Sådan støtter du en elev med kræft

Du vil formodentlig opleve at familien meget hurtigt retter henvendelse til dig, når de får at vide at deres barn har kræft. Allerede i denne helt indledende fase begynder dit arbejde med at inkludere eleven i fællesskabet. Tilbyd familien at tage på besøg hos dem, enten på hospitalet eller i hjemmet. 

Det er forskelligt om familien har overskud til et besøg og om eleven har lyst og overskud til at få besøg og tale om situationen. Fortæl familien, at det er helt ok og forståelig og fortæl dem, at dit eneste formål i denne fase er at vise at du og klassen tænker på eleven og at eleven forsat er en del af fællesskabet. Det kan være en hjælp at fortælle eleven og forældrene, at du og klassen oprigtigt kærer jer for den syge elev, og at du igennem hele forløbet vil spørge til, hvordan barnet og familien har det og at tilbyde din hjælp.

Uanset om familie har overskud til et besøg, er det vigtigt at tale med familien om hvordan og hvad I skal formidler til klassen og den øvrige forældregrupper. Tal med familien om, at det er hjælpsomt for alle, både barnet med kræft og de andre elever med åbenhed og mulighed for at stille spørgsmål. På den måde undgår man rygtedannelse og alle kan bakke mest muligt op omkring barnet.

Ideer til hvad du kan tale med familien om:

• Har I tid og overskud til, at vi taler om, hvordan vi fra skolen kan hjælpe jer i den kommende tid?
• Ved I, hvad der kommer til at ske nu?
• Skal barnet være indlagt?
• Kommer barnet hjem?
• Har I lyst til besøg? Af mig og/eller andre voksne fra skolen? Og/eller af en eller flere klassekammerater?
• Har I brug for hjælp til at fortælle det til den øvrige forældregruppe?
• Hvordan og hvem skal fortælle det til klassen?
• Hvordan kan vi ellers hjælpe i den kommende tid

Når et barn bliver diagnosticeret med kræft, er familien ofte i chok og har et begrænset overskud der bruges på det syge barn og eventuelle raske søskende. Spørg forældrene og eventuel eleven om de har været i dialog med klassen, og hvorvidt de selv vil give beskeden videre eller du skal være behjælpelig med at sende en fælles mail og eventuelt indkalde til et forældremøde.  
Børnene i klassen vil formodentlig blive meget berørt af situationen, og have mange spørgsmål. Det kan være relevant at aflyse undervisningen, og bruge en dag på at tale om situationen og om hvordan i kan støtte det syge barn. 

Med tilladelse fra barnets forældre får du har inspiration til hvordan og hvad du/I kan tale med klassen og forældregruppen om:

• Være flere voksne i klassen, så I kan tage hånd om børnenes forskellige reaktioner og kan støtte jer til hinanden
• Fortælle ærligt og så konkret som muligt, hvad det betyder, at barnet har fået kræft. Fortæl hvad I ved – og ærligt, at der er meget I, ikke ved endnu, men I fortæller det så snart I ved mere.
• Hav god tid til, når I taler om situationen sammen i klassen
• Skab et rum, hvor alle spørgsmål er legale – også om, hvad der sker når man får kræft, om man kender andre med kræft, om man kan dø af børnekræft osv.
• Giv plads både til de børn, der syntes det er svært at tale om følelser og de, der har brug for at stille en masse spørgsmål
• Tal med klassen om at det er helt naturligt at reagere forskelligt på, at en god ven er blevet meget syg, skal i behandling og i en periode ikke kommer i skole.
• Sende en samlet mail ud til forældregruppen om at en af klassens elever har fået kræft. Gør det gerne aftenen før du fortæller om situationen i klassen eller samme dag, så forældrene kan tale med de øvrige elever om situationen når de kommer hjem.
• Med jævne mellemrum minde forældregruppen om familiens situationen, så alle bedst muligt kan støtte den kræftramte elev.

En god kontakt til hjemmet igennem hele forløbet sikrer, at du altid har den seneste viden om din elevs sygdom. Tal indledningsvist med forældrene om, hvordan kontakten skal være - på skrift? På telefon? Og hvor ofte skal I være i kontakt? 

