Kontrol efter kræft i binyremarven

Ved kontrolbesøgene kan du tale med lægen eller sygeplejersken om eventuelle symptomer og blive undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Kontrollen foregår ambulant, det vil sige, at du ikke skal indlægges. 

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og eventuelt behandling eller lindring. 

Ved kontrolbesøgene kan du få nogle af de undersøgelser, som også blev brugt til at stille diagnosen, f.eks. CT-scanning, måling af blodtryk, måling af koncentrationen af metanefriner i blodet og evt. af udskillelsen af adrenalin og noradrenalin (katekolaminer) i urinen. 

Prøvesvarene skal vise, om kræften er kommet igen. Forhøjet koncentration af metanefrin i blodet og af katekolaminer i urinen kan være et tegn på, at kræften er vendt tilbage. 

Undersøgelse for tilbagefald (recidiv)

Ved mistanke om tilbagefald af sygdommen bliver du undersøgt med MIBG eller DOTATATE-scanning. Hvis scanningen ikke viser tegn på kræft i binyremarven, betyder det, at der ikke er abnorm optagelse af den radioaktive isotop. Hvis scanningen ikke viser tegn på abnorm optagelse af den radioaktive isotop, betyder det, at der ikke er tegn på kræft i binyremarven. 

Nogle inaktive celler kan imidlertid være tilstede i måneder eller år, før de begynder at producere hormon igen. Derfor vil du i nogle tilfælde blive kontrolleret med gentagne scanninger. Ved mistanke om tilbagefald af sygdommen bliver du undersøgt med blod- og urinprøver for indholdet af binyremarvhormon.

Hvis du har fået kemoterapi, bliver du fulgt regelmæssigt, mens du får kemoterapien. For at vurdere effekten af behandlingen bliver du CT-scannet med regelmæssige mellemrum. Efterfølgende vil du blive scannet, hvis det har betydning for valget af behandling.

I forbindelse med kontrollerne får du også taget blodprøver, hvis lægen skønner det er nødvendigt.

Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.   

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler   
Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.    
 
Vurdering af behandling 
Ved kontrolbesøget har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis der har været tale om en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det også vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer. 
 

Bekymring for tilbagefald  

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.    
  
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.    
  
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere: