Materialer om sorg i grundskolen
Her er materialer til dig, der arbejder med børn grundskolealderen, som har mistet en forælder eller er pårørende til en alvorligt syg forælder. Du kan herunder finde viden om børns sorg samt inspiration og vejledning til, hvordan du i dit arbejde kan støtte børnene, deres familie og de andre børn i skolen.
Manual:
Sorghandleplan 2.0
Sorghandleplan 2.0 er Kræftens Bekæmpelses bud på, hvordan din skole opdaterer og fornyer jeres sorgberedskab.
Manualen har særligt fokus på arbejdet med livstruende sygdom og dødsfald i den nærmeste familie. Derudover gives der praktiske og konkrete råd til hvordan man arbejder med sorg i klassen og sikrer god kommunikation med eleven og hjemmet.
Køb materialet fysisk i webshop
Skoler og familier berørt af kræft kan få bogen gratis ved at sende en mail til omsorg@cancer.dk
Vejledning:
Sådan opdaterer I skolens sorghandleplan
En praktisk vejledning til hvordan man i grundskolen kan opdatere sin sorghandleplan.
Materialet er et supplement til Sorghandleplan 2.0. Det vejleder skoler i, hvordan de kan opdatere deres sorghandleplan med trin-for-trin beskrivelser, cases og tjeklister. Der findes et lignende materiale henvendt til dagtilbud, som du også kan finde her på siden.
Inspirationsmateriale:
Når mor eller far får kræft
Et inspirationsmateriale til lærere og pædagoger, der har en elev med en kræftsyg far eller mor.
Materialet sætter bl.a. fokus på forældresamarbejdet og giver konkrete råd og ideer til, hvordan man kan yde praktisk og følelsesmæssig støtte til eleven.
I materialet findes der desuden viden om kræftsygdomme og behandlinger samt beskrivelser af, hvordan hverdagen forandres i en familie, hvor en forælder rammes af kræft. Materialet beskriver samtidig de følelsesmæssige, indlæringsmæssige og sociale konsekvenser det har for børn at have en kræftsyg forælder.
Rapport:
Stemmer vi glemmer
Sorgramte danske elevers oplevelse af den støtte, de modtog i forbindelse med at vende tilbage til skolen efter tabet af en forælder.
Stemmer, vi glemmer sætter fokus på studiets primære fund, og er primært tiltænkt professionelle, der ønsker at få overblik over sorgramte børns ønsker, og oplevelser når de vender tilbage til skolen efter tabet af en forælder.
Rapporten præsenterer indsigter fra danske skolers sorgberedskab baseret på interviews med en række elever i alderen 9-17 år, og deres oplevelse af støtte – eller mangel på samme.
Citat fra rapporten: ”Det ville være godt, hvis vi havde noget forberedelse i timerne, hvor vi snakkede om, hvad det vil sige at leve uden den ene forælder. Så det ikke bliver et tabu. Det tror jeg bare ikke, vi er gode nok til. For det er døden, og det er ubehageligt. Vi er ikke uovervindelige.” (Pige, 14 år)
Gratis rådgivning
Arbejder du med børn og har brug for rådgivning eller sparring vedrørende et barn i sorg? Send os en mail, så sætter vi dig i kontakt med en af vores rådgivere.