Behandling af spredning af bløddelssarkom
Nogle gange har sarkomet allerede spredt sig, når sygdommen bliver opdaget. Spredningen sker oftest til lungerne og i nogle tilfælde til leveren. I sjældne tilfælde spreder sygdommen sig via lymfekarrene til lymfeknuderne. Behandlingen af spredning kan være kemoterapi, eventuelt efterfulgt af operation og/eller strålebehandling.
Undersøgelser for spredning
Du bliver som regel først undersøgt med røntgen af lungerne. Nogle gange suppleres røntgen med en CT-scanning.
Hvis der viser sig at være spredning til lungerne, vil du i nogle tilfælde blive tilbudt at få fjernet lungemetastaserne ved en operation. Muligheden for at operere afhænger af kræftens lokalisation og udbredelse.
Visse bløddelssarkomer (epitheloide og clear cell sarkom) kan sprede sig via lymfebanerne. Får lægen mistanke om spredning til lymfesystemet, kan du få undersøgt de lokale lymfeknuder med ultralyd, CT-scannning eller PET/CT-scanning. Lægen kan også tage vævsprøver af de mistænkte lymfeknuder. Læs mere om undersøgelser for spredning:
Vi har oplevet en væsentlig forbedring i behandlingen af patienter med bløddelssarkom. Det gør, at vi i dag har bedre muligheder for at forlænge disse patienters overlevelse ved hjælp af medicinsk målrettet behandling og nye typer kemoterapi.
Lungemetastaser
Det er i nogle tilfælde muligt at fjerne lungemetastaser ved operation afhængig af, hvilken type sarkom du har.
Muligheden for operation af lungemetastaser afhænger af:
- Om den primære knude er under kontrol
- Om der er tegn på metastaser andre steder i kroppen
- Antallet af metastaser
- Ens lungefunktion
Læs mere om lungemetastaser:
Udtømning af væske fra lungehinden (pleuracentese)
Hvis kræften spreder sig til lungerne, kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne (pleuraekssudat).
Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet. Lægen stiller diagnosen ved at lytte på lungerne eller ved hjælp et røntgenbillede af lungerne.
Væsken bliver tømt ud med en kanyle. Inden udtømning bliver du lokalbedøvet. Du sidder op, når væsken skal tømmes ud. Ved undersøgelsen bruger lægen måske ultralyd for præcist at se, hvor væskeansamlingen er.
I sjældne tilfælde, hvis du hyppigt har behov for at få tømt væske ud af lungehinderne, kan lægen overveje at klistre lungehinderne sammen (pleurodese).
Kemoterapi
Er sygdommen udbredt, bliver du tilbudt kemoterapi. Som regel får du kemoterapien direkte ind i en blodåre gennem et drop. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og slår de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført fra sarkomet gennem blodbanen ud i kroppen.
Der er flere forskellige typer kemoterapi, der kan virke ved bløddelssarkomer med spredning. Hvis det viser sig, at typerne beskrevet på siden her ikke har effekt på sygdommen, kan du blive tilbudt eksperimentel behandling med andre typer kemoterapi eller antistoffer.
Undersøgelser inden kemoterapi
Før du starter på kemoterapi, får du kontrolleret hjerte, lever og nyrer med blodprøver, en nyrefunktionsundersøgelse, en hjertescanning samt et hjertekardiogram. På den måde kan lægen vurdere, om du kan tåle behandlingen.
Hvad er kemoterapi?
Kemoterapi angriber kræftceller
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Kemoterapi rammer celler, der deler sig ofte, og medicinen angriber derfor kræftceller, da de deler sig hurtigt.
Spørg din læge
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Kemoterapi med doxorubicin er første valg ved spredning af bløddelssarkom
Hvis sygdommen allerede på diagnosetidspunktet har spredt sig, får du tilbudt kemoterapi med doxorubicin. Behandlingen kan holde sygdommen i ro eller mindske størrelsen af metastaser hos ca. halvdelen af alle patienter.
Behandling med doxorubicin kræver, at du har normal hjertefunktion.
Behandlingen foregår ambulant, så det er ikke nødvendigt at være indlagt. Du får op til otte serier med doxorubicin, hvor du får doxorubicin hver tredje uge.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Kemoterapi med ifosfamid er anden mulighed ved spredning
Kommer der igen aktivitet i sygdommen, får du tilbudt kemoterapi med stoffet ifosfamid, forudsat at du har normal nyrefunktion. Du er indlagt i tre dage ved hver behandling med ifosfamid, som du vil få hver tredje uge.
Før behandlingen starter, skal du have opereret et lille kammer (Port-a-Kath) ind under huden på brystkassen, hvorfra der føres en tynd slange ind i et blodkar. Indgrebet foregår ved lokalbedøvelse. Kemobehandlingen får du gennem en nål, der sættes ned i kammeret.
Der findes ikke et maksimalt antal gange, man kan få ifosfamid, men almindeligvis holder man pause efter seks serier. Herefter går man til kontrol hver anden måned, hvor lægen kontrollerer med regelmæssige scanninger, om sygdommen begynder at vokse igen.
