Lær Om Sorg: 9.-10. klasse

I lærervejledningen kan du læse, hvordan du forbereder dig til hver dobbeltlektion og hvilke kopiark I skal bruge. Herudover er der instruktioner til de enkelte aktiviteter samt forslag til udsagn og spørgsmål.

Hent lærervejledningen her

Læs mere om, hvordan du bruger Lær Om Sorg her

I skabelonen til forældrebrev er der forslag til tekst, som du kan kopiere og bruge til at informere klassens forældre om forløbet med Lær Om Sorg. Der er både en længere besked, som vi anbefaler, at du sender til forældrene et par uger, før I påbegynder forløbet og forslag til tekst til ugeplanerne.

Du kan tilpasse teksten til dinklasse og den måde, som du ellers kommunikerer med forældrene. 

Hent skabelon til forældrebrev her

Hent materialer til lektionerne

Lektion 1-2:

• Kopiark 1: Notesbog
• Kopiark 2: Sorgens mange udtryk - case
• Kopiark 3: Sorgens mange udtryk - reaktioner

Lektion 3-4: 

• Kopiark 4: Indeni / Udenpå - cases

Ekstraaktiviteter: 

• Kopiark 5: Hvad kan man gøre? - skema
• Kopiark 6: Hvad kan man gøre? - cases
• Kopiark 7: Giv jeres råd til en ven

Før I går rigtigt i gang, skal I lave hver jeres notesbog. I kommer til at skulle bruge den igennem forløbet her på Lær Om Sorg.

Følg instruktionerne til at folde notesbogen her - eller se videoenguiden i bunden

Tal med jeres sidemakker, mens I folder jeres notesbog: Hvad forbinder I med sorg? Hvilke reaktioner på sorg kender I til?

Gør bogen til jeres egen ved at udfylde side 1.

Åbn side 1 i notesbogen, og skriv på øverste side, hvad I har talt med jeres sidemakker om.

Tid: 10 minutter

Om lidt skal I se et kort klip fra en serie af Jonas Risvig. Her møder I Ramona. Ramonas far døde for et halvt år siden, og hun kæmper nu med at genfinde sin plads i vennegruppens fællesskab efter de store omvæltninger i hendes liv.

Tal sammen i klassen, når I har set klippet. Hvad tror I, at Ramona gerne ville tale med Clara om? Og hvorfor har Clara ikke lyst til at tale til festen?

Tid: 10 minutter

Som I så i videoklippet, vil Ramona gerne gå en tur væk fra festen og tale med Clara, mens Clara har lyst til at feste og have det sjovt. Det er ikke altid helt nemt at vide, hvordan man kan være en god ven for en, der er i sorg. Men det kan hjælpe, hvis man bedre forstår, hvad sorg egentlig er for noget.

Lyt med, når Maria Hartmann, der er ekspert i børn og unges sorg, fortæller fem pointer om sorg. I finder også pointerne på bagsiden af jeres notesbog.

Tid: 10 minutter

Som I blandt andet hørte fra eksperten, kan sorg komme til udtryk på mange forskellige måder. Se eksempler på sorgreaktioner her

I skal nu lave to øvelser, hvor I selv arbejder med nogle af sorgens mange udtryk igennem cases med unge i sorg. Case-beskrivelserne tager udgangspunkt i fortællinger fra det virkelige liv.

TID: 45 minutter

1. Jeres lærer sætter jer sammen 2&2
2. I får nu en case og et ark med forskellige reaktioner på sorg
3. Læs jeres cases og arket med reaktioner
4. Undersøg, hvordan sorgen kommer til udtryk hos den unge i jeres case – find mindst to reaktioner
5. Klip de reaktioner ud, som I kan finde
6. Sæt reaktionerne op samlet i klassen

Tal sammen i klassen om, hvilke forskellige måder sorg kommer til udtryk i jeres cases. Hvilke reaktioner, tænker I, er nemme eller svære at bemærke for andre omkring den unge i sorg?

