Behandling ved spredning af binyremarvkræft
Kræft i binyremarven kan have spredt sig på diagnosetidspunktet. Sygdommen spreder sig oftest til lunger, lever, lymfeknuder og knogler. Hvis kræften ikke kan fjernes, findes der forskellige muligheder for lindrende behandling.
Hvis sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen, er det som regel ikke muligt at fjerne al kræften ved operation. Det betyder, at livet ofte vil være præget af symptomer fra sygdommen. Symptomerne kan dog lindres.
Lindrende behandling kan forbedre livskvaliteten
Lindrende behandling fjerner ikke kræften, men kan hjælpe på generende symptomer og give bedre livskvalitet.
Ved spredning kan disse behandlingsmuligheder komme på tale:
- Strålebehandling med såkaldt radionuklidbehandling
- Kemoterapi
- Målrettet medicinsk behandling
- Radiofrekvensbehandling
- Strålebehandling ved spredning til knoglerne
- Kryoterapi
- Embolisering
Det kan også være nødvendigt at få andre typer lindrende medicin, f.eks. medicin mod forhøjet blodtryk, smerter eller kvalme.
Det er vigtigt at have en tæt kontakt til enten ens egen læge, kræftafdeling eller specialister i lindrende behandling for hele tiden at få den bedst mulige lindring.
Radionuklidbehandling ved visse former for kræft i binyremarven
Hvis du ikke kan blive opereret, eller hvis sygdommen har spredt sig til leveren eller knoglerne, kan du i nogle tilfælde få såkaldt radionuklidbehandling.
Radionuklidbehandling er strålebehandling, hvor du får sprøjtet et radioaktivt stof ind i en blodåre. Herefter binder stoffet sig til specielle receptorer på kræftcellernes overflade og afgiver stråling, der får kræftcellerne til at dø.
Radionuklidbehandling kræver, at kræftcellerne optager det indsprøjtede stof.
Fordelen ved denne type strålebehandling er, at man opnår præcis bestråling af det kræftramte område. Desuden bliver alle områder med kræft i binyremarven behandlet på én gang - også hvis der er små angrebne områder, der endnu ikke er opdaget.
Hvornår kan radionuklidbehandling bruges?
Der findes to forskellige stoffer, MIBG og DOTATATE, der begge kan optages af kræftceller i binyremarven. Ikke alle med kræft i binyremarven har celler, der optager MIBG eller DOTATATE.
For at afgøre om radionuklidbehandling kan virke, bliver du derfor først testet for, om kræftcellerne optager stoffet med en MIBG-skanning eller DOTATATE-skanning.
Radionuklidbehandlingen kan gentages ved tilbagefald, hvis man tidligere har haft god effekt, og hvis nyre- og knoglemarvsfunktionen tillader det.
Forholdsregler under og efter radionuklidbehandling
Du skal i nogle tilfælde være indlagt og kortvarigt isoleret i forbindelse med behandlingen. Du skal drikke rigeligt efter behandlingen for at skylle radioaktiviteten ud.
Efter behandlingen er dit blod og urin svagt radioaktivt i en uge, men du kan uden problemer være sammen med andre mennesker.
På hospitalet får du nærmere vejledning om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem efter behandlingen.
Radionuklidbehandling tilbydes på Rigshospitalet i København og på Århus Universitetshospital.
Bivirkninger ved behandling med radionuklider
Der opstår sjældent alvorlige bivirkninger, da der kun bruges en lille mængde af de radioaktive isotoper ved behandlingen. I de første døgn kan du få kvalme og opkastninger.
I nogle tilfælde kan behandlingen påvirke knoglemarven og nedsætte produktionen af røde og hvide blodlegemer samt blodplader, hvilket kan give tendens til blodmangel.
Radionuklidbehandling kan i enkelte tilfælde også påvirke nyrerne. For at beskytte nyrerne får du derfor samtidig med radionuklidbehandlingen et drop med en opløsning af æggehvidestoffer, der beskytter nyrerne mod strålepåvirkningen.
