Hvad er bløddelssarkomer?
Bløddelssarkomer er en kræftsygdom, der opstår i kroppens støttevæv, f.eks. muskler, bindevæv, fedtvæv og kar. Bløddelssarkomer kan opstå forskellige steder i kroppen, men ses oftest i arme og ben.
Om bløddele
Bløddele er de typer væv, der støtter, forbinder eller omgiver organer og andre strukturer i kroppen. Et bløddelssarkom er en kræfttype, der er opstået i kroppens bløddele. De kan opstå i kroppens muskulatur, bindevæv, fedtvæv, led, isoleringen omkring nerverne, blodkar og lymfekar. Bløddele findes i hele kroppen, og bløddelssarkomer kan derfor sidde overalt i kroppen.
Halvdelen af alle bløddelssarkomer sidder på arme og ben, men ses også i f.eks. brysthulen, maven (bughulen) og i organer som livmoder eller lever.
Tegn på bløddelssarkomer
Det mest almindelige tegn på et bløddelssarkom er en smertefri, nyopstået knude, der vokser. Dog giver bløddelssarkomer ofte ingen symptomer, før knuden er blevet forholdsvis stor og trykker på et organ, en nerve eller en muskel.
Godartede knuder i kroppens bløde væv er meget almindelige, og de kan være svære at skelne fra ondartede bløddelssarkomer.
Hvorfor opstår bløddelssarkomer?
Årsagen til bløddelssarkomer er oftest ukendt. Hvis man tidligere har fået højdosis strålebehandling mod en anden slags kræft, er der en risiko for at udvikle bløddelssarkomer. Det er dog meget sjældent, og det er typisk 5-10 år om at udvikle sig.
Immundæmpende medicin efter en organtransplantation kan også give en øget risiko for at udvikle bløddelssarkomer, da immunsystemet ikke er i stand til at rette op på celleskader.
Derudover kan en speciel type herpesvirus, kronisk lymfødem og i sjældne tilfælde arvelige forhold øge risikoen. Nogle kemikalier er også mistænkt for at kunne udvikle visse typer af bløddelssarkomer.
Sygdommen i tal
I Danmark har ca. 104 kvinder og 130 mænd hvert år fået konstateret bløddelssarkomer i perioden 2017-2021. Ved udgangen af 2021 levede 1.245 kvinder og 1.466 mænd med bløddelssarkomer. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske.
Behandling
Valget af behandling afhænger af, om sygdommen har spredt sig, sarkomets type og placering og ens almene helbredstilstand. Dog behandles alle bløddelssarkomer, uanset type, først og fremmest med en operation.
Formålet med operationen er at fjerne al kræften. Behandlingen af sarkomer foregår på et af Danmarks specialiserede sarkomcentre, universitetshospitalet i Aarhus og på Rigshospitalet/Herlev Hospital.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få strålebehandling før eller efter operationen for enten at gøre knuden mindre eller nedsætte risikoen for, at kræften kommer igen. For nogle patienter er operation ikke muligt, og man vil i stedet blive tilbudt strålebehandling.
I sjældne tilfælde kan kræften være så udbredt, at amputation vil være den bedste løsning for et efterfølgende aktivt liv. I dag er det dog oftest muligt at operere sarkomet ud og dermed undgå en amputation.
Hvad sker der efter behandlingen?
Når behandlingen er afsluttet, vil man få udarbejdet en personlig opfølgningsplan baseret på ens behov for hjælp og støtte med fokus på håndtering af senfølger.
Ved et opfølgningsbesøg taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Det er forskelligt, hvilke undersøgelser man skal igennem, da det afhænger af den behandling, som man har fået.
Generelt om kræft
Kræft er en sygdom i kroppens celler. Kræft kan opstå, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse ukontrolleret og uden formål.
Mere om kræft