Årsager til blærekræft
Rygning øger risikoen for at udvikle blærekræft. Visse kemikalier (f.eks. på arbejdspladsen), stråling, kemoterapistoffet cyclophosphamid, langvarig irritation af blæren og infektionssygdommen bilharziose (egyptisk sneglesyge) kan øge risikoen.
Mænd får tre gange så hyppigt kræft i blæren som kvinder, hvilket delvist kan skyldes erhversforskelle, men der kan være andre endnu ukendte årsager. Blærekræft forekommer oftest hos personer i aldersgruppen 50-80 år.
Skadelige stoffer øger risikoen
Blærekræft kan opstå, hvis man er udsat for visse kemikalier ved kontakt eller indånding. I nogle erhverv bliver man udsat for skadelige stoffer, som kan medføre en øget risiko for blærekræft. De kræftfremkaldende stoffer, man indånder eller indtager, bliver koncentreret i urinen og opbevares en vis tid i blæren, før de bliver udskilt.
Hvis man tilstrækkeligt længe har været udsat for giftige stoffer, kan der udvikle sig celleforandringer i blæren, som senere kan udvikle sig til kræft.
Det kan tage op til 30 år, fra man har været udsat for disse kemikalier, før blærekræften udvikler sig.
Rygning øger risikoen
Rygning øger risikoen for at få blærekræft. Risikoen stiger med antallet af år, du har røget, og antallet af cigaretter du har røget pr. dag. Risikoen for at udvikle blærekræft falder efter et rygestop. Jo flere år du har været røgfri, jo mindre risiko er der for at udvikle blærekræft sammenlignet med, hvis du var fortsat med at ryge.
Bliv røgfri
Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Hvis du vil holde op med at ryge, er der mange måder at få hjælp på. Læs mere om at blive røgfri her:
Overvejer du at stoppe med at ryge?
Arbejdsrelateret risiko for blærekræft
Der er en række erhverv, hvor der er øget risiko for at udvikle blærekræft. Listen rummer vidt forskellige typer arbejdspladser, og forskere ved ikke præcist, hvilke stoffer der medfører den øgede risiko. Hvis du udvikler blærekræft og har (eller har haft) et erhverv, der er kendt for at øge risikoen for blærekræft, har din læge pligt til at anmelde det til Arbejdsskadestyrelsen.
Aromatiske aminer øger risikoen
Er man udsat for visse aromatiske aminer (f.eks. 4-aminobifenyl, ortho-toluidin, benzidin og 2-naphthylamin) i arbejdsmiljøet, har man en øget risiko for at udvikle blærekræft. Det har i mange år været forbudt at anvende 2-naphthylamin.
Aromatiske aminer er kemiske forbindelser som bl.a. andet bliver brugt til fremstilling af farvestoffer i maling, trykfarver og hårfarver og i gummiindustrien.
Arsen øger risikoen
Man har øget risiko for at få blærekræft, hvis man i sit arbejde indånder arsen og uorganiske arsenforbindelser. Det kan f.eks. være, hvis man arbejder med træimprægnering, glasfremstilling, produktion og arsenikholdige pesticider og elektronik. I visse dele af verden er drikkevandet arsenholdigt, hvilket også øger risikoen for blærekræft.
Stenkulstjære, beg sod og visse mineralolier øger risikoen
Kontakt med stenkulstjære, beg samt let- og ubehandlet mineralolie øger risikoen for at udvikle blærekræft.
Brandmænd har øget risiko for blærekræft (IARC gruppe 1)
Det er dokumenteret, at brandmænd har øget risiko for at udvikle blærekræft, da arbejdet kan udsætte dem for giftig røg fra elektronik, asbest og plastik og sundhedsskadelige kemikalier. Heldigvis har brandmænd gennem årene fået bedre udstyr, der nu beskytter mod bl.a. røg og skadelige kemikalier.
Produkter til hårfarvning mistænkes
Frisører har en øget risiko for at udvikle blærekræft. Det kan muligvis skyldes, at de er udsat for forskellige produkter til hårfarvning.
Arvelige forhold
Blærekræft er sjældent arveligt, men kan i sjældne tilfælde ses som led i Lynch syndrom, hvor det dog oftere drejer sig om kræft i urinlederen eller nyrebækkenet. Lynch syndrom (også kaldet HNPCC) er en arvelig tilstand, hvor man har højere end normalt risiko for at udvikle forskellige typer kræft i en tidlig alder, især tarm- og livmoderkræft.
Ioniserende stråling øger risikoen
En meget lille del af tilfældene af blærekræft kan skyldes strålebehandling af bækkenet, f.eks. efter testikelkræft eller livmoderhalskræft.
Læs mere om stråling og kræft:
Kemoterapistoffet cyclophosphamid øger risikoen
Cyclophosphamid er et stof, der bruges i kemoterapi ved visse kræftsygdomme. Cyclophosphamid øger risikoen for at udvikle blærekræft. Læs mere:
Kronisk infektion med blod-ikten bilharziose øger risikoen for blærekræft
En vedvarende irritation af blærens slimhinde kan bidrage til udvikling af kræft i blæren. Blæreirritationer kan i sjældne tilfælde opstå ved brug af blærekateter gennem lang tid.
Infektionssygdommen bilharziose (Schistosomiasis), som er en kronisk infektion med en blod-ikte (en parasit, der lever i blodbanen), kan finde vej til blærens slimhinde, hvor den øger risikoen for blærekræft. Bilharziose er almindelig i Yemen, Egypten, Sudan og Afrika syd for Sahara. Sygdommen smitter ved badning i ferskvandssøer. Tilfælde af bilharziose hos danskere er erhvervet under ophold i disse områder. Læs mere om infektioner og kræft her:
Dieseludstødning er en sandsynlig årsag
Dieseludstødning kan sandsynligvis medføre blærekræft. Her kan du læse mere om luftforurening og risikoen for kræft:
Fysisk aktivitet nedsætter måske risikoen
Enkelte studier tyder på, at det har en beskyttende effekt at være fysisk aktiv og spise meget frugt og grøntsager. Den forskning, der findes, er dog meget begrænset, og det er derfor umuligt at komme frem til klare konklusioner.
Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:
Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:
Du kan læse mere om arbejdsrelateret kræft her: