Blæreskylning med kemoterapi eller Calmette-vaccine

Man kan få skyllet blæren med enten kemoterapi eller med Calmette-vaccine, der også bruges mod tuberkulose.

Blæreskylning bruges, hvis:

• Der er forstadier til kræft i blæren
• Polyppen eller polypperne indeholder celler af høj malignitetsgrad (svære forandringer), og der ikke er behov for anden behandling
• Der er mange polypper i blæren
• Polypperne kommer hyppigt igen
• Polypperne er store
• Der er fundet helt overfladisk blærekræft, hvor lægen vælger at beholde blæren

Blæreskylning med kemoterapi (cellegift)

Regelmæssige blæreskylninger med kemoterapi (cellegift) kan bruges til at nedsætte risikoen for, at der kommer nye polypper. Som regel får man én ugentlig skylning i 6 uger. 

Blæren bliver skyllet ved, at man får lagt et blødt plastikrør (kateter) gennem urinrøret op i blæren. Skyllevæsken består af cellegifte, det vil sige kemoterapi, der sprøjtes gennem røret direkte op i blæren. Væsken skal blive i blæren i en til to timer, hvorefter den tømmes ud ved normal vandladning.

Behandlingen foregår ambulant, det vil sige, uden at man bliver indlagt.

I Danmark bruges Mitomycin til blæreskylning:

Mitomycin

Kontrol efter blæreskylning med kemoterapi

Efter blæreskylning med kemoterapi skal man til kontrol nogle måneder efter den seneste skylning. Ved kontrollen får man foretaget en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi), og i nogle tilfælde får man også taget vævsprøver fra blæren.

Bivirkninger ved blæreskylning med kemoterapi

Normalt er der ikke væsentlige bivirkninger ved blæreskylning med kemoterapi, da kemoterapien kun virker lokalt i blæren og ikke i resten af kroppen. Hos nogle kan der komme svie ved vandladning og hyppig vandladning, men det går som regel over i løbet af 1-2 dage. Nogle kan få et midlertidigt udslæt i håndfladerne og omkring kønsorganerne.

Der er en tendens til, at bivirkningerne tiltager, jo længere tid skylningerne har stået på.

Blæreskylning med BCG-vaccine (Calmette-vaccine)

BCG-vaccine kaldes også Calmette-vaccine og bruges normalt mod tuberkulose. Men det har vist sig, at blæreskylning med BCG-vaccine også kan bruges som behandling af forstadier til kræft i blæren og til at forhindre, at der danner sig nye polypper med svære celleforandringer.

Forskerne kender ikke præcist virkningen af vaccinen, men den medfører en immunreaktion i blærens slimhinde, som gør, at unormale celler neutraliseres og afstødes.

Sådan foregår blæreskylning med BCG-vaccine

Man får som regel én blæreskylning med BCG-vaccine om ugen i seks uger. Man får lagt et blødt plastikrør (kateter) gennem urinrøret op i blæren. BCG-vaccinen sprøjtes derefter gennem røret direkte ind i blæren. Væsken skal blive i blæren i en til to timer, hvorefter den tømmes ud ved normal vandladning.

Skylningerne kan fortsættes med tre skylninger hver 3. eller 6. måned i op til flere år. Det er uvist, hvor lang tid skylningerne med BCG-vaccinen har effekt.

Hvis den første skylning med BCG ikke har en positiv effekt, kan man prøve at gentage behandlingen. Hvis behandlingen stadig ikke virker, vil man i nogle tilfælde få tilbudt en operation, hvor man får fjernet blæren.

Bivirkninger til skylning med BCG-vaccine

Bivirkningerne til skyllebehandling med BCG kan ligne symptomer på blærebetændelse:

• Svie ved vandladning
• Hyppig vandladning
• Blod i urinen
• Feber, kvalme, utilpashed og kulderystelser

Der er en tendens til, at bivirkningerne tiltager, jo flere skylninger man har fået. I svære tilfælde kan man delvist forebygge bivirkningerne med medicin.

I meget sjældne tilfælde kan man få symptomer på tuberkulose i forbindelse med skylning med BCG-vaccine. Hvis det er tilfældet, er det nødvendigt, at man bliver behandlet for tuberkulose.