Sådan støtter du børnegruppen, når et barn med kræft skal dø

Mange er i tvivl om, hvor meget de skal interagere med familien i barnets sidste tid. Det bedste, du kan gøre, er at kontakte familie og spørge dem – også selv om det kan være svært. Langt de fleste familier finder det hjælpsomt, at nogen tør række ud og tilbyde sin hjælp. 

I kan for eksempel spørge: 

• Har I tid og overskud til, at vi taler om, hvordan dagtilbuddet kan hjælpe jer i den kommende tid?
• Ved I, hvad der kommer til at ske nu?
• Skal barnet være indlagt – hospital - hospice?
• Kommer barnet hjem?
• Har I lyst til besøg? Af mig som pædagog og/eller andre voksne fra daginstitutionen? Og/eller en eller flere børn fra børnehaven?
• Har I brug for hjælp til at fortælle det til den øvrige forældregruppe?
• Hvordan og hvem skal fortælle det til børnegruppen?
• Hvordan kan vi ellers hjælpe i den kommende tid? Det kan for eksempel være at sende små hilsner, særlig støtte til søskende etc.

Børnenes modenhed har betydning for, hvor detaljeret I skal informere børnegruppen. Også tidshorisonten for det syge barns forventede død, om det kommer tilbage i dagtilbuddet, om det selv ønsker at sige farvel mm. betydning. Spørg familien, hvordan de taler om situationen, og hvilke ord de bruger

• Informer forældregruppen, før de øvrige børn informeres, hvis forældrene til det syge barn giver deres samtykke. På den måde har forældrene mulighed for at støtte og trøste deres børn
• Kommunikér et klart budskab, og præcisér hvem, forældregruppen kan stille spørgsmål til. På den måde sikrer I, at alle som udgangspunkt har den samme viden 

Det er vigtigt at bruge de rigtige ord omkring situationen, så alle børnene får et begyndende sprog for den situation de befinder sig i. Nogle af tingene har i formodentligt allerede talt om, men kan være meget vigtige at gentage. I kan tale om: 

• At barnet er meget syg med en sygdom, der hedder kræft
• At kræft ikke smitter
• At meget få børn bliver syge af kræft og næsten ingen børn dør
• At man ikke ved hvorfor nogen børn får kræft
• At nogle gange bliver nogle børn så syge, at de ikke kan blive raske
• Fortæl ærligt og så konkret som muligt, hvad det betyder, at barnet ikke længere kan modtage helbredende behandling – brug for eksempel sætninger som ”dør af sin sygdom”, ”kan ikke blive rask”
• Fortæl at barnet nu skal dø, og tal med børnene om, hvad de tror der sker når man dør
• Tal med børnene om andre gange de har oplevet noget med døden – på den måde kan du bidrage til børnenes forståelse af dødens betydning.

Der er mange forskellige holdninger til børn i daginstitutionsalderens dødsforståelse. Som udgangspunkt mener man ikke at børn har en egentlig forståelse af døden og er ikke kognitivt modne til at forstå dødens determinisme før de er cirka 10 år.

Førskolebørn vil have de første erfaringer med at eksempelvis insekter kan dø, og nogle af dem vil have oplevet et dødsfald af en bedsteforælder eller et kæledyr. Mange børn har ligeledes erfaring med ritualer de gør i forhold til en afdød, sige godnat til stjernerne, ae sig på armen for at føle kontakt med den afdøde. Alle disse ritualer hjælper børn til at forholde sig til situationer der omhandler et dødsfald. Ligeledes vil de have erfaringer med følelser de ser hos voksne i forbindelse med dødsfald: ’Mor græder’ -’far er ked af det’. De vil derfor meget ofte forstå døden som noget meget konkret og gengive det ved at gentage voksne ord eller ritualer.

De har dog sjældent en forståelse eller sprog for at tale om processen og de følelser der knytter sig til dødsfaldet. Derfor er det vigtigt at du som voksen tager teten, sætter ord på, læser bøger og leger med dem, og dermed giver dem et sprog for hvad der skal ske, at sige farvel, at en dør og at det kan gøre en rigtig ked af det.

De aller mindste børn (dagpleje/vuggestue), vil formodentlig slet ikke reagere på det barn som nu ikke længere er der, da ikke i den forstand interagere med de andre børn – men mere agere i parallelleg mm. De lidt ældre børn i vuggestue/ dagpleje og ved overgangen til børnehaven, vil have en bevidsthed om børnene i deres gruppe, Hej Mette. De kan dog blive påvirket af at vide, at barnet er meget sygt og skal dø af sygdommen. Ikke på grund af relationen til barnet, men fordi de fornemmer alvoren i samtalen og at de voksne er påvirket af situationen. 

Blandt de ældste børn, kan de børn der har været tættest knyttet til det syge barn opleve en decideret sorgreaktion over det forestående tab af en nær ven. Dem, der bliver særligt påvirket, vil have brug for støtte, tryghed og samtaler. 

