Sådan støtter dagtilbud børn med en kritisk syg forælder

En sådan støtte er afhængig af viden om, hvad der er sket, hvor familien er henne, hvad børnene ved, og hvad man forventer kommer til at ske i den nærmeste fremtid.

I denne artikel får du præsenteret de vigtigste redskaber til at få denne viden og bruge den til gavn for barnet.

Kritisk sygdom dækker både korte, komplicerede sygdomsforløb og forløb, der strækker sig over mange år.

Giv konkrete tilbud om støtte

Får I som dagtilbud sat et samarbejde op, hvor I løbende ved, hvad der sker i hjemmet, kan I langt nemmere skrue op og ned for støttetiltag. Om forældrene giver opdateringerne over intranet, via telefonen eller på lederens kontor i forbindelse med, at de bringer og henter, er mindre vigtigt - så længe dagtilbuddet har den nødvendige information til at målrette støtten til barnets aktuelle livssituation.

Foreslå f.eks., at I ringes ved en gang hver 14. dag og snakker sammen om barnets trivsel. Det giver forælderen vished om, at I tager barnets trivsel alvorligt. Det skaber også et rum, hvor forælderen kan stille spørgsmål og gøre opmærksom på egne bekymringer i forhold til barnets trivsel.

Når I har en forståelse for familiens aktuelle hverdag og den måde, familien hånd-terer den ændrede livssituation, hjælper det jer til at tolke barnets handlemønster og reaktioner. Og det giver en forståelse for, hvor der skal kompenseres i forhold til eventuelle mangler i familiens omsorg.

Der er stor forskel på, hvilke støttetiltag der skal igangsættes, alt efter om mor har fået brystkræft og har gode udsigter for at blive rask, eller om far skal dø inden for de næste par uger. 

Overvej, inden I taler med familien, hvilken støtte dagtilbuddet konkret kan tilbyde, og informér familien om dette. For en kriseramt familie kan det være svært at sætte ord på behov eller at tage tilbuddet op, hvis man blot får at vide at: ”Du ringer bare, hvis du har brug for noget.” Her kan du finde konkrete idéer til støtte:

Hjælp sandheden frem

Selvom dagtilbudsbørn har svært ved at forstå, hvad der foregår, viser undersøgelser, at børnene ofte intuitivt kan mærke, at noget er galt – selv hvis de ikke ved, hvad det er. Manglende inklusion i sygdomsforløbet kan derfor føre til uro og mistrivsel i dagtilbuddet, og resultere i at børnene får mistillid til forældrene og separationsangst. 

I sådanne situationer kan der være behov for at tage hånd om den aktuelle situation ved at invitere familien til et møde om det, I oplever.

Her er det vigtigt at få et overblik over, hvilke historier familien fortæller deres børn om den aktuelle familiesituation. Oftest vil familien handle, som den gør, fordi den ønsker at beskytte de berørte børn. Men kan I som dagtilbud give nogle perspektiver på, at børnene ikke trives i dagtilbuddet og godt ved, at noget er galt, kan det være fundamentet til at tale om, hvordan I bedre kan støtte op om barnet: At sandheden ikke længere skjules, så barnet kan få mulighed for at dele bekymringer og frygt med både pædagoger og familie.

Informér forældregruppen

Bliver sygdomsforløbet så voldsomt, at der er akut risiko for, at forælderen dør eller skal være syg i lang tid, er det hensigtsmæssigt at få informeret dagtilbuddets øvrige familier om dette. 

For det første sikrer denne information, at dagtilbuddet har en fælles fortælling, og at der ikke spredes rygter. For det andet sikrer det, at dagtilbuddets andre børnefamilier har mulighed for at støtte op om den berørte familie og kan tale med deres egne børn om, hvad der sker, hvis det sorgramte barn eksempelvis fortæller om sine oplevelser til legekammerater. Det kan virke grænseoverskridende for nogle familier, at der fortælles om deres sygdomsforløb, men det kan gøre den efterfølgende tid langt enklere. 

Den information, de øvrige familier får, skal altid være godkendt af den berørte familie. Det kan være en god idé at give informationen skriftligt, så forældrene kan genlæse den, og det er bedst at undlade talemåder, ordbilleder og omskrivninger af sygdommen. Det betyder ikke, at I skal gå i detaljer eller fortælle om hele forløbet - men at man kalder tingene ved rette navn. 

Kommunikationen kan med fordel omhandle, hvordan de berørte forældre gerne vil mødes: Er det ok, man spørger ind til, hvordan det går, eller ønsker de, at hverdagen fortsætter så normalt som muligt? 

Mange af dagtilbuddets øvrige forældre vil ofte være usikre på, hvordan de skal tale med deres børn om sygdommen eller dødsfaldet. Derfor kan det for mange være en lettelse, hvis den indledende kommunikation også guider dem i, hvad de kan sige, og hvordan de kan tale om det i hjemmet.

Pas på jer selv i personalegruppen 

Det er ofte personligt belastende at støtte børn og deres familier igennem kritisk sygdom, død og sorg. Der er mange svære samtaler, og nogle gange kan man genkende sig selv i den sørgende forælder. 

Sørg for, at I allerede, inden I står i situationen, har aftalt, hvordan I støtter den primært ansvarlige pædagog. Rammerne bør sikre, at hun eller han har tiden til støttearbejdet, men også har en god kollega, der kan fungere som støtte- og sparringspartner.