Som I har hørt, går unge, der har mistet, ind og ud af deres sorg. Det betyder, at de ikke er i sorgens følelser og reagerer på sygdommen eller tabet hele tiden. Ind imellem har de pauser fra sorgen.

1. Sæt jer igen sammen med jeres cases fra før
2. Undersøg, hvordan den unge i jeres case holder pauser fra sin sorg
3. Rejs jer op, når jeres lærer siger til
4. Find én fra en anden gruppe og hils pænt på hinanden
5. Fortæl på skift, hvad I fandt i jeres cases
6. Sig tak for snakken, og sæt jer tilbage

Tal sammen i klassen om, hvilke forskellige måder de unge i jeres cases holder pauser fra sorgen. Hvad, tror I, venner til de unge i sorg tænker, når de ser dem være som de plejer?

Åbn side 1 i jeres notesbog. Fold papiret med jeres case to gange, og lim den ind i notesbogen nederst på siden.

Her er endnu en video om Ramona. Siden det første klip er Safi begyndt i klassen. Ramona og Safi kommer ikke så godt ud af det med hinanden fra start. Men deres venskab udvikler sig hurtigt. Safi viser sig nemlig at være rigtig god til at tale med Ramona om, hvordan det er at miste sin far samtidig med, at resten af verden og vennernes liv går videre som normalt.

Hav de fem pointer om unges sorg fra bagsiden af jeres notesbog med i baghovedet, når I ser klippet.

Tal sammen i klassen, når I har set klippet. Hvilke af de fem pointer om sorg lagde I mærke til i klippet? Hvordan kunne I se eller høre pointerne?

Tid: 10 minutter

I er nu næsten igennem de første lektioner her på Lær Om Sorg. Men først skal I gøre jer nogle tanker om, det I har lært sammen i dag.

1. Når jeres lærer siger til, så rejs jer op, og gå rundt i klassen
2. Tænk over, hvilke nye tanker, undervisningen har sat gang i?
3. Når jeres lærer siger FIND EN MAKKER, går I sammen med den, der står tættest på jer
4. Del jeres tanker
5. Når jeres lærer siger GÅ, sig tak for snakken til din makker og gå videre rundt i klassen. Tænk over, hvad du er blevet mere nysgerrig på efter undervisningen?
6. Når jeres lærer igen siger FIND EN MAKKER, går I sammen med den, der står tættest på jer
7. Del jeres tanker, og sig tak for snakken

Tid: 5 minutter

Kan I huske, hvad I lavede sidst her på Lær Om Sorg? I skal nu lave en øvelse, hvor I skal huske tilbage på pointerne fra sidst. Dem skal I bruge sammen i klassen til at lære mere om sorg i dag.

HUSK I behøver ikke være enige med de andre. I skal gøre det, I selv synes.

1. Rejs jer op ved jeres bord
2. Jeres lærer vil nu læse forskellige udsagn højt, og I skal overveje om I er enige eller uenige i det, der bliver sagt
   Enig = sæt jer op på jeres bord
   Uenig = sæt jer under jeres bord
3. Jeres lærer vil et par gange undervejs stoppe op og spørge ind til, hvorfor I er enige eller uenige i det, der bliver sagt

Tid: 10 minutter

Der kan være mange grunde til, at unge i sorg ikke altid viser og fortæller, hvordan de har det. Nogle gange kan de være usikre på, om deres venner rigtigt forstår deres situation. Andre gange kan de være nervøse for at ødelægge den gode stemning.

I skal nu arbejde med cases baseret på oplevelser fra unge i sorg. Casene beskriver en situation, hvor der er forskel på, hvad vennerne omkring en ung i sorg oplever, og på hvad der foregår i den unge selv.

