et bestemt område i kroppen, f.eks. ved spredning til knoglerne eller ved en knude der medfører tryksymptomer eller smerter.

Det kan også være nødvendigt at få andre typer lindrende medicin, f.eks. medicin mod forhøjet blodtryk, smerter eller kvalme.

Det er derfor meget vigtigt at have tæt kontakt til enten din egen læge, kræftafdelingen eller specialister i lindrende behandling for hele tiden at få den bedst mulige hjælp.

Andre behandlingsmuligheder, der kan komme på tale ved spredning, er operation ved spredning til vævet tæt på binyrebarken eller kemoterapi.

Igangværende og fremtidige internationale lodtrækningsforsøg vil i høj grad være med til at afgøre fremtidens standardbehandlinger ved kræft i binyrebarken.

En mand og en kvinde holder om hinanden og kigger ud over havet — Foto: Per Janus Strange

Centralisering af behandlingen i Danmark

Behandling med kemoterapi og strålebehandling er i Danmark centraliseret på Rigshospitalet og på Aarhus Universitetshospital.

Da du kan have overproduktion af forskellige hormoner, hvis du har kræft i binyrebarken, foregår behandling og kontrol i tæt samarbejde med specialafdelingen for medicinske hormonsygdomme (endokrinologisk afdeling) på Rigshospitalet.

Forsøgsbehandling

Flere store, internationale studier har forsøgt at afklare om behandling med stoffet mitotan øger overlevelsen ved kræft i binyrebarken, men resultaterne er uklare.

Et internationalt lodtrækningsforsøg (kaldet ADIUVO) undersøger effekten af mitotan efter operation hos patienter, der har lav risiko for, at kræften kommer igen. Resultatet af undersøgelsen foreligger endnu ikke.

Desuden foregår der flere mindre undersøgelser med nyere stoffer.

Udvikling af nye behandlinger foregår i internationalt samarbejde gennem gruppen ”ENSAT-CANCER European Network for the Study of Adrenal Tumours”.

Tekst:

Astrid Bjørn Steensig og lægefaglig redaktør Elisabeth Kjems

Strålebehandling

Ved strålebehandling anvender man ioniserende stråling til at skade og dræbe kræftceller.

Mere om strålebehandling