Læs mere om små børns sorg:

Grundbog i små børns sorg

Se de gode råd til søskende til børn der dør i daginstitution:

Sådan støtter du søskende til et barn med kræft

Det er ikke så ofte, at terminalt syge børn i daginstitutionen qua deres alder og modenhed har et ønske om at sige farvel til de andre børn i dagtilbuddet. For nogle af de ældste børn kan det dog være et ønske. Enten ved at de kommer på besøg i dagtilbuddet, eller at barnets gruppe eller de børn, der har en særlig tilknytning til det syge barn, tager på besøg og siger farvel sammen med en eller flere af dagtilbuddets pædagoger.

Det kan være svært at forklare små børn, at de skal sige farvel, fordi barnet skal dø, da børn i den alder ikke har en forståelse af døden som noget endeligt. Derimod kan det være meningsfuldt for børnene, at de får sagt farvel, fordi de ikke kommer til at se barnet mere. 

Dagtilbuddet kan lave en fælles afsked ved for eksempel at 

• Sende tegninger og/eller perleplader
• Sende en video-hilsen 

I kan gøre situationen stemningsfuld ved at tænde lys og måske lade alle børnene sidde med en bamse, mens de tegner eller laver perleplader. Her er det oplagt at tale om, at det kan være svært at forstå, og at man nemt kan blive ked af det, når man tænker på barnet, som er syg og skal dø, eller at barnet nu er dødt.

For børnene er det at sige farvel både en gestus til det syge barn og dennes familie, men også en måde hvorpå de meget konkret kan forholde sig til at barnet skal dø, og at de dermed ikke skal se barnet mere. 

Det er meget individuelt, om familien har lyst og overskud til besøg i den sidste tid. Både af dig som pædagog og af en eller flere børn fra dagtilbuddet. Vi ved fra både familierne men også fra andre pædagoger, at det kan være betydningsfuldt for alle parter at besøge hjemmet eller hospitalet og sige farvel – det viser respekt, og at barnet har været betydningsfuldt. Du skal være forberedt på at barnet ofte ændre udseende i den sidste tid, og kan være enten smerteplaget eller sove det meste af tiden. 

Nogle familier kan være meget private om den situation, de står sig i. Prøv nænsomt at spørge om det vil være meningsfuldt for dem, at du og eventuelt et barn eller to børn fra dagtilbuddet kommer og siger farvel. Når det er afklaret, kan du planlægge dit besøg og sammen med familien beslutte, hvilke børn der skal på besøg. 

Det er vigtigt at være åben om besøget til den øvrige forældregruppe og de ældste af børnene i dagtilbuddet. Fortæl, at du og en eller flere børn har været på besøg på hospitalet eller hjemme hos familien for at vise jeres støtte. At du godt ved, at flere måske også gerne ville have været med, men at det syge barn ikke havde overskud til at flere kom på besøg. 

Det barn eller de børn, der tager på besøg, kan have en gave, breve eller tegninger med fra de andre børn.

Mange familier anser deltagelse fra pædagogteamet, forældregruppen og afhængigt af børnenes alder, enkelte børns deltagelse i bisættelse eller begravelse som en vigtig gestus for det døde barns levede liv. Tal med familien omkring deltagelse. Husk, at familien står i en utrolig svær situation, men det kan være en hjælp for dem, hvis I tør række ud og stiller spørgsmål som:

• Har I lyst til at nogle af de voksne fra dagtilbuddet og en eller flere børn og deres forældre deltager?
• Har I brug for hjælp til at informere de andre børns forældre?
• Har I ønsker om, at de andre børn må aflevere en tegning, perleplade der kan ligge på kisten? Eller andre tanker og ideer?

Efterfølgende er det vigtigt, at I taler med børnene om deres oplevelser. Rigtig ofte er børn optaget af meget andre ting, end vi voksne. Vær opmærksom på om de børn der enten har været særlig tætte på det døde barn, eller selv har oplevet andre dødsfald ændre adfærd og lege. Du kan ligeledes være opmærksom på om de andre børn gennem leg, tegninger, valg af bøger etc. forsat er optaget af emnet og sige til dem, at du selv ofte tænker på barnet – og/ eller spørge dem om de også tænker på barnet nogle gange.

I har formodentlig allerede mange gode ritualer og rutiner når et barn enten overgår fra vuggestue til børnehave, eller skifter mellem lille til mellem gruppe eller fra mellem til store gruppe og overgange til skole eller hvis barnet for eksempel som følge af flytning stopper i dagtilbuddet.

Brug de kendte ritualer i allerede har til at sige farvel eller mindes barnet. Det kan være når et barn får ny garderobe makker, så er det vigtigt at italesætte, at det før var Ole der havde ’blomster garderoben’ – nu er det Peters plads. Børnegruppen hvor barnet har været tilknyttet kan lave tegninger eller perleplader i kan gå op og lægge dem på barnets gravsted, sende dem til familien eller lave et sted i dagtilbuddet hvor børnene kan ligge ting til det afdøde barn. I kan ligeledes tale med børnene om, at den her leg, sang eller bog kunne Anna rigtig godt lide – og benytte det til at tale med børnene om barnet og hvorvidt og hvordan de forsat tænker på barnet.