Lær Om Sorg: 0. klasse
Hvordan er man en god ven for en klassekammerat i sorg? Det kan være svært at vide, hvis man aldrig har lært det. Med Lær Om Sorg kan I sammen i klassen blive klogere på sorg gennem film og aktiviteter gennem tre dobbeltlektioner. Lektionerne er lavet til at blive vist på en stor skærm i klassen, så I kan gennemgå øvelserne sammen i klassen. Som lærer finder du lærervejledning og kopiark til lektionerne øverst på siden.
Til læreren:
Lærervejledning og kopiark
I lærervejledningen kan du læse, hvordan du forbereder dig til hver dobbeltlektion og hvilke kopiark I skal bruge. Herudover er der instruktioner til de enkelte aktiviteter samt forslag til udsagn og spørgsmål.
Læs mere om, hvordan du bruger Lær Om Sorg her
I skabelonen til forældrebrev er der forslag til tekst, som du kan kopiere og bruge til at informere klassens forældre om forløbet med Lær Om Sorg. Der er både en længere besked, som vi anbefaler, at du sender til forældrene et par uger, før I påbegynder forløbet og forslag til tekst til ugeplanerne.
Du kan tilpasse teksten til dinklasse og den måde, som du ellers kommunikerer med forældrene.
Hent materialer til lektionerne:
Lektion 1-2:
Lektion 5-6
Ekstraøvelser
Lektion 1-2:
Hvad er sorg?
Her er Ellie med sin familie. Sammen med Ellie vil I lære om sorg.
Sorg er en følelse. Den kender Ellie. For hun har mistet sin mor.
Det er godt at vide, hvad sorg er. Så I kan være en god ven for en klassekammerat i sorg.
Sammen med Ellie vil I lære om:
- at sorg er en følelse, der kommer, når nogen man elsker dør
- at man kan komme til at savne den, man har mistet på mange forskellige tidspunkter
- at det kan være dejligt at tænke på gode minder om den person, man har mistet
Der er mange følelser. Før I lærer mere om sorg, skal I lege en leg med forskellige følelser. Se sammen på billederne af Ellie. Hvilke følelser har hun? I får nu hvert et billede af Ellie. Hvilken følelse har Ellie?
- Gå rundt i klassen
- Find en makker
- Hils pænt på hinanden
- Vis på skift jeres følelse med ansigt og krop
- Gæt hinandens følelser
- Sig tak
- Byt billeder
- Find ny makker
Tal sammen i klassen. Hvordan kan I vise andre, at I er glade? Vrede? Kede af det? Hvordan mon sorg kan se ud?
Tid: 25 minutter
Nu skal I se en film om sorg.
Filmen handler om Ellie. Ellies mor er død.
I filmen ser I, at Ellie savner sin mor. Hun har også gode minder om sin mor.
Tal sammen i klassen efter filmen. Hvad så I? Hvad hørte I?
Tid: 20 minutter
Start med at folde hver jeres foldebog.
Se på billeder, hvordan I folder bogen her - eller se videoen i bunden
Skriv navn, alder og klasse på side 1.
Åbn nu side 2. Tegn her et godt minde, Ellie har med sin mor. I kan tegne et minde fra filmen. Eller I kan selv finde på et minde.
Tal sammen i klassen om jeres tegninger.
Tid: 30 minutter
Hvordan var det at møde Ellie?
Jeres lærer stiller jer nu nogle spørgsmål. Sæt jer på bordet, hvis I er enige. Sæt jer under bordet, hvis I er uenige.
I behøver ikke at være enige. I skal gøre det, I selv synes.
Tid: 15 minutter
Tal sammen om, hvem der er i jeres familier.
Fold side 1 i foldebogen op.
Tegn her en tegning af jeres familier.
Tak for nu. Ellie glæder sig til at se jer igen.
Lektion 3-4:
Hvordan kan sorg se ud?
Kan I huske Ellie?
Her er hun sammen med sine to gode venner. De hedder Nora og Adam.
Ellie er i sorg. For hendes mor er død.
Man kan have mange følelser, når man er i sorg.
Nora og Adam synes, det er lidt forvirrende.
Sammen med Ellie, Nora og Adam vil I lære om:
- at man kan føle sig anderledes og lidt alene, når man er i sorg
- at man kan godt være glad og lege, selvom man har mistet en, man elsker
- at man kan vise sorg på forskellige måder, og det er helt okay
Hvad kan I huske fra sidste gang, I mødte Ellie? Måske kan billederne hjælpe jer med at huske?
Tal sammen to og to. Tal bagefter sammen med klassen om det, I kan huske.
Tid: 15 minutter
Nu er det tid til at se film.
I filmen ser I, at Ellie både kan være glad, ked af det og vred.
Tal sammen i klassen efter filmen. Hvad så I? Hvad hørte I?