1. Jeres lærer sætter jer sammen 2&2 og giver jer en case
2. Læs casen grundigt igennem, og tal om, hvad der sker
3. Tag jeres notesbøger frem og tegn eller beskriv på side 2, hvad andre omkring den unge oplever i situationen. Hvilke reaktioner oplever de? Hvad hører de måske? Hvad ser de måske?
4. Åbn side 2 og tegn eller beskriv på den øverste side: Hvad oplever en tæt ven i situationen? Ser eller hører den tætte ven noget, som klassekammeraten ikke gør? Eller forstår vennen noget, klassekammeraten ikke helt forstår?
5. På den nederste side: Tegn eller beskriv med udgangspunkt i casen, hvad den unge selv oplever. Hvordan har den unge det i situationen?

Tal sammen i klassen. Oplever klassekammeraten og den tætte ven det samme i situationen? Hvordan kan man som tæt ven eller klassekammerat i de forskellige situationer finde ud af, hvordan de unge i jeres cases egentlig har det?

Tid: 30 minutter

Nu skal I se nogle scener Jonas Risvigs serie, hvor man blandt andet møder Ramona, der har mistet sin far. 

Læg mærke til, hvordan Safi prøver at være en god ven for Ramona. Hvad siger Ramona om at være stærk? Og hvilke minder om faren deler Ramona med Safi?

Tal sammen i klassen, når I har set klippet. Hvad bemærkede I?

Tid: 15 minutter

Når man mister en, man elsker, forsvinder sorgen ikke helt. For de fleste vil sorgen med tiden fylde mindre, men vil dukke op på mange forskellige tidspunkter igennem livet. Nogle gange oplever, ser, hører, dufter eller smager man noget, der minder en om den, man har mistet. Så kan man blive glad og tænke over det, man har oplevet sammen med den afdøde. Man kan også komme til at savne og længes. Hvis man ikke har haft det så godt med den,  man har mistet, kan man også sørge over, at man aldrig rigtig fik det forhold, som man ønskede.

Mange forskellige ting, sanser og tidspunkter kan få en ung i sorg til at mindes den, de har mistet.
Det kan for eksempel være:

• Dufte/Lugte
• Musik/lyde
• Steder/oplevelser
• Smage/mad
• Mærkedage
• Genstande

I skal nu lave to forskellige øvelser, hvor I undersøger, hvordan sorgen kan dukke op. Som I så i videoen før, så fortæller Ramona Safi om sin far. I skal nu selv digte videre på, hvad der kan få Ramona til at mindes sin far. Forestil jer, at Ramona skriver dagbog. I skal – med Ramona som jeg-fortæller – beskrive en situation, hvor noget fremkalder et minde om hendes far.

TID: 30 minutter

1. Jeres lærer sætter jer sammen 2&2
2. Kig på listen over noget af det, der typisk kan få minder til at dukke frem på side 3 i jeres notesbog
3. Find sammen på
   A. Et minde Ramona har om sin far – det kan både være et godt minde eller et mindre godt minde
   B. Et eksempel på det, der kan gøre, at Ramona kommer til at tænke på det minde og den situation, hvor hun oplever jeres eksempelKlip sedlerne ud fra mindearket

4. Åbn side 3 og skriv hver en dagbogstekst, hvor I beskriver
   A. Situationen – hvad sker der?
   B. Det, der frembringe mindet
   C. Hvad Ramona tænker, føler og bemærker i situationen

Tal sammen i klassen. Hvilke eksempler kom I på? Hvordan tror I, at Ramona har det i den situation? Hvad bemærker andre omkring Ramona i situationen?

1. Hold en hånd op foran jeres ansigt. Hånden symboliserer sorg.
   Tænk over, hvor meget af jeres synsfelt sorgen fylder
2. Bevæg hånden fra jeres ansigt til siden af jeres hoved.
   Tænk over, hvor meget af jeres synsfelt sorgen fylder nu
3. Jeres lærer vil nu læse nogle forskellige situationer med Ramona højt. Ved hver situation skal I placere hånden i forhold til, hvor meget I tror, at sorgen fylder for Ramona
    

Tal sammen i klassen. Hvornår sorgen fyldte sorgen? Kunne I stadig se sorgen, når den ikke fyldte?

