Undersøgelser ved blærekræft
Hvis din praktiserende læge har mistanke om kræft i blæren, bliver du henvist til nærmere undersøgelse hos en urinvejskirurg (urolog).
Ved mistanke om kræft i blæren vil lægen stille en række spørgsmål. Først og fremmest om vandladningsproblemer, men også om tobaksforbrug og ens øvrige helbredsforhold.
Man får desuden foretaget en udvendig undersøgelse af underlivet, dvs. at lægen trykker på ens mave.
Mænd får undersøgt prostata med en finger i endetarmen, mens kvinder får foretaget en gynækologisk undersøgelse.
Endelig får man taget urin- og blodprøver, som bliver undersøgt på et laboratorium.
Hvis der er mistanke om kræft pga. synligt blod i urinen eller lignende, vil man få lavet en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) og en CT-scanning af nyrerne og urinlederne.
Læs mere om undersøgelserne herunder:
- Kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi)
- Vævsprøvetagning
- CT-urografi
- Yderligere undersøgelser for spredning
Kikkertundersøgelse (cystoskop) af blæren foregår i lokalbedøvelse
Lægen kan undersøge blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop). Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren. Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren.
Inden en kikkertundersøgelse af blæren bliver man lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer 3-5 minutter og kan være let ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.
Vævsprøvetagning foregår oftest i fuld bedøvelse
Hvis kikkertundersøgelsen viser, at man har en polyp eller knude i blæren, får man en tid til kikkertoperation enten i dagkirurgisk afsnit eller under indlæggelse.
På hospitalet får man i fuld bedøvelse udført en kikkertundersøgelse, hvor lægen enten fjerner knuden eller tager en vævsprøve (biopsi) fra knuden.
Vævsprøven kan tages i lokalbedøvelse ved cystoskopi i ambulatoriet, hvis knuden er ganske lille, eller slimhinden blot ser lidt unormal ud.
Det fjernede væv bliver sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop, så man kan se, om det er en såkaldt polyp, eller om der er tale om kræft i blæren.
I forbindelse med kikkertundersøgelsen får man foretaget en CT-scanning af blæren, nyrerne og urinlederne
CT-scanningen (CT-urografien) kan nogle gange afsløre, om der er sygdom tilstede, og hvor udbredt den i så fald er. Lægen kan desuden bruge billederne efter behandlingen til at kontrollere, om sygdommen udvikler sig. CT-scanning af urinveje bruges også til at undersøge nyrebækkenet og urinlederne for polypper og nyrerne for svulster.
CT-urografi - scanning af nyrer og urinveje
Undersøgelser for spredning
Hvis der er fundet kræft i blæren, skal man gennem yderligere undersøgelser, der kan undersøge, om sygdommen har spredt sig. Kræften kan være vokset ind i vævet omkring kræftknuden til lymfeknuder i nærheden af blæren eller have spredt sig til andre organer.
Inden operation med fjernelse af urinblæren eller stålebehandling skal man have udelukket, at blærekræften har spredt sig til andre organer. Dette gøres ved, at man får undersøgt bryst- og bughule med en PET/CT-scanning. Læs mere:
Hvis lægen finder tegn på, at kræften har spredt sig (metastaser), får man taget en vævsprøve, hvis der er tvivl om, hvorfra spredningen stammer. Man får dog ikke taget en vævsprøve, hvis det er oplagt, hvorfra spredningen stammer.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den rigtige behandling.