Hvad er blærekræft?

Om blæren 

Blæren er et hult organ, hvori tis bliver opsamlet. Blæren er på indersiden dækket af en tyk og foldet slimhinde, der indeholder mange blod- og lymfekar. Kræft i blæren opstår i 95 pct. af tilfældene i denne slimhinde. 

Blæren er et muskuløst organ, der kan rumme 300-500 ml. tis. Normalt mærker man tissetrang, når der er 125-250 ml. tis i blæren. 

Tegn på blærekræft

Blod i ens tis er det mest almindelige tegn på kræft i blæren. Det kan være det eneste symptom, men andre symptomer kan også forekomme. Andre symptomer på kræft kan være hyppig vandladning, fornemmelse som ved blærebetændelse og trykkende smerter bag kønsbenet. 

Blødningerne er som regel heller ikke konstante, men kan komme og gå. Derudover kan blod i ens tis også være et symptom på kræft andre steder i urinvejene, end i selve blæren. 

Hvordan opstår blærekræft?

Rygning øger risikoen for at udvikle blærekræft. Andre mulige årsager er visse kemikalier (f.eks. på arbejdspladsen), nogle typer erhverv, ioniserende stråling, kemoterapistoffet cyclophosphamid, langvarig irritation af blæren og infektionssygdommen bilharziose kan øge risikoen. 

Mænd får tre gange så hyppigt kræft i blæren som kvinder, hvilket delvist kan skyldes erhvervsforskelle, men der kan være andre endnu ukendte årsager. Blærekræft forekommer oftest hos personer i aldersgruppen 50-80 år. Hvis man tilstrækkeligt længe har været udsat for giftige stoffer, kan der udvikle sig celleforandringer i blæren, som senere kan udvikle sig til kræft. 

Sygdommen i tal 

I gennemsnit fik 518 kvinder og 1.582 mænd hvert år konstateret blærekræft fra 2017 til 2021 i Danmark. I 2021 var der 15.381 mænd og 5.253 kvinder, der levede med blærekræft. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske. 

Det høje antal af personer, der lever med blærekræft, fortæller, at blærekræft er en sygdom, man ofte lever med i længere tid.

Behandling 

Der findes flere måder at behandle blærekræft på. Behandlingen afhænger til dels af sygdommens stadie og ens almene helbredstilstand.

Hvis man kun har overfladisk blærekræft, kan man få fjernet kræftcellerne ved en kikkertundersøgelse. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skylle blæren med kemoterapi for at mindske risikoen for tilbagefald.

Ved mere udbredt kræft i blæren kan det være nødvendigt at få fjernet blæren helt. I stedet kan man få lavet en ny blære af et stykke af tarmen, eller man kan få en urostomi, hvor ens tis opsamles i en pose uden på kroppen.

I nogle tilfælde er det ikke teknisk muligt at fjerne kræften ved hjælp af operation, eller man ønsker ikke at fjernet sin blære. I disse tilfælde får man tilbudt strålebehandling. 

Hvis kræften har spredt sig udenfor blæren eller man har fået tilbagefald, kan man få tilbudt medicinsk behandling med kemoterapi eller immunterapi. Valget af behandling afhænger af den tidligere behandling, man har fået, ens sygdomsforløb, og om man har normal nyrefunktion. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når behandlingen er afsluttet, vil man blive tilbudt opfølgning på hospitalet. Til opfølgningsbesøgene vil man tale med lægen om eventuelle symptomer og blive undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. 

Det er også en god idé at spørge lægen til råds om hjælpemidler, hvis man har behov for det eller tale om bekymringer og eventuelle problemer. 

Hvis man som en del af behandlingen får fjernet blæren eller får strålebehandling, kan der opstå senfølger efterfølgende. Det kan bl.a. påvirke seksualliv, tarmfunktion og vandladning. Heldigvis kan mange problemer afhjælpes helt eller delvist.