Det er en god ide at tale om:

• Detaljerne om barnets sygdom og behandling
• Hvilke informationer der skal gives - og til hvem
• Hvordan I vil sikre barnets kontakt til de andre børn

I vores udgivelse Sorghandleplan 2.0 kan du læser mere om forældresamarbejde ved sygdom og dødsfald:

Sorghandleplan 2.0

Børn med kræft vil ofte være hjemme fra hospitalet i perioder mellem behandlingerne. I de perioder ønsker langt de fleste børn at komme i skole i det omfang, de har energi til det. 

Inden barnet kommer i skole, kan det være godt at tale med barnet og forældrene om:

• Deltager forælderen i skoledagen?
• Har barnet nogle fysiske forandringer, de andre børn skal være forberedte på?
• Hvor meget ved barnet om sin egen sygdom?
• Skal du sørge for medicin, mens barnet er på besøg i skolen?
• Hvem skal kontaktes, hvis barnet får det dårligt?
• Skal der træffes praktiske foranstaltninger i forhold til kørestol eller andre hjælpemidler?
• Skal der tages særlige hensyn i forhold til barnets immunforsvar? Kan barnet for eksempel være sammen med kammerater, som er forkølede?

Det er vigtigt, at du forbereder klassen inden et besøg. Børn med kræft vil, uanset diagnose, ændre udseende som følge af behandlingen. Mange taber håret, nogen tager på eller taber sig rigtig meget. Nogle har i perioder sonder eller har indopereret forskellige former for porte til medicin. Mange børn bliver trætte som følge af medicinen, de får kvalme, nogle bliver nemmere kede af det eller sure. Det er forandringer alle kan se og ofte vil bemærke. Derfor er det en hjælp, at du taler med klassen om det. 
Forbered klassen ved blandt andet at tale om:

• De fysiske forandringer
• At barnet forsat har den samme personlighed som før kræften – men måske ikke har så meget fysisk overskud
• At kræft ikke smitter. Vi ved, at mange børn tror, sygdommen er smitsom. 

Børn med kræft kan ofte i lange perioder ikke møde fysisk op i klassen eller deltage i fritidsaktiviteter. Det kan skyldes indlæggelser, isolation eller voldsomme bivirkninger af behandlingen som træthed og kvalme.  Mange syge børn er fysisk begrænset og kan i perioder ikke være med til at spille fodbold, hoppe på trampolin eller gå lange ture. Nogle børn oplever også koncentrationsbesvær og har brug for at lege i mindre grupper. En elev, der er syg, vil fortsat også gerne tale om helt almindelige ting, grine og være med i det, de andre laver. 

Det gør derfor en stor forskel for det syge barn, at de voksne omkring dem og deres kammerater laver aktiviteter, som alle har glæde af – både i skolen og ved private legeaftaler.

Hjælp ved for eksempel at:

• Tage en snak med barnet om, hvilke aktiviteter det forsat gerne vil og har overskud til at deltage i
• Tale højt om det i klassen
• Hjælpe klassen med at være iderige, så der laves aktiviteter, som barnet også kan deltage i. Det betyder ikke, at de andre ikke må lave andet, men hav en kultur i klassen, hvor der i frikvartererne er flere muligheder og minimum én mulighed, som alle kan deltage i. Der kommer også ofte andre børn i klassen til gavn
  
  

Ved at tale åbent om forskellige måder at være sammen på i skolen og i fritiden bidrager du til at mindske stigmatiseringen af det syge barn og skaber en kultur, hvor klassen i fællesskab finder løsninger, og hvor det er legalt at tale om de forandringer kræften medfører. 

Hjælp også din elev med at sætte ord på det, som kan være svært. Det gælder både de fysiske forandringer og de følelsesmæssige aspekter af forløbet. Hvis barnet føler sig hørt og forstået, vil det være lettere at forblive en del af klassefællesskabet. Mød, kommuniker og interager med barnet som du gjorde før, men tilbyd mere hjælp og flere samtaler. 

Tal for eksempel om:

• Hvordan I skal fortælle om de fysiske forandringer til klassen. For eksempel hvis barnet har mistet håret: Hvordan skal det fortælles og hvad synes barnet om sit hårtab? For nogle børn betyder det meget og gør dem rigtig kede af det. Mens det for andre ikke fylder så meget
• Hvilke tanker og bekymringer barnet har. Børn med kræft bekymrer sig ofte om bl.a. deres søskende, eller tænker på, hvad der sker, hvis de ikke bliver raske 

Børn med kræft har livserfaringer, som de færreste voksne har, og de har set og oplevet ting, som deres klassekammerater har svært ved at sætte sig ind i. Det kan være hjælpsomt for barnet at fortælle, at du ved det. 

