Sådan støtter skolen børn under kritisk sygdom i den nærmeste familie
Når familier oplever kritisk sygdom, ændres deres dagligdag dramatisk. Derfor er det vigtigt, skolen tager initiativ til at samarbejde med familien og tilbyder sin støtte. I artiklen her får I inspiration til, hvordan I kan samarbejde med hjemmet, med eleven og med hinanden på skolen
Jeg har en fantastisk skole. Jeg har en lærer, som jeg snakker med, og han er virkelig sød. Han siger sådan til mig, om jeg har forslag til, hvad jeg kunne tænke mig.
Tag initiativet og afklar situationen med familien
Kritisk sygdom dækker både korte, sygdomsforløb og forløb, der strækker sig over mange år . Når I som skole får at vide, at der er sygdom i familien, er det vigtigt, at I rækker ud til hjemmet og sørger for, at I løbende er i dialog.
Sørg for god kommunikation imellem skole og hjem
I sygdomsforløb kan der ofte ske forandringer. Det er ikke sikkert, at familien selv har ressourcer til at opdatere jer. Derfor kan det være en stor hjælp for familien, at I tager initiativet til at kommunikere med dem, og aftaler, hvordan og hvor ofte I skal kontakte dem.
Når I som skole er informeret om, hvad der forgår i hjemmet og omvendt, er det langt nemmere at samarbejde om at støtte til det berørte barn.
Råd til støttearbejdet med eleven
Det kan være yderst belastende for et barn at være vidne til, at en elsket kæmper for livet samtidig med, at det oplever sin egen magtesløshed. Nogle familier kan derudover være så pressede af situationen, at der ikke er overskud til at tage hånd om barnets tanker og følelser. Barnet kan derfor have særlig meget brug for en voksen, der har overskuddet til at lytte, og som viser interesse i elevens trivsel.
Nogle gange skulle vi først ind på hospitalet og så ind på hospicet. Der var bare ikke tid til lektier, og man kunne ikke koncentrere sig. Man tænker, ”når man nu kun har lidt tid tilbage med sin far…”
Det er vigtigt, at skolen forholder sig til de berørte børns livssituation, så længe den kritiske sygdom varer. Også hvis forælderen bliver rask, kan der være behov for at støtte eleven til at vende tilbage til skolelivet og indhente det tabte. Det er heller ikke usædvanligt, at eleven kan have fået en frygt for at andre familiemedlemmer skal rammes af sygdom. Ved sygdomsforløb, der ender med et dødsfald, kan det være behov for en helt anden type støtte og den kan du læse mere om her.
Lyt til episode af podcasten OmSorg for børn, hvor en mor fortæller om sine børns reaktioner efter hun er blevet rask:
Podcasten OMSORG for børn
Samarbejd med eleven
Forskning viser, at børn har brug for at blive inddraget i, hvordan skolen støtter dem i forbindelse med kritisk sygdom. I en situation, hvor meget i deres liv er ude af deres kontrol, er det vigtigt, at de er med til at bestemme, hvordan støtten ser ud i skolen. Vi anbefaler, at eleven indkaldes til en samtale, hvor den primære støtteperson fortæller lidt om, hvad skolen kan tilbyde af støtte, og hvordan situationen håndteres i klasses, for derefter at give eleven mulighed for at kommentere på støtten eller forslå ændringer. Graden af samarbejde afhænger af barnets alder, hvor ældre elever ofte vil have mere at sige end yngre. Men selv for de helt små elever er det rart at vide, hvordan skolen har tænkt sig at håndtere den situation man er i.
Afklar om der er behov for særregler
Når elever skal fortsætte deres hverdag på skolen, mens de oplever noget så svært som kritisk sygdom i den nærmeste familie, er det naturligt, at op- og nedture kan påvirke deres skoleliv. Det kan blive svært at være i skole, hvis man bliver overvældet af triste følelser og ikke kan koncentrere sig uden at vide, hvordan man lige håndterer det, måske midt i en time.
For at imødekomme det anbefaler vi, at du som lærer sammen med din elev, undersøger, om der er behov for nogle særregler.
Særreglerne kan handle om tiden i skolen, men det kan også være, hvis en elev besøger hospitalet hver dag, og der ikke er tid til lektier. Kan I som skole være fleksible i forhold til afleveringer i den periode? For andre elever kan lektierne være et tilflugtssted, hvor man for en stund ikke behøver at bekymre sig.
Samtalen om de eventuelle særregler er nemmere, hvis du allerede har et udkast, som kan danne udgangspunkt for samtalen. Husk på, at særregler i høj grad handler om at give eleven den støtte, han eller hun har brug for. Det er derfor vigtigt afslutningsvist at spørge eleven, om han eller hun selv har nogle ønsker, som I ikke har tænkt på. Sørg også for at vende tilbage til de særregler, I eventuelt har lavet, senere hen i forløbet. Elevens behov vil sandsynligvis ændre sig undervejs.
Direkte og alderssvarende kommunikation
Det er omsorg i praksis, når man skaber en atmosfære af åbenhed omkring barnet, hvor de svære og forvirrende tanker deles med andre. Direkte, åben og alderssvarende kommunikation er en god og nødvendig metode til at mindske barnets følelse af isolation og forvirring omkring sygdomsforløbet og til at støtte barnets egen måde at håndtere situationen på.
Hjælp klassen til at forstå, hvad der foregår
Som elev med kritisk sygdom tæt på livet kan der opstå udfordringer, såsom koncentrationsbesvær, humørsvingninger, manglende motivation og skiftende humør. Hvis ikke klassen er indviet i, hvad der forgår i hjemmet, kan det føre til, at den berørte elev bliver upopulær eller ender med at trække sig fra fællesskabet. Sørg derfor for, at klassen er indviet i, hvad der forgår og tal om, hvad det vil sige at være en god ven. Det skal selvfølgeligt altid ske med godkendelse fra familien og eleven.
Sørg for gode rammer til støttepersonerne
Som lærer eller pædagog kan man selv blive berørt og føle man mangler tid, ressourcer eller måske kompetencer til at støtte barnet på et tilfredsstillende niveau. Her er det vigtigt at slå fast, at fundamentet for, at man som professionel kan levere god støtte, er at der er de nødvendige rammer for ens arbejde.