Undersøgelser ved bløddelssarkomer
Ved mistanke om bløddelssarkom laver lægen en almen helbredsundersøgelse, tager blodprøver og evt. ultralydsscanning og MR-scanning af knuden, røntgen og vævsprøver. Undersøgelser for spredning kan f.eks. være røntgenundersøgelse, ultralyds- eller PET/CT-scanning.
Sarkomer er sjældne og vanskelige at diagnosticere og mistolkes derfor ofte som godartede knuder.
Hvis lægen har mistanke om et bløddelssarkom, bliver du henvist til nærmere undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling eller til børneafdelingen, hvis man er barn.
Hvis der efter nærmere undersøgelse og eventuelt en MR-scanning fortsat er mistanke om bløddelssarkom, bliver du henvist til et specialiseret sarkomcenter. Sarkomcentre findes på universitetshospitalet i Århus og på Rigshospitalet/Herlev Hospital.
Undersøgelser, der skal vise, om der er tale om et bløddelssarkom:
- Almen helbredsundersøgelse
- Blodprøver
- Ultralydsundersøgelse
- MR-scanning
- Røntgen
- Vævsprøver
Undersøgelser, der skal vise, om bløddelssarkomet har spredt sig:
- Røntgenundersøgelse af lungerne
- Ultralyds- eller PET/CT-scanning for spredning
Indledende undersøgelser ved bløddelssarkom
Har lægen mistanke om bløddelssarkom, får du først en almen helbredsundersøgelse. Du skal også igennem andre undersøgelser, der alle har til formål at af- eller bekræfte, om der er tale om bløddelssarkom.
Almen helbredsundersøgelse
På sarkomcentret begynder lægen med at foretage en almen helbredsundersøgelse og tage blodprøver. Blodprøverne kan ikke afsløre, om der er tale om et sarkom, men giver lægen nyttige oplysninger om eventuelt anden sygdom.
Ultralydsscanning af knuden
Ultralydsscanning kan ved små overfladiske knuder være en hjælp til at afgøre, om det er en godartet knude, eller om den kan være ondartet og dermed skal undersøges nærmere med MR-scanning.
MR-scanning af knuden
En MR-scanning er den mest effektive metode til at give et billede af sarkomet og dets udbredelse.
Scanningsbillederne giver lægen vigtige oplysninger om, hvilken slags knude der kan være tale om, dens størrelse og placering, samt hvor det bedst kan lade sig gøre at tage en vævsprøve.
Du bør altid blive MR-scannet, før du får taget en vævsprøve eller får fjernet sarkomet ved en operation.
MR-scanningen kan også vise, om sygdommen har spredt sig til nærliggende organer, blodkar eller nerver.
Hvor meget sygdommen har spredt sig er afgørende for, om det er muligt at operere, og for hvordan operationen skal ske.
Røntgen bruges sjældent
Røntgenundersøgelse kan kun anvendes ved bløddelssarkomer, hvis der er tale om et sarkom, der indeholder brusk eller knogle.
Vævsprøve
Du kan først få stillet diagnosen bløddelssarkom, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.
Sarkomer er sjældne, men da der findes mange forskellige typer, kan endelig diagnose være meget vanskelig og kræve et stort antal specialfarvninger.
Nogle gange er det nødvendigt med en mindre operation, for at lægen kan tage en prøve af vævet. Hvis knuden ligger meget dybt, eller hvis indgrebet øger risikoen for spredning, vil lægen i enkelte tilfælde vælge at fjerne knuden uden for at tage en vævsprøve forinden.
I de fleste tilfælde kan man nøjes med at få taget en vævsprøve med en nål gennem huden i lokalbedøvelse.
Vævsprøver skal tages på et sarkomcenter
Lægen tager vævsprøven fra knuden, så diagnosen kan stilles. Samtidig skal stikkanalen eller operationsarret senere kunne fjernes sammen med sarkomet. Det er for at sikre, at der ved prøvetagning ikke efterlades kræftceller i sundt væv. Vævsprøven tages på det sarkomcenter, der skal foretage den endelige operation, hvor lægerne fjerner tumoren.
Det tager mindst fem arbejdsdage at analysere vævsprøverne
Vævsprøven bliver sendt til et laboratorium, hvor den bliver undersøgt i mikroskop efter forskellige farvninger.
Der går mindst fem arbejdsdage, før du får svar, da vævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet. Det kan være svært at bedømme sarkomer, fordi der findes mange forskellige undertyper. Analyserne af vævsprøverne kan derfor i særlige tilfælde tage længere tid, da der skal suppleres med flere farvemetoder, som hver tager op til et døgn at færdiggøre.
Undersøgelser for spredning
Har du fået konstateret et bløddelssarkom, laver lægen flere undersøgelser, der kan afgøre, om kræften eventuelt har spredt sig til andre dele af kroppen.
Røntgenundersøgelse for spredning til lungerne
Hvis et sarkom spreder sig, sker det oftest via blodbanen og oftest til lungerne. Derfor får du som regel foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eventuelt suppleret med en CT-scanning, så lægen kan vurdere, hvad der er den bedste behandling.
Undersøgelse for spredning til lymfebanerne
Enkelte bløddelssarkomer (synovialsarkomer, clearcellesarkomer, epiteloide sarkomer og hæmangiopericytomer) kan desuden sprede sig via lymfesystemet. Det undersøges ved den lægelige undersøgelse, evt. sammen med ultralydsscanning eller PET/CT-scanning. Hvis der er mistanke om spredning til en lymfeknude, må lægen ofte tage en vævsprøve eller fjerne en lymfeknude for at undersøge den i mikroskop.
PET/CT-scanning af bløddelssarkomer
PET/CT-scanning er en kombination af en CT-scanning (røntgen) og en PET-scanning, hvor lægen ved hjælp af et radioaktivt sporstof kan se kræftcellers aktivitet i hele kroppen. En PET/CT-scanning kan derfor give lægen oplysninger om, hvor den aktive del af sarkomet sidder, og om sarkomet har spredt sig til andre steder i kroppen.
Metoden supplerer de øvrige undersøgelser, men er i mange tilfælde ikke nødvendig.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Kan det være kræft?
Her kan du få gode råd om at håndtere ventetiden.