Mange børn vil under og efter den afsluttede behandling have svært ved at deltage i skolen på samme måde som før sygdommen. De kan i kortere eller længere perioder være både fagligt og socialt bagefter som følge af det lange skolefravær. I starten vil barnet måske kun være i skole i enkelte timer eller dage. Uanset fremmødet vil mange børn med kræft have brug for særregler. Særregler er de individuelle aftaler et barn har, for at kunne fungere optimalt de timer, det er i klassen. 
En særregel kan være:

• Deltage i færre timer
• Undlade at lave bestemte opgaver eller få færre opgaver
• Sidde med udvalgte elever
• Sidde på en bestemt plads i klassen
• Blive inde i frikvartererne 

Forklar de andre elever i klassen, hvorfor der gives særregler, så de forstår baggrunden for, at der gælder andre regler for den syge elev. Tjek ind imellem med din elev, om nogle af reglerne skal justeres.

Der er mange måder at opretholde kontakt med et barn, der i perioder ikke fysisk kan være i skole. Nogle børn med kræft får stillet en ’social robot’ til rådighed, som er i klassen i stedet for eleven – eleven kan så hjemmefra eller fra hospitalssengen deltage i undervisningen. 

Her er andre idéer til, hvordan I kan inkludere det syge barn, når det er fysisk fraværende:

• Barnet kan deltage online i udvalgte aktiviteter eller timer
• Klassen kan sende et fælles ugebrev om, hvad der er sket i ugens løb. Det kan gå på skift mellem eleverne
• Hver elev kan tegne noget, de tænker, barnet vil synes, er særlig sjovt (eller kedeligt)
• Husk at inddrag eleven i aktiviteter og tråde på sociale medier
• Klassen kan lave små videohilsner – også fra en helt almindelig hverdag
• Alle kan tage en lille ting med til en pakkekalender til jul
• Forsætte med at give barnet en plads, når I får nye pladser i lokalet
• Sende en fødselsdagsinvitation – også selvom barnet er indlagt

Når der tages klassebillede, kan en fin gestus være at have et skilt eller billede med barnets navn. 
Mulighederne er utallige. Det vigtige er at gå i dialog med både det syge barn, dennes forældre og med klassen. Lad ideerne blomstre, og før dem ud i livet. Vær opmærksom på, at under behandlingen har mange kræftsyge børn ikke den store energi til at sende hilsner retur til klassen.

Har du en elev, der er søskende til et barn med kræft? Læs om, hvordan du kan støtte din elev.

Sørg for at give klassekammeraterne mulighed for at stille spørgsmål om og tale om situationen. Det hjælper klassekammeraterne til at få en større forståelse af og tryghed i situationen, hvilket også afhjælper stigmatisering og eksklusion af det syge barn. Skab et rum, hvor de kan spørge om stort eller småt. Lad børnene spørge til kræft, sygdom og behandling og de mere eksistentielle spørgsmål. Besvar ærligt og oprigtigt deres spørgsmål og bekymringer. For mange børn vil det være første gang de bliver bevidste om, at børn kan blive alvorligt syge og i værste fald dø.
Sørg for ofte at fortælle: 

• At kræft ikke smitter
• Der er ganske få børn, der hvert år får kræft
• Lægerne i Danmark er rigtig dygtige til at behandle kræft, så de allerfleste børn bliver raske igen.
• At barnet med kræft forsat gerne vil grine og have det sjovt, men at overskuddet måske er begrænset i perioder
• Fortæl de andre om de særregler og særlige behov barnet med kræft aktuelt har

Når et barn afslutter sin behandling, er det ofte en festdag. Desværre har rigtig mange børn forsat midlertidige eller kroniske senfølger efter afsluttet behandling. Du skal derfor forberede dig selv og klassen på, at den ekstra opmærksomhed og særregler det syge barn har haft i behandlingsperioden ofte vil forsætte i tiden efter. 

Desuden har barnet ikke haft samme mulighed for at opøve mange af de faglige og ikke mindst sociale kompetencer, som den øvrige klasse har brugt de seneste måneder eller måske år på at oparbejde. Nogle børn har for eksempel ikke lært at arbejde selvstændigt, indgå i gruppearbejde eller vente på tur. Ligeledes kan det være svært for eleven at finde tilbage i klassen efter en eller flere lange fraværsperioder. 

Skal din elev dø af sin sygdom? Læs her, hvordan du kan støtte eleven og klassen i den svære tid.