Begynder sarkomet at vokse igen, kan man godt få tilbudt ifosfamid endnu en gang, hvis man har haft god gavn af behandlingen tidligere.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Kemoterapi med trabectedin ved ny sygdomsaktivitet
Kommer der igen aktivitet i sygdommen, og har du allerede fået behandling med antracykliner og ifosfamid, får du tilbudt kemoterapi med stoffet trabectedin (Yondelis®) forudsat, at du har normal leverfunktion.
Behandlingen med trabectedin får du som drop i en vene hver tredje uge. Du kan få behandlingen ambulant (dvs. uden at være indlagt), fordi du går hjem med en pumpe, der giver behandlingen over 24 timer.
Der findes ikke et maksimalt antal gange, man kan få trabectedin, og man holder ikke pause med behandlingen, så længe den virker og tåles godt.
Lægen kan forlænge pausen mellem behandlingerne til fire eller nogle gange fem uger, for at du bedre kan nå at komme dig ind imellem.
Hvis du oplever bivirkninger, holder du pause på ubestemt tid med behandlingen.
Efter behandlingen går du til kontrol hver anden måned, hvor lægen kontrollerer med regelmæssige scanninger, om sygdommen begynder at vokse igen. Begynder sarkomet igen at vokse, kan du godt få tilbudt trabectedin igen.
Undersøgelser har vist, at trabectedin er særlig effektiv over for bløddelssarkomer af typerne leiomyosarkom og liposarkom.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Kemoterapi med docetaxel (Taxotere®) og gemcitabin
Denne kombinationsbehandling kan i nogle tilfælde bruges, hvis du har sygdom, der vokser under behandling med trabectedin.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Kemoterapi med eribulin (Halaven®)
Nye undersøgelse har vist, at eribulin er særlig effektivt overfor bløddelssarkom af typen liposarkom og kan derfor bruges til patienter med liposarkom, hvis sygdommen vokser under trabectedin behandling.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Pazopanib (Votrient®) ved tilbagefald eller forværring efter tidligere kemoterapi
Pazopanib kan anvendes ved bløddelssarkom, hvis man tidligere er blevet behandlet med kemoterapi.
Pazopanib er en såkaldt proteinkinasehæmmer, der kan mindske kræftcellernes vækst og spredning. Proteinkinasehæmmere virker ved at bremse kræftcellerne og/eller dannelsen af blodkar i kræftknuderne. Da behandlingen angriber bestemte mål i kræftcellerne, kaldes det targeteret behandling (target=mål).
Behandlingen forbedrer overlevelsen uden forværring af sygdommen. Stoffet gives som tabletbehandling.
Pazopanib anvendes ikke til patienter med liposarkom, da det ikke er effektivt mod liposarkom.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Strålebehandling
Strålebehandling gives blandt andet ved spredning til knogler og hjerne.
Strålebehandlingen kan mindske størrelsen af kræftknuden og hjælpe med at kontrollere symptomerne, men kan ikke altid fjerne kræften. Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig.
Strålebehandling bruges hovedsagligt som lindrende behandling, hvis du har smerter på grund af spredning til knoglerne.
Har du gener fra hjernemetastaser, kan strålebehandling dog også være en effektiv behandlingsmulighed. Som regel får du en til fire strålebehandlinger med minimale bivirkningerne til følge.
Læs mere om strålebehandling:
Smertebehandling
Hvis kræften spreder sig, kan du få smerter. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.
Hvis du har smerter eller kvalme, kan du få medicin, der lindrer disse symptomer. Har du udtalte smerter, kan det blive aktuelt at blive tilknyttet en smerteklinik.
Om smertelindrende behandling
Det kan være nødvendigt at tage smertelindrende medicin – også når du ikke har ondt. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg. Mange ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig.
Behandlingen kræver justering med jævne mellemrum, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen. Det kan være en god idé løbende at have en ny aftale til en bestemt tid og aftale med din læge, hvilke tegn du skal reagere på.
Smertebehandlingen kan eventuelt justeres pr. telefon, hvor du selv, en pårørende eller hjemmesygeplejersken taler med lægen.
Der findes en lang række lægemidler, der kan hjælpe ved forskellige symptomer, og som også kan forbedre smertebehandlingen. Det kan f.eks. være afføringsmidler, kvalmestillende medicin, muskelafslappende og beroligende medicin.
Derudover findes der psykologisk smertebehandling, som kan være samtaler med lægen, samt særlige teknikker som for eksempel afspænding og visualisering.
Ved fremskreden sygdom kan behandling med prednison (binyrebarkhormon) virke smertelindrende samt forbedre appetit og almen tilstand.
Læs mere om behandling af smerter:
Læs mere om behandling af metastaser
Kræft, der har spredt sig til leveren
Kræft, der har spredt sig til lungerne
Kræft, der har spredt sig til hjernen
Kræft, der har spredt sig til knoglerne