Hvilke nye tanker har dagens undervisning sat gang i? Og hvad er I blevet mere nysgerrige på?
 

1. Når jeres lærer siger til, så rejs jer op, og gå rundt i klassen
2. Tænk over, hvilke nye tanker, undervisningen har sat gang i?
3. Når jeres lærer siger FIND EN MAKKER, går I sammen med den, der står tættest på jer
4. Del jeres tanker
5. Når jeres lærer siger GÅ, sig tak for snakken til din makker og gå videre rundt i klassen, og tænk over, hvad du er blevet mere nysgerrig på efter undervisningen?
6. Når jeres lærer igen siger FIND EN MAKKER, går I sammen med den, der står tættest på jer
7. Del jeres tanker, og sig tak for snakken

Tid: 5 minutter

Som optakt til lektionerne i dag skal I se to scener fra Jonas Risvigs serie, hvor man møder Ramona, der har mistet sin far. Mens I ser klippet, så læg særligt mærke til to ting. Hvad ønsker Ramona fra Clara? Og hvad takker Ramona Safi for?

Tid: 10 minutter

Saml op på det, I talte om sidst, I havde Lær Om Sorg, og det, I lige har set i videoen. 

1. Lav plads i klassen, så I kan danne en cirkel med stole
2. Jeres lærer vil nu læse nogle udsagn højt
3. Efter hvert udsagn skal I tage stilling til, om I er enige eller uenige i det, der er blevet sagt.
   A. Enig = Byt plads med en anden, der også har rejst sig
   B. Uenig = Bliv siddende
4. Hvis kun én er enig, så bytter personen plads med jeres lærer
5. Undervejs vil jeres lærer stille jer nogle spørgsmål om, hvorfor I rejste jer eller blev siddende

HUSK: I behøver ikke være enige med de andre. I skal gøre det, I selv synes.

Tid: 15 minutter

Det er forskelligt, hvad man har brug for, når man har det svært. Det gælder også for unge i sorg. Nogle synes for eksempel, at det er rart at få et kram, når de er kede af det. Andre har mere brug for at få plads til at trække sig og være lidt alene. Der er derfor heller ikke én rigtig måde, man kan være en god ven for en ung i sorg. Men man kan gøre sit bedste for at være en god ven på forskellige måder alt efter, hvem ens ven er.

Læs her i punkterne, hvad unge i sorg selv fortæller som eksempler på, hvordan man er en god ven.

En god ven...

• bliver ved med at være, som normalt
• husker at spørge ind
• lytter
• giver plads
• glemmer ikke sorgen
• prøver ikke at fjerne sorgen
• bliver ved med at forsøge

Åbn side 3 i jeres notesbog, og skriv punkterne ind øverst på siden. Tal imens med jeres sidemakker om, hvad de betyder. 

TID: 5 minutter

Tænk tilbage på det, I har lært om her på Lær Om Sorg. Det skal I nu bruge til at tage stilling til to dilemmaer, der opstår for Ramona, Safi og resten af venneflokken.

HUSK, når I laver øvelsen, at et dilemma ikke har én rigtig handlemulighed. Man må gerne have forskellige holdninger til et dilemma. Vær åben og nysgerrige over for hinandens synspunkter. Tal om, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved de valg, man træffer.

1. Læs sammen i klassen ét dilemma ad gangen
   

   Dilemma 1

   Dilemma 2

2. I får fire handlemuligheder, som har hvert sit hjørne i klassen
3. Tænk over: Hvilken af de fire muligheder, I hver især synes bedst om og hvorfor?
4. Gå til det hjørne, der står for det valg, I hver har truffet
5. Tal sammen i klassen om de forskellige muligheder og de valg, I hver især har truffet

Tid: 20 minutter

Forløbet her på Lær Om Sorg er ved at være slut. Derfor skal I nu samle op på det, I har lært. Det gør I ved at lave en kort video på to minutter, hvor I deler jeres nye viden.

