Støtte til klassen, når en elev med kræft skal dø
Der er 85 % af alle børn med kræft, der overlever deres sygdom. Men hvert år dør cirka 20 børn i skolealderen af kræft. Få hjælp til, hvad du kan gøre i forhold til eleven, klassen og forældregruppen, hvis din elev skal dø af sin kræftsygdom.
Din rolle ændrer sig, når din elevs kurative behandling stoppes
Selvom vi i Danmark er rigtig gode til at behandle børnekræft, er der desværre hvert år cirka 30 børn, der dør af deres sygdom – cirka 20 af dem i skolealderen. Når din elevs behandling opgives, ændrer din rolle som lærer eller pædagog sig. Indtil nu har din opgave været at støtte din elev fagligt og socialt for at sikre et forsat tilhørsforhold til klassen, så han eller hun bedst muligt kunne komme tilbage i klassen efter afsluttet behandlingsforløb. Nu bliver din rolle at støtte eleven i den sidste tid og at hjælpe klassen med at tage afsked med deres kammerat og støtte dem i efterforløbet.
Hent mere information på vores side om sorghandleplaner
Hvad kan du gøre, når din elevs behandling indstilles?
For mange kan det være svært at vide, hvor meget man skal interagere med barnet og familien i barnets sidste tid. Det er en rigtig god idé at kontakte familie og spørge dem – også selvom det føles svært. Vi ved, at familierne finder det hjælpsomt, at nogen tør tilbyde deres hjælp. I kan række ud og for eksempel spørge:
- Har I tid og overskud til, at vi taler om, hvordan vi fra skolen kan hjælpe den kommende tid?
- Ved I, hvad der kommer til at ske nu?
- Skal barnet være indlagt– hospital - hospice?
- Kommer barnet hjem?
- Har I lyst til besøg? Af mig og/eller andre voksne fra skolen? Og/eller af en eller flere klassekammerater?
- Har I brug for hjælp til at fortælle det til den øvrige forældregruppe?
- Hvordan og hvem skal fortælle det til klassen?
- Hvordan kan vi ellers hjælpe i den kommende tid?
Når I har afklaret med familien, hvordan beskeden skal gives, er det en god idé at:
- Være flere voksne i klassen, så I kan tage hånd om børnenes forskellige reaktioner og kan støtte jer til hinanden
- Fortælle ærligt og så konkret som muligt, hvad det betyder, at barnet ikke længere kan modtage helbredende behandling – brug for eksempel sætninger som ”dør af sin sygdom”, ”kan ikke blive rask”
- Have god tid til, at I taler om situationen sammen i klassen
- Skabe et rum, hvor alle spørgsmål er legale – også om, hvad der sker efter døden både med kroppen og eksistentielt
- Give plads både til de børn, der ikke kan rumme at være for længe i de svære følelser og de, der har brug for at stille en masse spørgsmål
Hvis forældrene til det syge barn giver samtykke til det, er det en god ide at informere forældregruppen, før klassen informeres – I de ældre klasser er det vigtigst at få budskabet ud hurtigst muligt – da nogen måske allerede har fået besked. Skriv derefter ud til forældrene, så de ved at eleverne har fået den triste besked. På den måde har forældrene mulighed for at støtte og trøste deres børn. Kommuniker et klart budskab, og præciser hvem, man kan rette spørgsmål til. På den måde undgås rygtedannelse, og alle har som udgangspunkt den samme viden.
Bliv ved med tale om situationen og giv plads til spørgsmål, tanker og bekymringer klassekammeraterne gør sig både samme dag, som de får beskeden og i den efterfølgende periode. Nogle børn har brug for at tale meget om det, andre mindre. Sørg for at give plads til begge dele
Vær forberedte på, at klassekammeraterne kan reagere meget forskelligt. Nogle vil måske græde voldsomt, andre kan blive fysisk urolige, nogle kan komme til at grine – uden at ville det, andre igen kan virke næsten upåvirkede. For nogle vil reaktionen måske først komme timer eller dage senere. Det kan ofte være en hjælp for børnene i klassen at få at vide, at det er helt okay ar reagere på forskellige måder.
