Kontrol efter kræft i binyremarven
Når du har afsluttet behandlingen for kræft i binyremarven, bliver du tilbudt at gå til kontrol i minimum 5 år. Ved den regelmæssige kontrol bliver du CT-scannet og får målt hormoner i blod og urin. Kontrol efter operation for kræft i binyremarven foregår på Rigshospitalet, hvor du går til kontrol 1, 3, 6 og 12 måneder efter operationen - derefter hvert halve år i 5 år.
Ved kontrolbesøgene kan du tale med lægen eller sygeplejersken om eventuelle symptomer og blive undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Kontrollen foregår ambulant, det vil sige, at du ikke skal indlægges.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og eventuelt behandling eller lindring.
Ved kontrolbesøgene kan du få nogle af de undersøgelser, som også blev brugt til at stille diagnosen, f.eks. CT-scanning, måling af blodtryk, måling af koncentrationen af metanefriner i blodet og evt. af udskillelsen af adrenalin og noradrenalin (katekolaminer) i urinen.
Prøvesvarene skal vise, om kræften er kommet igen. Forhøjet koncentration af metanefrin i blodet og af katekolaminer i urinen kan være et tegn på, at kræften er vendt tilbage.
Undersøgelse for tilbagefald (recidiv)
Ved mistanke om tilbagefald af sygdommen bliver du undersøgt med MIBG eller DOTATATE-scanning. Hvis scanningen ikke viser tegn på kræft i binyremarven, betyder det, at der ikke er abnorm optagelse af den radioaktive isotop. Hvis scanningen ikke viser tegn på abnorm optagelse af den radioaktive isotop, betyder det, at der ikke er tegn på kræft i binyremarven.
Nogle inaktive celler kan imidlertid være tilstede i måneder eller år, før de begynder at producere hormon igen. Derfor vil du i nogle tilfælde blive kontrolleret med gentagne scanninger. Ved mistanke om tilbagefald af sygdommen bliver du undersøgt med blod- og urinprøver for indholdet af binyremarvhormon.
Hvis du har fået kemoterapi, bliver du fulgt regelmæssigt, mens du får kemoterapien. For at vurdere effekten af behandlingen bliver du CT-scannet med regelmæssige mellemrum. Efterfølgende vil du blive scannet, hvis det har betydning for valget af behandling.
I forbindelse med kontrollerne får du også taget blodprøver, hvis lægen skønner det er nødvendigt.
Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.
Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler
Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.
Vurdering af behandling
Ved kontrolbesøget har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis der har været tale om en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det også vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.
Bekymring for tilbagefald
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:
Ved tilbagefald af kræft i binyremarven
Risikoen for, at kræft i binyremarven vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling. I sjældne tilfælde spreder kræft i binyremarven sig, og kan komme igen i binyren eller et andet sted i kroppen. Hvis du får tilbagefald, kan du ofte få ny behandling
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Lokalt tilbagefald
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Tilbagefald med spredning
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Ved tilbagefald af kræft i binyremarven har sygdommen hyppigst spredt sig til lunger, lever, lymfeknuder og knogler.
Symptomer ved overproduktion af hormoner
Hvis du får tilbagefald af kræft i binyremarven, kan du få symptomer på grund af forhøjet mængde af hormonerne adrenalin og noradrenalin i blodet. Det almindeligste symptom er forhøjet blodtryk, der kan være svært at kontrollere.
Behandling ved tilbagefald
Behandling af tilbagefald af kræft i binyremarven er den samme som ved spredning af sygdommen. Behandlingen af tilbagefald kan i tidlige stadier være operation med fjernelse af al kræften.
Lindrende behandling
Når operation ikke er mulig, kan du få lindrende behandling. Formålet med lindrende behandling er oftest lindring af symptomer eller at udskyde tidspunktet for, at symptomerne opstår.
Afhængig af hvilke symptomer og gener sygdommen giver, kan du få medicin, der afhjælper symptomerne. Hvis du har smerter, findes der flere og gode muligheder for behandling.
Hvis kræften ikke forsvinder
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at du skal indstille dig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Behandling af metastaser - spredning til andre steder i kroppen
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af metastaser her:
Brug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Du kan også deltage i kurser og fysiske og kreative aktiviteter sammen med andre, der er berørt af kræft.
Find en rådgivning nær digSkriv med andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
cancerforum.dk