Støt børn med kræftsyg søskende
Når børn har en kræftsyg søskende, er deres hverdagsliv forandret på mange måder. Det er derfor vigtigt med voksne i skolen, der kender til forholdene derhjemme og kan støtte børnene i deres ændrede livssituation. Se en video, der guider dig og læs, hvordan børn som pårørende kan reagere.
Video:
Støtte, samarbejde og trivsel
”Du behøver ikke gøre alt, for at gøre en forskel”. Sådan fortæller Line Thoft i videoen, hvor hun guider dig til, hvad du kan gøre, når et barn i din klasse, har en søskende med kræft. Se videoen selv eller sammen i teamet og tal om, hvad I kan gøre.
Børnekræft ændrer livet for hele familien
Når et barn får kræft, så påvirker det hele familien. Raske søskende i familien vil opleve store ændringer i deres hverdagsliv, og det er vigtigt, at voksne i skolen kender til forandringerne.
Det syge barns behandlingsforløb medfører ofte praktiske ændringer i hverdagen, som har betydning for børnenes skolegang og sociale liv. For eksempel kan nogle børn i perioder opleve at:
- de ikke kan bo hjemme, fordi forældrene er indlagt med den syge søskende
- selv blive indlagt sammen med sin syge søskende og derfor ikke komme i skole
- de ikke kan være sammen med venner for at undgå smitte af almindelige sygdomme, som kan være farlige for deres syge søskende
Mange forskellige reaktioner
Der er store forskelle på, hvordan og om børn med syge søskende reagerer i skolen. Det er også helt normalt, at børn først reagerer senere – måske først efter deres søskende er kræftfrie, og der er mere plads til, at de kan vise, hvordan de har det.
Reaktioner kan komme til udtryk som dårligere koncentration eller udsving i humøret. Det kan også være som fysisk ubehag som ondt i maven eller i hovedet – eller måske en generel udmattelse. Det kan også komme som et lyn fra en klar himmel som pigen her fortæller:
" Lige pludselig bliver du ramt og kommer i tanke om, at han er syg, og så kan du godt blive lidt ked af det i skolen."
- Pige, 12 år, med en syg bror
Særligt de yngre børn kan have svært ved at fortælle med ord, hvordan de har det. Ofte kan de heller koble deres ubehag eller følelser med situationen derhjemme. Måske mærker de bare en utryghed eller en knugende fornemmelse i maven.
For børn i de små klasser kan det også handle om, at de endnu ikke har fundet en tryg voksen eller alt det nye i skolen er overvældende. Som en lærer fortæller:
"I børnehaveklassen kan nogle børn stadig have svært ved at sætte ord på, hvad der sker. Måske fordi de ikke har lært det, og måske fordi de ikke er helt trygge ved skolen som institution og de voksne endnu."
- Børnehaveklasseleder
Hvad kan I gøre i skolen?
Herunder kan du finde inspiration til, hvordan I på skolen kan være med til at støtte børn, der har en kræftsyg søskende.
Det er vigtigt, at I som skole tager initiativ til et tættere samarbejde med hjemmet, så snart I får kendskab til, at et barns søskende har kræft.
En af de ting, du kan gøre, er at undersøge, hvordan netop denne familie og barnet i din klasse håndterer og reagerer på sygdommen og behandlingen.
Det er noget, du skal være åben over for og nysgerrig på under hele forløbet – også efter det syge barn har afsluttet sin behandling.
Afstem med familien, hvordan I bedst kommunikerer. Hvis det syge barn går på skolen, er det en god idé at koordinere med teamet her, så familien ikke behøver opdatere flere parter, hvis forholdende omkring det syge barn ændrer sig.
Vi ved fra andre lærere, der har børn med en kræftsyg søskende i deres klasse, at det kan være svært at vurdere, hvornår og hvor meget man skal inddrage familien om det raske barns trivsel i skolen, når man ved, at familien er under stort pres i forvejen.
Det kan være en hjælp at huske sig selv på, at familierne med det syge barn ofte oplever det som en hjælp, at der er nogle uden for hjemmet, der tager ekstra hånd om de raske søskende. Indgå i en dialog fra start for at forebygge mistrivsel i en svær situation og husk, at det altid vigtigt at række ud, hvis I oplever tegn på, at barnet ikke trives fagligt eller socialt.
Læs mere på siden: Skole-hjem-samarbejde
”Min lærer spørger altid hvordan jeg har det, bagefter spørger han til min søster. Når han spørger, hvordan jeg har det, så føler jeg, at jeg betyder noget.”
- 13-årig dreng, hvis søskende har kræft
Mange børn med syge søskende oplever, at fokus i høj grad bliver på den syge søskende. Du kan hjælpe til, at barnet i din klasse føler sig mindre overset ved at møde barnet som andet og mere end ’den raske søskende’.
Du kan for eksempel:
- Spørge barnet om både de svære livsforandringer, men også til andre ting i barnets liv såsom fritidsinteresser og venner
- Give barnet mulighed for at fortælle om den syge søskende, hvis det har lyst – men ikke for, at du bliver opdateret på situationen
- Lytte til, hvad der bekymrer barnet, og tilbyde den hjælp, du kan give.
Som du nok allerede kender til, er det ikke altid, at børn har lyst til at tale. Det kan det være mange grunde til. Vis, at du ved, der sker ting i barnets liv, der kan være svære. Sig til barnet, at du oprigtigt kerer dig, og at du igennem hele forløbet vil tilbyde din hjælp. Respektér, hvis barnet ikke vil tale om det.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du støtter et barnet i din klasse, er du altid velkommen til at kontakte OmSorg. Skriv en mail til omsorg@cancer.dk, så ringer en af vores rådgivere dig op.
Særaftaler
Det kan være svært at koncentrere sig, når man er bekymret for sin syge søskende, eller savner den ene eller begge sine forældre. Der kan derfor i perioder være brug for aftaler, som kan hjælpe barnet til at trives i skolen.
Det kan være at:
- Aftale med barn og forældre, at barnet får besked, hvis der sker en forværring med den syge – for eksempel en akut indlæggelse. Det kan betrygge barnet og gøre det lettere at være til stede i skolen
- Hjælpe barnet med at prioritere opgaver
- Reducere i lektier i en periode
Tjek af og til med barnet, om aftalerne skal justeres.
Husk at forklare klassen, hvorfor der kan være brug for særaftaler, så klassekammeraterne kender baggrunden.
”Mine klassekammerater synes, det er snyd, at jeg nogle gange holder fri eller ikke skal lave de samme lektier. Men det er fordi, jeg nogle gange bor hos mormor og morfar eller er med min søster på sygehuset. Jeg er ikke sikker på, at nogen havde fortalt dem, hvorfor det er, som det er.”
- 13-årig pige, søskende med hjernetumor
”Når min søster er indlagt, så ved jeg, hvor skidt hun har det. Jeg tænker på det hele tiden. Så kan jeg ikke rigtig finde ud af at være sammen med mine venner, men de tror, at jeg er sur.”
- 13-årig pige, som har søskende med leukæmi
Det er en stor hjælp, at klassekammeraterne får hjælp til at sætte sig ind i barnets situation.
Det kan gøre det lettere for klassekammeraterne at forstå, at deres klassekammerat, som nu er søskende til et barn med kræft:
- Vil have flere svære dage
- Kan reagere anderledes end det plejer - måske mere vredt eller med gråd
Ikke altid kan koncentrere sig - Nogle gange ikke kommer i skole
- Savner sine forældre og den syge søskende
- Kan bekymre sig meget
- Også stadig er deres gode klassekammerat, der har brug for at fjolle, grine, danse eller spille fodbold, have legeaftaler eller hænge ud med vennerne.
- Ofte er det også en stor lettelse for raske søskende at få hjælp til at sætte ord på og dele deres nye livssituation med deres klassekammerater.
Læs mere om, hvordan du kan tale med klassen om børnekræft på siden: Tal om børnekræft
Find videoer til alle klassetrin om børnekræft og at være søskende til et barn med kræft på siden: Videoer om børnekræft
I en familie, hvor et barn er syg, er der ofte ikke overskud til eller mulighed for at arrangere legeaftaler, deltage i fritidsaktiviteter, holde fødselsdage og deltage i sociale arrangementer.
Spørg forældrene til din elev, om de selv vil aktivere forældregruppen, eller om det vil være en hjælp, at du gør det.
Med tilladelse fra barnets forældre kan du for eksempel:
- Huske forældregruppen på at invitere på legeaftaler hjemme hos dem
- Opfordre til, at fødselsdage bliver holdt, så alle har mulighed for at deltage
- Lægge op til, at man hjælper hinanden med transport til fritidsaktiviteter
- Med jævne mellemrum minde forældregruppen om familiens situationen
- For de ældre elever – opfordre til at åbne dørene til ens eget hjem
Læs mere på siden: Samarbejd med klassens forældre
Hvis behandlingen stoppes
Selvom vi i Danmark er rigtig gode til at behandle børnekræft, er der desværre hvert år 30 børn, der dør af deres sygdom.
Der er en række punkter, du skal være opmærksom på, hvis behandlingen opgives:
- Hvem skal give klassen besked – og hvordan?
- Hvem skal give forældregruppen besked – og hvordan?
- Hvem skal ellers have besked?
- Hvilken støtte får du selv i situationen
Hvis behandlingen opgives, vil din elev sandsynligvis forsat komme i klassen. Men det kan også være, at eleven i en kortere eller længere periode er fraværende for at være mest mulig hos den døende søskende. Nogle børn kan i en periode ikke overskue skolen. Andre har brug for at komme i sted og få tankerne væk fra den døende søskende.
Hvis barnet ikke kommer i skole, er det vigtigt, at I som klasse opretholder kontakten og viser omsorg og forståelse for situationen. I begge tilfælde er det en god idé at fortælle forældrene til din elev og det syge barn, hvordan I støtter deres barn i skolen.
Hvis det syge barn dør
Når din elev oplever, at deres bror eller søster dør, starter en ny og livslang proces. Barnet har mistet en søskende, og er samtidig vidne til forældrenes sorg. At miste et barn er noget af det sværeste, et menneske kan gennemgå. Ud over sin egen sorg, savn og smerte er barnet en del af en familie, hvor de voksne omsorgspersoner er hårdt pressede.
Raske søskende har ofte i en lang periode taget store hensyn til den syge søskende samtidig med, at forældrenes overskud har været begrænset. Det er helt naturligt, at de efterladte søskende også efter deres søskendes død gør alt, hvad de kan for at fremtræde over for forældrene, som om de har det fint. De ønsker ganske enkelt ikke at gøre deres forældre mere kede af det.
Mange børn, der har mistet en søskende kan føle, at de skal leve livet for både dem selv og den afdøde søskende. Nogle har dårlig samvittighed over, at de er i live, mens deres bror eller søster er død. Du kan gøre følgende:
- Fortæl barnet, at du ved, det har oplevet noget, der er uendelig svært
- Tilbyd dig som samtalepartner
- Tag ansvaret for at spørge ind til barnet
- Spørg, hvordan du bedst kan hjælpe. Nogle gange har børnene og deres forældre selv forslag, mens du andre gange kan komme med konkrete forslag
- Genbesøg særaftalerne – hvilke har barnet fortsat brug for?
- Tal med barnet om den døde søskende – spørg til hvad det savner
- Sørg for, at klassen får en forståelse for barnets situation
- Orientér dig i skolens sorghandleplan
Brug for sparring?
Har du brug for rådgivning eller sparring i forhold til den situation, du står i? Skriv en mail, så aftaler vi et tidspunkt at ringe dig op og tage en snak.