Tid: 20 minutter
Nu skal I prøve, om I kan skifte mellem følelser. Ligesom Ellie gør i filmen.
Kender I stopdans? Det her er en særlig stopdans.
Jeres lærer siger en følelse og starter musikken. Dans, mens I viser følelsen. Stå stille, når musikken stopper.
Se rundt på de andre. Hvordan viser de følelsen?
Prøv med en ny følelse.
Tal sammen i klassen efter dansen. Viste I følelserne på samme måde?
Tid: 20 minutter
Tal sammen i klassen. Hvad kan gøre Ellie glad? Hvad kan gøre Ellie vred? Hvad kan gøre Ellie ked af det?
Tag hver jeres foldebog frem.
Tegn på side 3, hvad I tror, kan gøre Ellie glad.
Fold side 3 op. Tegn på øverste side, hvad I tror, kan gøre Ellie vred.
Tegn på nederste side, hvad I tror, kan gøre Ellie ked af det.
Tid: 25 minutter
Hvordan har det været at lære mere om Ellie og hendes venner i dag?
Jeres lærer stiller jer nu nogle spørgsmål. Sæt jer på bordet, hvis I er enige. Sæt jer under bordet, hvis I er uenige.
I behøver ikke at være enige. I skal gøre det, I selv synes.
Tid: 10 minutter
Hvad vil I gerne fortælle Ellie?
Tag jeres foldebog frem.
Tegn en hilsen til Ellie bag på jeres foldebog.
Har I været på en kirkegård?
Tag på en tur til en kirkegård. Tal sammen, før I tager afsted. Hvad er en kirkegård? Hvad er et gravsted?
Når I er på kirkegården, kan I finde forskellige slags gravsteder. Har alle gravsteder en sten? Hvordan ser de ud? Kan man se, om der er nogen, der savner de døde? Eller har gode minder om dem?
Tal sammen, når I kommer hjem. Hvad så I på kirkegården?
Hvordan tror I, at Ellies mors gravsted ser ud?
Tak for nu. Ellie glæder sig til at se jer igen.
Lektion 5-6:
Hvordan er man en god ven for en klassekammerat i sorg?
Nora og Adam vil gerne være gode venner for Ellie.
De spørger, om Ellie vil lege. Om hun vil have et kram. De trøster Ellie.
I kan hjælpe Nora og Adam med at få flere idéer.
I dag vil I sammen med Ellie, Nora og Adam lære om:
- at man kan ikke få en klassekammerats sorg til at gå væk
- at man kan gøre sit bedste for at være en god ven på forskellige måder, f.eks. ved at trøste, spørge om de vil lege eller hente en voksen
- at I selv kan komme på idéer til andre måder at være en god ven for en klassekammerat i sorg
Kan I huske sidste gang, hvor I lærte om sorg med Ellie, Nora og Adam?
Måske kan billederne hjælpe jer med at huske? Tal sammen to og to. Tal bagefter sammen med klassen om det, I kan huske fra sidst.
Tid: 15 minutter
Nu er det tid til at se film.
Nora og Adam vil gerne fjerne Ellies sorg.
Deres lærer Hanne siger, at det kan de ikke.
Men de kan gøre deres bedste for at være gode venner for Ellie.
Tal sammen i klassen efter filmen. Hvad så I? Hvad hørte I?
Tid: 20 minutter
Vil I hjælpe Nora og Adam? Find på idéer til, hvordan de kan være gode venner for Ellie.
Tænk på en idé til, hvad Nora og Adam kan gøre for Ellie
- Gå rundt i klassen
- Find en makker
- Hils pænt
- Fortæl på skift jeres idé
- Sig tak
- Find en ny makker
Tal sammen i klassen om de forskellige idéer.
Tid: 20 minutter
Brug idéerne fra før. Lav sammen i klassen en liste med fem gode råd til Nora og Adam. Jeres lærer skriver dem på tavlen.
Find hver jeres foldebog frem. I er nu nået til side 4.
Fold side 4 op. Lim listen ind i bogen.
Skriv klassens gode råd på jeres egen liste i foldebogen.
Tid: 25 minutter
Hvordan var det at lære mere om Ellie og hendes venner i dag?
Jeres lærer stiller jer nu nogle spørgsmål. Sæt jer på bordet, hvis I er enige. Sæt jer under bordet, hvis I er uenige.
I behøver ikke at være enige. I skal gøre det, I selv synes.
Tid: 10 minutter
Husk på jeres idéer til, hvordan Nora og Adam kan være gode venner for Ellie. Tal sammen i klassen om idéerne.
Sid sammen med en makker. Klip figurerne ud. Sæt dem fast på en blyant med tape.
Leg med figurerne.
Hvad der kan ske i skolegården, når Ellie, Nora og Adam har frikvarter? Hvad gør de tre venner? Hvad siger de? Hvad laver Hanne?
Tal sammen i klassen om det, I har leget.