Strålebehandling af bløddelssarkomer

Strålebehandling af bløddelssarkomer

Strålebehandling kan bruges i forskellige sammenhænge i forbindelse med behandling af bløddelssarkomer. Stråling bruges bruges: 

• Som supplerende behandling før eller efter operation
• Som eneste behandling, hvis operation ikke er mulig
• For at lindre smerter og stoppe sarkomer, der ikke kan opereres bort, med at vokse

Selve strålebehandlingen gør ikke ondt og tager ca. 15-20 minutter hver gang.

Strålebehandling før operation (neo-adjuverende)

Strålebehandling før operation kan gøre knuden mindre, så operationen ikke bliver så omfattende. Dermed kan f.eks. armen eller benet i flere tilfælde bevares. Brugen af strålebehandling har således medvirket til, at antallet af amputationer er faldet. 

Ved at bruge strålebehandling inden operationen kan lægen (kirurgen) også nøjes med at fjerne en mindre bræmme af rask væv omkring sarkomet. Dermed kan du måske bevare vigtigt væv som pulsårer eller nerver i forbindelse med operationen.

Risikoen for manglende heling og infektion efter operationen er imidlertid større ved strålebehandling før operationen end ved strålebehandling efter operation. Risikoen for komplikationer efter operation kan derfor nedsættes ved at vente med strålebehandlingen til efter operationen.

Strålebehandling efter operation (adjuverende)

Efter operationen får man ofte strålebehandling af det opererede område for at fjerne eventuelt tilbageværende kræftceller. Det gælder f.eks. ved bløddelssarkomer i brystkassen. Derved nedsættes risikoen for, at kræften kommer igen. 

Strålebehandling bruges især, hvis sarkomet har siddet tæt på livsvigtige organer som store kar eller nerver, hvor det ikke har været muligt at fjerne en bræmme af rask væv uden om kræftknuden.

Strålebehandling efter operation må først sættes i gang, når såret er helet.

Normalt får man 30-33 strålebehandlinger efter operationen.

Indvendig strålebehandling (brachyterapi)

Du kan også få strålebehandling koncentreret direkte i selve kræftknuden. Strålingen kommer fra små stykker radioaktivt stof (iridium) i tynde rør, som placeres direkte i kræftknuden. 

På den måde rammer strålingen præcist i det syge væv. Iridium-rørene bliver lagt i forbindelse med operationen, og du starter den indvendige strålebehandling dagen efter operationen.

Forberedelser inden strålebehandling

Inden strålebehandlingen skal lægen finde præcist det område, der skal bestråles. Dette gøres ved hjælp af en CT-scanning. Du får også støbt en speciel skal, så du kan ligge i nøjagtig den samme stilling ved hver behandling.

Senfølger

Senfølger efter strålebehandling kan være misfarvning, ødem og stive led.

Bivirkninger på længere sigt (senfølger) viser sig efter måneder eller år efter endt strålebehandling.

Huden kan blive misfarvet, og vævet kan i nogle tilfælde få en mere fast og hård konsistens.

Strålebehandling, der rammer et led, kan gøre leddet stift. For at forebygge dette er det vigtigt at holde leddet smidigt ved regelmæssig træning.

Lymfødem

Du kan udvikle hævelse på grund af væskeansamling efter strålebehandling, kaldet lymfødem. Det skyldes beskadigelse af lymfebaner- og knuder ved strålebehandlingen, så lymfen i lymfesystemet ikke kan passere og i stedet hober sig op. 

Lymfødem kan ikke helbredes, men kan ofte bedres. For at undgå lymfødem i at udvikle sig kan du prøve at undgå infektion og sår i det bestrålede område. Se flere gode råd og muligheder for behandling af lymfødem:

Lymfødem

Forening for patienter med lymfødem:

DALYFO, Dansk Lymfødem Forening