Behandling ved spredning
Man kan få tilbudt medicinsk behandling med kemoterapi eller immunterapi, hvis kræften har spredt sig uden for blæren, eller hvis man har fået tilbagefald.
Medicinsk behandling kan komme på tale:
- Hvis sygdommen har spredt sig uden for blæren (f.eks. lever, lunger eller knogler)
- Ved tilbagefald efter at man har fået fjernet blæren ved en operation (lokalt i bækkenet)
- Ved tilbagefald efter strålebehandling, hvor det ikke er muligt at få fjernet blæren ved en operation
Som regel er behandlingen en lindrende eller livsforlængende behandling, men en lille gruppe patienter har så god virkning af kemoterapi, så sygdommen ikke kommer igen.
Før og under behandlingen bliver man undersøgt med CT-scanninger, så lægen kan fastslå, hvor udbredt kræften er, og om sygdommen svinder i takt med behandlingen.
Hvilken type behandling (kemoterapi eller immunterapi) man tilbydes afhænger af den tidligere behandling, man har fået, ens sygdomsforløb, og af om man har normal nyrefunktion.
Kombinationsbehandling ned to typer kemoterapi
Som regel får man en blanding af kemoterapistofferne platin og gemcitabin, typisk i seks serier fordelt over 18-24 uger. Ved forbehandling med kemoterapi får man disse to stoffer i op til 4 serier over ca. 12 uger i alt.
Kemoterapi er en belastende behandling for hele kroppen, og derfor er man nødt til at have et godt helbred som udgangspunkt. Er man svækket af sygdom eller alder, vil det ofte ikke være muligt at få tilbudt kemoterapi.
Bivirkninger ved kemoterapi
De mest almindelige bivirkninger ved kemoterapistofferne cisplatin og gemcitabin er:
- Træthed
- Nedsat appetit, kvalme og opkastninger
- Nedsat immunforsvar
- Påvirkning af antallet af blodplader
- Hårtab
- Påvirkning af følenerver i fødder og hænder
- Påvirkning af nyrefunktion
- Påvirkning af hørelsen
Man får kemoterapien ambulant.
I den første uge efter man har fået kemoterapi, er man som regel påvirket af behandlingen. Men i den resterende tid vil nogle kunne leve næsten, som de plejer.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger (kemoterapi):
Man får immunterapi i et drop i en blodåre med 3-6 ugers mellemrum
Hvis behandlingen har god virkning, forsætter man behandlingen i op til flere år.
Immunbehandling kræver, at man som udgangspunkt har et godt helbred. Er man svækket af anden sygdom eller alder, vil det ofte ikke være muligt at få tilbudt immunterapi. Autoimmune sygdomme eller kroniske infektioner, kan betyde, at man ikke kan få immuniterapi.
De mest almindelige bivirkninger ved immunterapi
- Diarré
- Åndenød
- Træthed
- Kløe i huden
- Nedsat stofskifte
- Påvirkning af leverens funktion
Læs mere om immunterapi generelt:
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger (immunterapi):
Kemoterapi hvis kombinationsbehandling og immunterapi ikke virker
Hvis 1. linje kemoterapi ikke virker eller holder op med at virke, og immunterapi heller ikke virker eller ikke kan gives, kan man få tilbudt kemoterapi med stoffet venflunine, som også gives direkte ind i en blodåre hver 3. uge.
Dette stof har bivirkninger i form af forstoppelse, træthed og smerter, når det gives.
Kontrol efter medicinsk behandling
Efter medicinske behandling bliver man kontrolleret med kikkertundersøgelse af blæren (med mindre blæren er fjernet), og med CT-scanning af lunger og mave (bughulen).
Immunterapi
Immunterapi er en fælles betegnelse for flere behandlingsformer, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller.
Mere om immunterapi