Om sorggrupper
I en sorggruppe får børn mulighed for at dele deres oplevelser med jævnaldrende, der også har oplevet at miste eller har en pårørende, som er alvorligt syg.
Mange børn i sorg føler sig ensomme og anderledes end deres jævnaldrende. Flere beskriver en følelse af, at der ikke er nogen, der kan forstå dem og deres situation, og at det kan være svært at dele tanker og følelser med vennerne.
I sorggrupperne er der mulighed for at finde et fællesskab med andre børn, der har sorg tæt på livet.
Sorggruppernes formål
Et af formålene med en sorggruppe er at give børn og unge mulighed for at dele deres oplevelser med jævnaldrende, der også har død eller livstruende sygdom inde på livet. I sorggruppen kan børnene møde forståelse for de tanker og følelser, der knytter sig til et tab eller det at have en alvorligt syg pårørende. Sorggruppen kan også hjælpe børnene med at få en bedre forståelse af deres egen sorg og øge deres muligheder for at håndtere sorgens konsekvenser på en måde, der kan gøre livet lidt nemmere at leve.
De primære mål med sorggrupperne er at:
- Mindske børnenes følelse af ensomhed
- Mindske børnenes oplevelse af at være anderledes
- Øge børnenes muligheder for at håndtere sorgens og tabets konsekvenser
Sorggruppens fællesskab
I sorggruppen bliver der skabt et rum med mulighed for at tale med andre børn, der kan forstå en. Børnene kan dele ord og tanker, som de sjældent fortæller uden for sorggruppen. Her er det ikke farligt at tale om sygdom eller død, og man undviger ikke de svære og smertefulde følelser.
Fællesskabet udspringer ofte af børnenes delte erfaringer med at have sorg inde på livet. De fleste børn, som har gået i en sorggruppe, siger som noget af det første, når man spørger til deres oplevelse af sorggruppen: ”Det er så dejligt at møde andre, der har prøvet det samme som en selv”.
Samtalerne kan nære fællesskabet i gruppen og hermed bidrage til at mindske børnenes oplevelse af ensomhed og af at være anderledes. Uden samtalerne er det vanskeligt at opnå følelsen af at være fælles om sorgen, og uden fællesskabet er der meget lille sandsynlighed for, at børnene fortæller om sorgen. Vi betragter på den måde samtalen og fællesskabet som gensidigt afhængige af hinanden.
I OmSorg samler vi sorggrupper i en oversigt:
Samtalen er en central del af sorggruppen, men også andre aktiviteter er med til at skabe sorggruppen og det fællesskab, som den gerne skal hvile på. Det kan være at tegne, skrive, gå en tur, spise mad sammen og tage på udflugt. At gøre noget sammen kan give børnene en følelse af at høre sammen. Aktiviteterne kan godt være båret af samtalen – for eksempel ved, at børnene tegner deres familie som udgangspunkt for en senere samtale om deres familier. Men en aktivitet kan også dreje sig om, at man i gruppen er fælles om noget, der ikke har samtalen som sigte – for eksempel at forberede noget mad sammen. Det kan give børnene en oplevelse af at høre sammen, uden at der nødvendigvis sættes ord på samhørigheden.
For mange børn kan det også være en lettelse at grine i fællesskab med de andre børn, som forstår dem. De andre i gruppen ved godt, at man ikke er ovre sin sorg, bare fordi man griner – og de ved, at man også kan have brug for at mærke letheden af at grine sammen.
Sorggrupper i skoler
I OmSorg arbejder vi målrettet for, at flere kommuner bliver en del af vores indsats Sorggrupper i skoler. Her uddanner vi to-tre lærere eller pædagoger fra hver skole til sorggruppeledere, og vi vejleder skolerne til, hvordan de kan oprette og drive en sorggruppe for børn i sorg.
Der er nemlig mange gode grund til at etablere en sorggruppe i skolen – heriblandt at:
- Alle børn i sorg kan tilbydes at deltage i sorggruppen – uanset familiens socioøkonomiske ressourcer
- Støtten bliver lettilgængelig i børnenes hverdag, hvilket er centralt, når mor eller far står i en presset situation
- Sorggruppelederne er kendte voksne fra skolen
- Børnene kan søge støtte i hverdagen hos sorggruppelederne
- Det er muligt at gøre børns sorg til et fælles anliggende på skolen, når sorggruppelederne deler deres viden og erfaringer med ledere, kollegaer og forældre
Hvis du vil vide mere om, hvordan I kan blive en del af indsatsen i jeres kommune, kan du ringe eller skrive til Morten Bruun Petersen, e-mail: mobp@cancer.dk eller på tlf. 3038 1505.