Samarbejd med klassens forældre
Forældregruppen i klasser berørt af børnekræft kan spille en vigtig rolle for familier med kræftsyge børn. Det gælder både i det syge barns klasse og i klasser, hvor et barn har en syg søskende. Læs her, hvordan du kan involvere klassen forældre.
Inddrag forældrene i klassen
Mange forældre i klasser berørt af børnekræft efterspørger, at skolen informerer om forløbet og om, hvad klassen taler om. Det gør dem tryggere i at kunne tale med deres eget barn, og det gør det lettere at støtte op om familien, barnet og klassefællesskabet – også over tid.
Hvordan kan du bruge videoen?
Videoerne nederst på siden henvender sig til henholdsvis til forældregruppen i klasser med et kræftsygt barn og i klasser med et barn med en syg søskende.
Du kan bruge den relevante video på et forældremøde, hvor I taler sammen i klassen om, hvilke råd, der giver mening for jer. Hvis den ene af det syge barns forældre kan være til stede, giver det en unik mulighed for, at de øvrige forældre hører om forløbet fra tætteste hold.
Hvis ikke det er muligt at have en forælder er med, er det vigtigt, at I har fået familiens tilladelse til, at I taler om dem og deres barns sygdomsforløb i klassen.
Det samme gælder, hvis du vil sende videoen ud til forældregruppen.
Videoer til klassernes forældre
Herunder er videoer til både forældre i klasser, hvor et barn har kræft og til forældre i klasser, hvor et barn har en søskende med kræft. Se videoerne igennem før du viser eller deler dem med forældrene i din klasse.
Hvis du vil sende videoerne til forældrene i din klasse, så kan du dele siden lavet direkte til klassens forældre.
Brug app til at aftale praktisk hjælp
Med appen 'Sammenholdet' kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går. Hent 'Sammenholdet' gratis her: