Sådan støtter du en elev med kræft
Har en af dine elever fået kræft? Her kan du læse, hvordan du kan være med til at inkludere barnet i klassen under og efter behandling og samtidig tage hånd om klassen.
Børn med kræft ønsker at være en del af klassefællesskabet
Et børnekræftforløb kan tage adskillige år, og mange børn med kræft oplever, at de undervejs i forløbet bliver ekskluderet fra de sociale fællesskaber, de før var en del af. Årsagerne til, at kræftsyge børn kan opleve eksklusion, er ofte usikkerhed, misforståelser og manglende viden hos klassekammeraterne. Vi ved, at det somme tider fører til decideret mobning. Ved at have et øget fokus på de sociale udfordringer et barn med kræft kan have og aktivt inddrage klassen igennem hele sygdomsforløbet, kan du være med til at øge det syge barns sociale inklusion i klassens fællesskab.
Vi guider dig til, hvordan du kan gøre – både i forhold til eleven med kræft og til klassens øvrige elever.
Anbefalinger til, hvordan du kan inkludere din elev i klassefælleskabet
Gratis rådgivning
Arbejder du med børn og har brug for rådgivning eller sparring vedrørende et barn i sorg?