For at undersøge knoglemarvens og nyrernes funktion under og efter behandlingen får du taget blodprøver hver anden uge og op til 8 uger efter endt behandling.
Effekt af radionuklidbehandling
Med billeder fra en PET/CT-scanning og blodprøver kan lægen se, om radionuklidbehandlingen virker tilfredsstillende.
Kemoterapi ved spredning til andre dele af kroppen
Kemoterapi bruges til kræft i binyremarven, der har spredt sig til andre dele af kroppen, og oftest hvis MIBG eller DOTATATE-radionuklidbehandling ikke er en mulighed eller ikke har haft effekt.
Du kan få et enkelt stof eller en kombination af flere typer kemoterapi. Man får ofte en kombination af cyclophosphamid, vincristin og dacarbazin.
Læs mere om virkning og bivirkninger:
Hvad er kemoterapi?
Kemoterapi angriber kræftceller
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Kemoterapi rammer celler, der deler sig ofte, og medicinen angriber derfor kræftceller, da de deler sig hurtigt.
Spørg din læge
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Strålebehandling ved spredning til knoglerne
Strålebehandling bruges ved kræft i binyremarven, der har spredt sig til knoglerne. Strålebehandlingen kan dræbe kræftcellerne i knoglen, virke smertestillende og mindske risikoen for brud. Læs mere:
Radiofrekvensbehandling
Ved radiofrekvensbehandling (radiofrekvens ablation) placerer lægen under vejledning af en ultralydsscanning en nåle-elektrode i kræftknuden (se illustration). Elektroden varmer kræftknuden op til omkring 65 grader, hvorved kræftcellerne dør.
Behandlingen foregår, mens du er i fuld bedøvelse.
Frysebehandling (kryoterapi) ved spredning til lever eller knogler
Kryoterapi kan bruges, hvis kræft i binyremarven har spredt sig til leveren eller knoglerne.
Ved kryoterapi placerer lægen under vejledning af en ultralydsscanning eller ved en kikkertoperation flere temperatur-nåle ind i kræftknuden, som fryses ned til minimum minus 40 grader i ti minutter af to omgange. Indgrebet foregår i fuld bedøvelse og varer i gennemsnit 1-2 timer.
Frysebehandling (kryoterapi) er en skånsom behandlingsmetode og kan komme på tale, hvis man:
- Kun har kræftknuder under 5 cm
- Er ældre og skrøbelig og derfor ikke tåler eller ønsker operation
Frysebehandling egner sig ikke som behandlingsmetode, hvis kræften sidder tæt på binyrens kar.
I næsten alle tilfælde vil knuden blive mindre efter frysebehandling, men der er en risiko for, at der kan være kræftceller tilbage.
Resultatet af behandlingen afhænger af, hvor udbredt kræften er på tidspunktet for behandling. Behandlingen kan eventuelt gentages ved behov.
Der opstår kun sjældent komplikationer til frysebehandlingen, og man kan som regel blive udskrevet dagen efter.
Embolisering ved kræft i binyremarven
Behandling med embolisering bruges kun meget sjældent. Behandling med embolisering kan komme på tale, hvis det vil være meget risikabelt at blive opereret.
Ved embolisering indfører lægen et stoppende materiale i et blodkar, sådan at blodtilførslen til binyren stoppes. Behandlingen kan efterfølgende give smerter.
Målrettet behandling ved spredning kræft i binyremarven
Målrettet behandling består af medicin, der påvirker helt bestemte molekyler i kræftcellerne uden at skade normale celler.
Tabletbehandling med sunitib har vist sig at have effekt ved kræft i binyremarven med spredning. Det bruges først og fremmest som en mulighed, når anden behandling ikke længere virker.
Sunitinib er en såkaldt proteinkinasehæmmer, der kan hæmme væksten af kræftknuder ved at gribe ind i cellernes kommunikation. Proteinkinasehæmmere blokerer receptorer på kræftcellernes overflade, så kræftcellernes vækst og spredning hæmmes.