Sådan støtter du søskende til børn med kræft

Du kan hjælpe til, at din elev føler sig mindre overset ved at møde barnet som andet og mere end ’den raske søskende’.

Du kan for eksempel:

• Spørge barnet om både de svære livsforandringer, men også til andre ting i barnets liv som fritidsinteresser, venner og hvad der ellers fylder
• Lade barnet fortælle om den syge søskende, hvis det har lyst – men ikke for, at du bliver opdateret på situationen
• Spørg til, hvad der bekymrer barnet, og hvad du kan gøre for at hjælpe i situationen.

Det er ikke altid, at din elev har lyst til at tale. Hold fast i, at du ved, der sker ting i barnets liv, der kan være svære. Sig til barnet, at du oprigtigt kærer dig, og at du igennem hele forløbet vil spørge til, hvordan barnet har det og tilbyde din hjælp.

En særregel er en individuel aftale et barn har, hvor det i særligt svære stunder for eksempel kan trække sig fra fællesskabet eller få ekstra hjælp. Det kan være svært at koncentrere sig, når man er bekymret for sin syge søskende, eller savner den ene eller begge sine forældre. Du kan:

• Aftale med forældrene, at din elev får besked, hvis der sker en forværring med den syge – for eksempel en akut indlæggelse. Det kan betrygge din elev og gøre det lettere at være til stede i skolen
• Hjælpe barnet med at prioritere opgaver og foreslå, at de i en periode selv kan beslutte, hvem de sidder med – eller arbejder sammen med i klassen
• Lave aftaler om, at barnet kan gå en tur ud og få frisk luft, hvis tankerne bliver overvældende
• Tale med barnet om, hvornår det gerne vil være alene, eller gerne vil have en god ven med, og hvem skal være
• Forklare klassen, hvorfor eleven får særregler og tjek af og til med eleven, om særreglerne skal justeres. 

Det er en stor hjælp, at klassekammeraterne får hjælp til at sætte sig ind i barnets situation. 

Det kan gøre det lettere for klassekammeraterne at forstå, at deres klassekammerat, som nu er søskende til et barn med kræft:

• Vil have flere svære dage

• Kan reagere anderledes end det plejer - måske mere vredt eller med grå

• Ikke altid kan koncentrere sig

•  Nogle gange ikke kommer i skole

• Savner sine forældre og den syge søskende

• Kan bekymre sig meget

• Også stadig er deres gode klassekammerat, der har brug for at fjolle, grine, danse eller spille fodbold, have legeaftaler eller hænge ud med vennerne.

Ofte er det også en stor lettelse for raske søskende at få hjælp til at sætte ord på og dele deres nye livssituation med deres klassekammerater.

Klassekammerater bliver med et slag bevidste om, at børn kan blive alvorligt syge; faktisk så syge, at de kan dø. Afhængig af skolens størrelse vil klassekammerater, ud over at være klassekammerat til en søskende, måske også kende barnet, der er ramt af kræft. Det skaber et behov for at tale med klassen om deres erfaring med livstruende sygdom og dødsfald, og få skabt en kultur i klassen, hvor det er muligt at tale om svære tanker.

Du vil måske få spørgsmål som: Kan børn dø? Dør Peters søster? Svar så ærligt – og modigt, du kan. Du kan for eksempel sige: Ja, børn kan dø, men de gør det meget sjældent. I Danmark er lægerne meget, meget dygtige, og de allerfleste børn med kræft bliver raske igen.

Det er vigtigt også at prikke hul på de myter, der kan opstå. Mange børn tror for eksempel, at kræft smitter. Derfor er det en god idé, at du flere gange gentager, at hverken barnet med kræft, eller deres klassekammerat kan smitte. 

I en familie, hvor et barn er syg, er der ofte ikke overskud til eller mulighed for at arrangere legeaftaler, deltage i fritidsaktiviteter, holde fødselsdage og deltage i sociale arrangementer. Spørg forældrene til din elev, om de selv vil aktivere forældregruppen, eller om det vil være en hjælp, at du gør det.

Med tilladelse fra barnets forældre kan du for eksempel:

• Huske forældregruppen på at invitere på legeaftaler hjemme hos dem
• Opfordre til, at fødselsdage bliver holdt, så alle har mulighed for at deltage
• Lægge op til, at man hjælper hinanden med transport til fritidsaktiviteter
• Opfordrer til at en rask søskende kan være ’medvært’ til et lanparty eller en klassefest – selvom forældrene ikke har overskud til at bidrage
• Med jævne mellemrum minde forældregruppen om familiens situationen
• For de ældre elever – opfordrer til at åbne dørene og måske have ekstra blik for at der kan laves lektier hos en kammerat

Selvom vi i Danmark er rigtig gode til at behandle børnekræft, er der desværre hvert år 30 børn, der dør af deres sygdom. 
Der er en række punkter, du skal være opmærksom på, hvis behandlingen opgives:

• Hvem skal give klassen besked – og hvordan?
• Hvem skal give forældregruppen besked – og hvordan?
• Hvem skal ellers have besked?
• Hvilken støtte får du selv i situationen?

Hvis behandlingen opgives, vil din elev sandsynligvis forsat komme i klassen. Men det kan også være, at eleven i en kortere eller længere periode er fraværende for at være mest mulig hos den døende søskende. Nogle børn kan i en periode ikke overskue skolen. Andre har brug for at komme i sted og få tankerne væk fra den døende søskende. 

Hvis barnet ikke kommer i skole, er det vigtigt, at I som klasse opretholder kontakten og viser omsorg og forståelse for situationen. 
I begge tilfælde er det en god idé at fortælle forældrene til din elev og det syge barn, hvordan I støtter deres barn i skolen.

Når din elev oplever, at deres bror eller søster dør, starter en ny og livslang proces. Barnet har mistet en søskende, og er samtidig vidne til forældrenes sorg. At miste et barn er noget af det sværeste, et menneske kan gennemgå. Ud over sin egen sorg, savn og smerte er barnet en del af en familie, hvor de voksne omsorgspersoner er hårdt pressede.

Raske søskende har ofte i en lang periode taget store hensyn til den syge søskende samtidig med, at forældrenes overskud har været begrænset. Det er helt naturligt, at de efterladte søskende også efter deres søskendes død gør alt, hvad de kan for at fremtræde over for forældrene, som om de har det fint. De ønsker ganske enkelt ikke at gøre deres forældre mere kede af det. 
Mange børn, der har mistet en søskende kan føle, at de skal leve livet for både dem selv og den afdøde søskende. Nogle har dårlig samvittighed over, at de er i live, mens deres bror eller søster er død. 

• Fortæl barnet, at du ved, det har oplevet noget, der er uendelig svært
• Tilbyd dig som samtalepartner
• Tag ansvaret for at spørge ind til barnet
• Spørg, hvordan du bedst kan hjælpe. Nogle gange har børnene og deres forældre selv forslag, mens du andre gange kan komme med konkrete forslag
• Genbesøg særreglerne – hvilke har barnet fortsat brug for?
• Tal med barnet om den døde søskende – spørg til hvad det savner
• Sørg for, at klassen får en forståelse for barnets situation
• Orientér dig i skolens sorghandleplan.