Nogle af det syge barns tætte venner kan opleve en egentlig sorgreaktion over det forestående tab af en nær ven. Den gruppe børn, der bliver særligt påvirket, vil have brug for ekstra støtte og samtaler. Andre klassekammerater, der ikke har samme tætte relation til det syge barn, kan reagere på selve det faktum, at børn kan dø og måske blive bange for selv at dø eller miste søskende eller forældre.
Andre kan reagere på, at de bliver mindet om andre dødsfald i deres liv, mens andre reagerer på den stemning, der er knyttet til den alvorlige situation.
Nogle gange er det syge barn i skole til det sidste, andre gange kommer det og siger farvel lidt tid forinden. I mange tilfælde er udvalgte venner på besøg på hospitalet, hospice eller i hjemmet for at sige farvel.
I kan sige farvel ved for eksempel at
- Sende tegninger eller breve med gode minder
- Sende en videohilsen fra hele klassen
Selve det at sige farvel og f.eks. dele et godt og betydningsfuldt minde eller karaktertræk ved den syge elev bidrager til, at få barnet (og barnets familie) til at føle sig værdifuld. Ligesom det er betydningsfuldt for det andet barn, der får sat ord på sine følelser, relationen og afskeden.
Det er meget individuelt, om familien har lyst og overskud til besøg i den sidste tid. Vi ved fra både familierne og fra lærere, at det er rigtig betydningsfuldt for alle parter at besøge hjemmet eller hospitalet og sige farvel. Det viser respekt, og at barnet har været betydningsfuldt for både dig og klassen.
Vi ved, at nogle familier kan være meget private omkring situationen. I de situationer så prøv nænsomt at spørge om det vil være meningsfuldt for dem, at du og en klassekammerat eller to kommer og siger farvel. Når det er afklaret, kan du planlægge dit besøg og i samråd med familien afgøre, hvilke elever der skal besøge eleven. Sørg for en god og åben dialog med forældrene til de børn der eventuelt skal med på besøg. I nogle tilfælde har forældrene selv kontakt med deres barns tætteste venner og deres forældre.
I forbindelse med besøg er det vigtigt med tydelig og transparent kommunikation til klassen og den øvrige forældregruppe. Fortæl, at du og to klassekammerater har været på besøg på hospitalet eller i hjemmet for at vise jeres og klassens støtte, og at du godt ved, at flere gerne ville have været med, men at det syge barn ganske enkelt ikke havde overskud til at flere kunne komme på besøg. Du kan samtidig sørge for, at de to elever der tager på besøg, har en gave, breve og så videre med fra hele klassen.
Rigtig mange familier anser deltagelse fra lærerteamet, klassekammerater og forældregruppen i bisættelse eller begravelse som en vigtig gestus for det døde barns levede liv. Indgå i en dialog med familien. Husk, at familien står i en utrolig svær situation. Det er derfor en hjælp, hvis du tager ansvaret og stiller spørgsmål som:
- Har I lyst til at lærerteamet og en eller flere klassekammerater deltager?
- Har I brug for hjælp til at informere forældregruppen?
Uanset om en eller flere klassekammerater deltager, vil et barns begravelse påvirke både de børn, der deltager og resten af klassen. Børnene skal forholde sig til, at et barn i klassen er død og dermed ikke længere er en del af klassefællesskabet.
Tal med børnene om det, som optager dem. Tag udgangspunkt i deres oplevelser og tanker og vær nysgerrig på, hvad de har set og hørt, og hvad de tænker. Rigtig ofte tænker børn anderledes, end vi voksne forestiller os.
Livet har det med at gå hurtigt videre for børn og unge, og nye relationer dannes. Men for nogle i klassen vil tabet af en nær og betydningsfuld ven udløse en decideret sorgproces. For andre vil selve tabet ikke være så markant, men bevidstheden om et barns død vil være en livserfaring, de nu har med sig.
Nogle børn i klassen vil i mange år mindes klassekammeraten, mens andre efter nogen tid ikke længere har lyst til, at der skal tales mere om det.
Tal med klassen om de forskellige følelser og giv plads, rum og tid til samtale med dem, der i lang tid sørger og savner. For dem kan det være relevant med et besøg på kirkegården, at mindes barnets fødselsdag og tale om, at det afdøde barn ville syntes det her var skægt, eller her savner jeg hende bare helt enormt.
Gratis rådgivning
Arbejder du med børn og har brug for rådgivning eller sparring vedrørende et barn i sorg?