Materialer om sorg i dagtilbud
Her er materialer til dig, der arbejder med børn i dagtilbudsalderen, som har mistet en forælder eller er pårørende til en alvorligt syg forælder. Du kan herunder finde viden om små børns sorg samt inspiration og vejledning til, hvordan du i dit arbejde kan støtte børnene, deres familie og de andre børn i dagtilbuddet.
Bog:
Grundbog i små børns sorg
Grundbog i små børns sorg har til formål at klæde det pædagogiske personale på til situationer med kritisk sygdom og dødsfald.
Bogen hjælper personalet til at få den nødvendige viden om sorg og støtteprocesser, der kan sikre, at alle kommer igennem den svære tid så godt som muligt – både børn, forældre og personale. Bogen er primært henvendt til pædagogstuderende samt det pædagogiske personale, der arbejder på dagtilbudsområdet.
Målet med bogen er at kvalificere sorgarbejdet i dagtilbud gennem viden og teknikker, sådan at personalegruppen kan arbejde sikkert og struktureret med børn og familie, der oplever kritisk sygdom og/eller død. Find materialet i vores webshop eller læs det her:
Rapport:
Små børns sorg
Rapporten ’Små børns sorg’ giver igennem interviews med 48 sorgramte børn, deres forældre og det daginstitutionspersonale, der støttede dem, indsigt i, hvad der sker, når et barn i daginstitutionsalderen oplever kritisk sygdom og mister en far eller mor.
Rapporten er skrevet til dig, der arbejder i en daginstitution, er forælder eller kommunal beslutningstager og gerne vil vide mere om konsekvenserne af at miste i førskolealderen.
Uddrag fra bogen: ”Små børn, som oplever kritisk sygdom og dødsfald, bliver kastet ud i en livssituation, der er svær at forstå. Hvad vil det sige at dø? Kommer far snart tilbage? Hvem skal putte mig, når mor er død? Børnene har brug for hjælp til både at forstå, hvorfor de reagerer, som de gør, og hvordan man lever med et savn.”
Køb rapporten fysisk i webshoppen
Vejledning:
Sådan opdaterer I dagtilbuddets sorghandleplan
En praktisk vejledning til hvordan man kan opdatere sin sorghandleplan i dagtilbudsregi.
Materialet er et supplement til det digitale materiale om små børn sorg
Materialet vejleder dagtilbud i, hvordan de kan opdatere deres sorghandleplan med trin-for-trin beskrivelser, cases og tjeklister. Der findes et lignende materiale henvendt til grundskolen. Find det under materialer om sorg i grundskolen
Inspirationsmateriale:
Når små børn sørger
Et hæfte til de 0-6-årige børn i børnehave, vuggestue og dagpleje. Materialet giver en række bud på, hvordan pædagoger og dagplejere kan inddrage emner som tab, sorg, død og kirkelige handlinger i det daglige arbejde med de mindste børn.
Der indledes med: ”Børns dannelse er et voksent ansvar. Også når det drejer sig om at hjælpe børn med at sætte ord på de svære følelser, der har med tab og sorg at gøre. Det er en hjælp for børnene i deres udvikling, at vi voksne snakker med dem om døden og sorgen, fordi disse emner er naturlige dele af livet og det at leve.”
Gratis rådgivning
Arbejder du med børn og har brug for rådgivning eller sparring vedrørende et barn i sorg? Send os en mail, så sætter vi dig i kontakt med en af vores rådgivere.