Strålebehandling af blærekræft

I nogle tilfælde er det rent teknisk ikke muligt for lægen at fjerne blæren, i andre tilfælde vil en operation indebære for stor risiko på grund af andre sygdomme (især hjerte-, lunge- og blodkarsygdomme).

Man kan få strålebehandling, hvis:

• Kræften er vokset så dybt i blærevæggen, at den ikke kan fjernes ved en kikkertoperation, og det ikke er muligt at få fjernet selve blæren
• Kræften ikke er vokset fast på bækkenvæggen
• Kræften ikke har spredt sig til andre organer uden for blæren
• Man har et rimelig godt helbred

Sådan foregår strålebehandling af blæren

Inden strålebehandling går i gang, kommer man til en samtale, hvor man får nærmere information om behandlingen og selv kan stille spørgsmål.

Herefter får man foretaget en CT-scanning og MR-scanning af bækkenet. På baggrund af billederne scanningerne kan lægen planlægge præcis, hvor strålerne skal ramme.

Man får som regel 32 strålebehandlinger, 5 gange om ugen i 6½ uge i alt. I nogle tilfælde får man forbehandling med kemoterapi før strålebehandlingen (neoadjuverende kemoterapi). Man får ofte kombineret strålebehandling med kemoterapi, som gives på pumpe 2 gange i løbet af strålebehandling, ofte den 1. og den 3. uge (konkomitant kemoterapi).

Målet med strålebehandlingen er at give en stor dosis til selve kræftknuden i blæren, men samtidig at skåne det normale væv i området mest muligt. Derfor får man foretaget en scanning inden strålebehandlingen. Ud fra scanningen, en indtegning på kroppen og en computerberegning kan lægen sørge for, at stråleapparatet giver den optimale dosis på blæren og knuden, og samtidig begrænse dosis på resten af kroppen. 

Selve strålebehandlingen tager kun et par minutter hver gang, og behandlingen kan ikke mærkes. De fleste kan, i hvert fald i starten, leve som de plejer, mens behandlingen står på.

Kontrol efter strålebehandling af blærekræft

For at lægen kan vurdere behandlingens effekt, får man cirka tre måneder efter strålebehandlingen undersøgt blæren med en kikkert (cystoskop) og en CT-scanning af bughulen. Har strålebehandlingen haft den ønskede effekt, forsætter man med at få foretaget kontrolundersøgelser med kikkert (cystoskopi) med regelmæssige intervaller.

Hvis kræften kommer igen, kan man eventuelt blive tilbudt operation eller kemoterapi.

Bivirkninger til strålebehandling af blæren

Bivirkninger afhænger af, hvor meget væv der er blevet bestrålet og af den samlede stråledosis. Derudover har ens fysiske tilstand betydning for, hvor godt man tåler behandlingen. Det kan ikke undgås, at strålebehandlingen også rammer tarmen, der ligger lige bagved og over blæren.

De mest almindelige bivirkninger til strålebehandling af blærekræft er:

• Svie ved vandladning
• Hyppig vandladning
• Smerter i blæren
• Irritation i endetarmen
• Diarré
• Mavesmerter
• Besvær med at holde på afføringen
• Kvalme
• Rødme af huden over blæren

Bivirkningerne opstår en til to uger inde i strålebehandlingen og aftager typisk igen to til fire uger efter, at strålebehandlingen er afsluttet. Bivirkningerne kan behandles med medicin.

Det er også almindeligt at føle sig mere og mere træt, efterhånden som behandlingen skrider frem. Men trætheden aftager i de fleste tilfælde gradvist efter behandlingen.

Senfølger efter strålebehandling af blæren

Hos langt de fleste svinder bivirkningerne efter strålebehandling fuldstændigt i løbet af uger til måneder, efter behandlingen er afsluttet. Men der kan opstå kroniske gener.

Nogle kan få kroniske gener fra tarmen med hyppig eller tynd afføring og eventuelt besvær med at holde på afføringen. Der kan komme blod fra endetarmen eller i afføringen. Dette kan være en følge af strålebehandlingen, men skal altid undersøges nærmere. Der kan opstå kroniske gener som svie ved vandladning.

Der er desuden 40-50 pct. risiko for at få rejsningsproblemer efter strålebehandlingen. Det er dog usikkert, hvor mange af disse tilfælde der er en direkte følge af strålebehandlingen.

Under 5 pct. får alvorlige senfølger som skrumpeblære, tarmstop og fistler på grund af strålebehandlingen. Læs mere om hverdagslivet under og efter behandling for blærekræft:

Livet med blærekræft

Lindrende strålebehandling

Man kan få lindrende strålebehandling som behandling af blødning, smerter og andre symptomer fra blæren. Det er som regel nødvendigt at få mellem tre og ti strålebehandlinger.

Strålebehandling kan også lindre, hvis kræften har spredt sig til knoglerne (knoglemetastaser) eller trykker på en nerve. I disse tilfælde er det oftest nok med en enkelt behandling.

Nogle kan mærke effekten allerede inden for de første dage efter behandlingen, men der kan gå op til to uger, før man mærker den lindrende virkning. Hos nogle har behandlingen ingen virkning.

Bivirkningerne ved lindrende strålebehandling er som regel milde og forbigående. Det kan dreje sig om diarré, kvalme, mavesmerter og svie ved vandladning.