1. Jeres lærer sætter jer sammen i små grupper
2. Læs i jeres notesbøger, og genopfrisk sammen i gruppen, hvad I har talt om undervejs i Lær Om Sorg
3. Brug det til at beslutte, hvilken målgruppe I vil lave jeres video til, og hvad I vil fortælle i jeres video
4. Forbered jeres video ved at udfylde skabelonen på side 4 i jeres notesbog
5. Optag jeres video
6. Gå sammen med en anden gruppe, og vis hinanden jeres videoer
7. Del videoen med jeres lærer 

Tal sammen i klassen. Hvad er det vigtigste, I tager med jer fra forløbet om, hvordan man kan være en god ven for en klassekammerat i sorg?

Tid: 40 minutter

I den her øvelse skal I sætte jeres egne billeder på sorgens forskellige udtryk. For nogle gange kan ord ikke rumme al den betydning, der er i følelser. Her kan billeder give andre måder at fortælle og udtrykke sig på.

Før I går i gang, skal I inspirere hinanden til at få billeder på sorgens udtryk.

1. Træk en reaktion på sorg fra bunken af sedler
2. Gå rundt mellem hinanden i klassen
3. Når jeres lærer siger FIND MAKKER, går I sammen med den, der står tættest på
4. Læs for jeres makker, hvad der står på jeres seddel og spørg:
   Hvilket billede får du i hovedet, når du hører det ord?
   Har ordet en form eller en farve?
5. Byt, så den anden læser og spørger. Hjælp hinanden på vej, hvis det er svært
6. Når begge har svaret, bytter I kort
7. Når jeres lærer siger GÅ, går I igen rundt i klassen
8. Gentag øvelsen én gang mere

Aftal med jeres lærer, hvordan I viser sorgens udtryk:

• Mal et billede med akvarel
• Tegn en tegning med farveblyanter
• Lav en planche med udklip fra blade og aviser
• Lav en collage med stofrester
• Mal med posca-tuscher på et rent syltetøjsglas, sæt eventuelt også udklip på. I kan sætte et fyrfadslys ned i bagefter; hvad gør lyset for udtrykket?
• Tag fotos af forskellige genstande. Sæt dem ind i en PowerPoint, i en collage eller print dem og lim dem fast til et ark karton

1. Gå nu sammen 2&2 om at lave et produkt, der viser sorgens mangfoldighed af udtryk
2. Start med at se tilbage på de forskellige udtryk for sorg, I har arbejdet med. Det kan være fra den case, I har gemt i jeres notesbog eller nogle af de udtryk, I har talt om
3. Tal sammen om, hvordan I kan vise, at sorg kan bestå af mange forskellige udtryk, reaktioner og følelser. Overvej, hvilke billeder, farver, mønstre og former, der kan vise de forskellige udtryk. Hvilken stemning ønsker I at skabe med jeres værk?
4. Skab jeres produkt
5. Hold en minifernisering i klassen, hvor I hænger jeres forskellige produkter op. Først står den ene ved jeres værk og præsenterer produktet, mens den anden går rundt og ser, hvad de andre grupper har fremstillet. Efter halvdelen af tiden er gået, bytter I.

Det, man kan gøre eller sige for at være en god ven for en ung i sorg, hænger ofte sammen med, hvilket forhold man har til den unge. Det, en tæt ven kan gøre eller sige, vil ikke altid føles rigtigt for en, der ikke er så tæt en ven. Og hvad kan de voksne egentlig gøre?

I skal nu arbejde videre med to af de cases, I tidligere har læst på Lær Om Sorg og finde ud af, hvad man kan sige og gøre som både tæt ven, klassekammerat og lærer i situationen. 
 

