Opfølgning efter blærekræft

Formålet med opfølgning efter behandling af blærekræft er at:

•  Holde øje med tegn på, at kræften er vendt tilbage
•  Behandle bivirkninger og senfølger af behandlingen
•  Forebygge komplikationer
•  Sikre, at din livskvalitet bliver så god som mulig
•  Vurdere muligheder for forbedret behandling

Hvor foregår opfølgningsbesøgene?

Opfølgningsbesøgene foregår oftest på den afdeling, hvor du er blevet behandlet. Det vil sige på urologisk afdeling, hvis du har fået fjernet blæren eller skal undersøges med kikkertundersøgelse af blæren.

Har du fået kemoterapi, foregår opfølgningen på kræftafdelingen.

Hvor ofte går man til opfølgning?

I starten ligger opfølgningsbesøgene med 3 måneders mellemrum og siden med længere intervaller. Det afhænger af sygdommen, og hvilken behandling du har fået.

Cirka 30-50 pct. udvikler en ny sygdom i blæren (tilbagefald) i løbet af de første to år efter behandlingen.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?  

Ved besøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.   
 
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer, gener eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring.  
 

Sygdommen og behandlingen har betydning for, hvordan opfølgningerne foregår

Hvordan du præcist bliver undersøgt ved opfølgningsbesøgene, afhænger af sygdommens forløb, og hvilken behandling du har været igennem:

Opfølgning efter fjernelse af polypper i blæren

Har du fået fjernet knuder i blæren, får du som regel foretaget en kikkertundersøgelse af blæren hver fjerde måned. Det får du, indtil det er 8-12 måneder siden, der sidst er blevet fundet en polyp i blæren. Derefter går der længere tid mellem opfølgningsbesøgene.

Man bliver undersøgt med kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) eller ultralydsscanning.

30-50 pct. udvikler med tiden nye polypper i blæren. Hvis du får en ny polyp i blæren, bliver den fjernet. Det foregår som regel i fuld bedøvelse.

Samtidigt kan det blive aktuelt at få blæreskylninger med Calmette-vaccine eller kemoterapi.

Har du godartede polypper i blæren, slutter opfølgningen som regel, når du ikke har haft tilbagefald i fem år.

Opfølgningen foregår på urologisk afdeling.

Opfølgning efter bortoperation af blæren

Hvis du har fået fjernet blæren, får du tilbudt at komme til opfølgning i månederne efter operationen og derefter en gang årligt resten af livet.

Ved opfølgningsbesøgene får du taget blodprøver og bliver undersøgt af lægen.

Når du har fået lavet en urinafledning af et stykke tyndtarm, kan du udvikle vitamin B 12-mangel i løbet af nogle måneder til år. Derfor får du også målt indholdet af vitamin B 12 i dit blod. Mangler du vitamin B 12, skal du have indsprøjtninger hver tredje måned resten af livet. 

I de fleste tilfælde bliver du også undersøgt med CT-scanning ved opfølgningsbesøgene i de første to år efter operationen. Herefter kan opfølgningsbesøgene varetages af din egen læge i form af blodprøvekontrol og almindelig undersøgelse.

Problemer efter fjernelse af blæren

Hvis du har problemer efter at have fået fjernet blæren, kan du få gode råd om, hvordan du bedst klarer hverdagen med f.eks. en urostomi. Du kan også blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Opfølgningen foregår på urologisk afdeling.

Opfølgning ved lokal spredning

Hvis kræften er vokset gennem blærevæggen, eller der er spredning til lymfeknuderne, bliver du kontrolleret oftere. Det foregår med CT-scanning og undersøgelser hos lægen i de første to år efter operationen.

Efter operation og strålebehandling kan der udvikle sig arvæv, som kan ligne tilbagefald. I tvivlstilfælde kan MR-scanning eller muligvis PET/CT-scanning være en god undersøgelse til at afklare, om der er tale om kræft.

Også her foregår opfølgningen på urologisk afdeling.

Opfølgning efter medicinsk kræftbehandling

Hvis du har fået kemoterapi eller immunterapi, bliver du undersøgt med CT- scanning, så lægen kan se, hvordan kræften reagerer på behandlingen.

Opfølgningen foregår på afdeling for kræftbehandling/onkologisk afdeling

Opfølgning efter strålebehandling

Cirka tre måneder efter strålebehandlingen er afsluttet, er det almindeligt, at du får taget vævsprøver fra mulige kræftknuder gennem en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi). Formålet er at vurdere behandlingens virkning. Hvis der intet er at bemærke, kan du blive undersøgt med kikkertundersøgelse af blæren med nogle måneders mellemrum.

Opfølgningen foregår på urologisk afdeling (urinvejskirurgisk afdeling).

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til at stille lægen spørgsmål og tale om bekymringer og eventuelle problemer. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.   

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler   

Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.    

Bekymring for tilbagefald   
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.    
  
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.    
  
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:   

Ved tilbagefald af blærekræft

Risikoen for, at blærekræft vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået. For de fleste er det overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen.

Cirka 30-50 pct. får et tilbagefald i løbet af de første to år efter, de har fået fjernet en eller flere polypper i blæren ved en kikkertoperation. Risikoen for udvikling af nye polypper varer hos mange patienter ved hele livet, hvis blæren er bevaret.

Tilbagefald af en (kræft)sygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. 

Lokalt tilbagefald 
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod. 

Tilbagefald med spredning 
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen (metastaser). Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen. 

Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen. 

En metastase består af den samme type kræftceller som den oprindelige kræftknude. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller. 

Undersøgelser for tilbagefald af blærekræft 
Har lægen mistanke om tilbagefald efter strålebehandling, kan man få undersøgt blæren med en kikkert enten i lokal bedøvelse eller under fuld bedøvelse, som da man fik konstateret sygdommen. Ofte vil man også få taget vævsprøver fra mistænkte områder i blæren, så lægen kan påvise et eventuelt tilbagefald.  

Er der mistanke om tilbagefald, efter at man har fået fjernet blæren eller har fået kemoterapi, fordi sygdommen har bredt sig, kan man få foretaget CT-scanning af lungerne og bughulen. Man får eventuelt også undersøgt knoglerne med MR-scanning eller ved en scintigrafi eller PET-scanning, alt afhængigt af hvor lægen har mistanke om sygdom. 

CT-scanning

MR-scanning

Skintigrafi

Behandlingen ved tilbagefald af blærekræft afhænger af sygdommens stadium og tidligere behandling. Læs mere: 

Behandling ved tilbagefald af blærekræft 

Hvis du har smerter, findes der flere og gode muligheder for lindrende behandling. Læs mere om smertebehandling generelt her: 

Smertebehandling

Hvis kræften ikke forsvinder

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.