Hvad er kræft i binyremarven?
Kræft i binyrebarken er en meget sjælden kræftsygdom, og årsagen er som regel ukendt. Sygdommen behandles med operation og medicinsk behandling.
Om binyrerne
Binyrerne er to kirtler der sidder ovenpå nyrerne i begge sider i kroppen. Binyrerne består af en indre del (binyremarven) og en ydre del (binyrebarken).
Binyremarven danner hormonerne noradrenalin og adrenalin, som er nødvendige for kroppen, i tilfælde af nødsituationer. Hormonerne får hjertet til at banke hurtigere og øge blodtilførslen til de vigtigste organer.
Som regel får man sjældent kræft i begge binyrer, men oftest kun i den ene side. En knude i binyrerne kan enten være 'fungerende', hvor der bliver produceret mere hormon end normalt, eller den kan være 'ikke-fungerende', hvor den stopper helt med at producerer hormoner.
Tegn på kræft i binyremarven
I de fleste tilfælde vil man opleve en overproduktion af et eller flere hormoner. Derfor kan symptomerne afhænge af, hvilket hormon der bliver overproduceret eller slet ikke bliver produceret.
Symptomer på forhøjet kortisol kan bl.a. være forhøjet blodtryk, vægtøgning, forhøjet blodtryk eller måneansigt. Symptomer på forhøjet aldosteron kan være f.eks forhøjet blodtryk, tørst og hyppig vandladning.
Symptomer på forhøjet kønshormon kan for kvinder være, at de får en dybere stemme, akne eller hårvækst i ansigtet. Mænd kan opleve at miste lysten til sex, blive impotente eller i nogle tilfælde udvikle bryster.
Hvorfor opstår binyremarvkræft?
Årsagen til binyrebarkkræft er oftest ukendt, men i sjældne tilfælde er det fordi, at der er en arvelig sygdom i familien. Der findes enkelte sjældne sygdomme som gør, at man bliver mere disponibel overfor at udvikle binyrebarkkræft.
Der er ikke noget, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem alkohol, kost, overvægt eller fysisk aktivitet og risikoen for at udvikle binyrebarkkræft.
Sygdommen i tal
Kræft i binyremarven er en meget sjælden kræftsygdom, som rammer ca. 10 danskere om året.
Behandling
Hvis sygdommen bliver opdaget tidligt, vil man som regel blive behandlet med operation. Ved en operation fjerner kirurgen den syge binyre. Hvis kræften har spredt sig til de organer der ligger rundt om binyren, vil en operation normalt ikke være mulig.
Er det ikke muligt at fjerne al kræften ved operation, vil man blive tilbudt lindrende behandling, som f.eks. strålebehandling, kemoterapi eller målrettet behandling for at mindske generende symptomer og forbedre livskvaliteten
Hvad sker der efter behandlingen?
Efter behandlingen er afsluttet vil man blive tilbudt at gå til kontrol, som vare i mindst 5 år. Ved kontrolbesøgene bliver man undersøgt ved en CT-scanning om sygdommen er vendt tilbage.
Det er ved kontrolbesøgene også en god ide at tale med lægen om eventuelle symptomer eller sine spørgsmål og bekymringer.
Generelt om kræft
Kræft er en sygdom i kroppens celler. Kræft kan opstå, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse ukontrolleret og uden formål.
Mere om kræft