1. Jeres lærer sætter jer sammen 2&2 og giver jer to cases og et skema
2. Læs én case ad gangen og udfyld skemaet
3. Udfyld felterne for, hvad den tætte ven, klassekammeraten og læreren hver især kan gøre og sige for at støtte den unge i sorg i situationen 

Tal sammen i klassen. Hvilken betydning har relationen til den unge i sorg for, hvad man kan gøre og sige for at støtte den unge?

Hvad skal man gøre, når man kan se, at ens gode ven har det dårligt – men ikke vil tale om det? Og hvordan kan man håndtere det, når ens vens far bliver indlagt på hospitalet? Det og meget mere skal I nu give jeres bud på.
 

1. Jeres lærer sætter jer i små grupper 
2. I vil nu i hver gruppe få et spørgsmål fra fra en tæt ven til en ung i sorg
3. Brug notesbogen til at genopfriske det, I har lært gennem forløbet med Lær Om Sorg for at se, om der er noget, I kan bruge til at give vennen et råd
4. Diskutér i gruppen, hvad I vil give af råd til vennen – I må gerne være uenige
5. Beslut et-tre råd, I kan give til vennen. Hvert råd skal have et godt argument

Tal sammen i klassen. Hvilke råd giver I? Hvorfor netop de råd?

I den danske folkekirke kan man blive begravet eller bisat. Til en begravelse bliver kisten sænket i jorden. Mens at kisten til en bisættelse bliver kørt til krematoriet, hvor den bliver brændt. Først senere kommer urnen med asken i jorden – eller asken bliver spredt.

Hvordan begraver man mon de døde inden for forskellige trossamfund? Det skal I nu undersøge i mindre grupper.

1. Vælg hvilket begravelsesritual, I vil undersøge nærmere. Det kan for eksempel være inden for:
   a. Islam
   b. Kristendom
   c. Hinduisme
   d.  Humanistisk samfund i Danmark
2. Når I har valgt et trossamfund, så find informationer om:
   a. Hvordan man begraver de døde?
   b. Hvilken betydning begravelsesritualet har?
   c. Hvordan begravelsesritualet har ændret sig gennem tiden?
3. Del jeres viden med de andre grupper
4. Tal sammen i klassen om, hvilken betydning begravelsesritualet har for den måde, man forstår livet efter døden? Og hvad siger det om, hvordan man forstår de efterladtes sorg?

Vidste du at, de døde kommer på besøg på de dødes dag i Mexico? Man kan købe sukkerkranier på markedet, og familierne pynter altre og gravsteder flot op til ære for de døde familiemedlemmer.

I Nordthailand og Burma er der en gruppe buddhistiske munke kaldet karenerne, hvor de afdøde ledere bliver forgyldte og ligger i glaskister. Først når de bliver brændt, mener munkene, at de afdødes sjæle kan bevæge sig videre.

Hvilke andre ritualer, ceremonier eller traditioner findes der i forskellige lande til at mindes de døde? Det skal I undersøge i små grupper.

I kan blandt andet søge viden hos…

• Landsforeningen Liv & Død
• Moesgaard Museum
• Nationalmuseet
• Religion.dk
• De dødes liv (bog)

… eller lave interviews med

• En præst i den danske folkekirke
• En Imam
• En fra Humanistisk Samfund
• En bedemand 

1. Vælg hvilket lands minderitualer, I vil undersøge nærmere:
   a. Danmark
   b. Mexico
   c. Madagaskar
2. Når I har valgt et land, så find informationer om:
   a. Hvilke ritualer findes der til at mindes de døde?
   b. Hvilken betydning har ritualet?
   c. Hvad betyder ritualet for dem, der har mistet?
3. Del jeres viden med de andre grupper
4. Tal sammen i klassen om, hvad de forskellige ritualer siger om, hvilket forhold man har til døden i de forskellige lande? Hvilke forskelle og ligheder er der på de forskellige minderitualer?