Sådan får I som skole mest ud af en sorghandleplan
En sorghandleplan vejleder jer i, hvad I skal gøre, når en forælder, en elev eller en kollega bliver ramt af sygdom eller dødsfald. Læs her, hvordan en opdateret plan kan hjælpe jer i svære situationer.
God forberedelse
God forberedelse giver struktur og vejvisning for personalegruppen, når svære begivenheder rammer skolen.
Skolens sorghandleplan er den praktiske manual for, hvad der skal gøres, når en krise opstår. Dens formål er at vejlede jer som skole til at tage de rigtige skridt i en ofte svær og kaotisk tid.
Se, hvordan I kan udforme eller opdatere jeres skolen sorghandleplan i Sorghandleplan 2.0
Sorghandleplanen kan også hjælpe til, at elevens sorg ikke glemmes over tid. For som eleven modnes og lærer nye ting om sig selv, vil eleven også få en ny forståelse af tabets betydning. Sorgen forsvinder ikke efter en måned, men følger eleven igennem hele skoletiden.
Igennem jeres arbejde med sorg
Igennem jeres arbejde med at støtte en elev i sorg, vil der ofte opstå mange svære spørgsmål. Hvordan håndterer man mødet med den berørte familie? Hvilken hjælp har eleven behov for? Hvad siger man til klassen? De spørgsmål kan I på forhånd have reflekteret over sammen, og skrevet forslag til i jeres sorghandleplan.
Igennem jeres arbejde med at støtte en elev i sorg, vil der ofte opstå mange svære spørgsmål. Hvordan håndterer man mødet med den berørte familie? Hvilken hjælp har eleven behov for? Hvad siger man til klassen? De spørgsmål kan I på forhånd have reflekteret over sammen, og skrevet forslag til i jeres sorghandleplan.
Også selvom, der ikke er nogen enkle svar på disse spørgsmål, og behov og ønsker varierer fra familie til familie. Forskning viser dog, at forældrene i høj grad ønsker at blive mødt af personale, der har modet og viden til at fastlægge rammerne for samarbejdet igennem den svære tid. Det giver familien ro og tryghed, når de bliver mødt af en skole, der tør sige ”Her er vi, og her er, hvad vi kan gøre for at hjælpe jer. Hvad tænker I om det?”.
Se vores Videoguides, der vejleder jer i arbejdet med elever i sorg.
Gennemgå jeres plan
En del skolers sorghandleplaner er mange år gamle. Og mange får ikke talt den igennem jævnligt. Det kan være en udfordring, da skolens størrelse, organisering og gruppe af elever forældre og personale kan have ændret sig væsentligt over årene. Det har alt sammen betydning for indholdet i planen.
Når en sorghandleplan ikke er opdateret, kan det også betyde, at den indeholder forældet viden om børns sorg. Vi anbefaler derfor, at I én gang om året tjekker sorghandleplanen og sikrer jer, at den stadig fungerer.