Sådan gør du en forskel som sundhedsprofessionel
Bag enhver patient står en familie, som du kan støtte gennem din opmærksomhed og en række konkrete råd.
Hvert år oplever omkring 35.000 danske børn mellem 0-18 år, at deres mor eller far bliver indlagt med en alvorlig sygdom. Dagligt er der fem, som mister.
Hovedbudskabet i denne artikel er derfor at have et øje på hele familien og imødekomme børnenes behov for at føle sig inddraget og informeret.
I rollen som sundhedsprofessionel kan du gøre en stor forskel.
Derfor er fokus på familien vigtigt
Alvorlig sygdom trækker forvirring og usikkerhed ind i en familie.
En stor trivselsundersøgelse blandt teenagere viser, at alvorlig eller kronisk sygdom eller tab af en forælder kan have væsentlig betydning for både udvikling, hverdagsliv og trivsel.
Samtidig er det betydningsfuldt for trivslen, om forældrene har mulighed for at klare hverdagsaktiviteter.
For at kunne hjælpe børnene er det derfor afgørende, at forældrene bliver støttet i at opretholde en så normal familiefunktion som muligt. En opgave, du får konkrete råd til i denne artikel.
Identificér pårørende børn
I mere end ti år har der eksisteret en række skriftlige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen , som anviser sundhedspersonale i at identificere pårørende børn og unge, inddrage dem i sygdomsforløbet og vejlede forældre i at støtte deres børn.
Derfor er dit første vigtige skridt at identificere og registrere, når der er indlagte patienter med hjemmeboende pårørende børn og unge.
Forældre: Hjælp til støtte
Som sundhedsprofessionel kan du både være en vigtig medspiller for forældre og børn.
I en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse beskriver syge forældre et stort behov for, at du som sundhedsprofessionel ser dem som en del af en familie – og ikke blot som enkeltindivider:
Jeg synes, vi… vi famlede i blinde. Så det var bare, ja, noget værre rod, og der kunne vi godt have brugt nogen, der sagde: ”Det er sådan her, man skal gøre det!”
Sådan fortæller en mor, der har været indlagt med kræft, om efterspørgslen på hjælp til at fortælle sine børn om at være blevet alvorligt syg.
Dette taler direkte ind i én af dine vigtigste opgaver som sundhedsprofessionel: Nemlig at rådgive forældre i at støtte deres børn.
En sådan rådgivning kan ske i en samtale med forælderen, hvor du opmuntrer dem til at kommunikere åbent og ærligt med deres børn.
Det betyder blandt andet, at de fortæller, hvad de konkret ved om deres sygdom – men også er ærlige om, hvis der er noget, de ikke kan svare på. At de undgår at love noget, de ikke kan holde. Og at de fortæller barnet, hvis der sker noget nyt i sygdommens udvikling.
Det er vigtigt, at barnet har tillid til, at vigtige informationer ikke holdes skjult. At vi værner om vores troværdighed over for barnet. Og at vi balancerer graden af involvering, så den skaber tryghed for barnet og ikke skræmmer det.
Forældre: Overblik i en ny hverdag
Du kan samtidig støtte forældrene i at få overblik i en ny hverdag.
Sygdom kan forandre hverdagens rutiner, og ofte sker der en naturstridig rolleombytning, hvor børn og unge pålægges eller påtager sig voksenansvar, og måske endda plejeopgaver for den syge forælder.
Du kan hjælpe forælderen med at kortlægge, hvilke behov, forventninger og ressourcer, der er i familien, og hvordan ansvaret bliver fordelt.
Der kan være behov for hjælp til at aktivere patientens netværk eller få information om andre støttemuligheder. Til denne opgave kan du bruge et netværkskort.
Børn: Åbenhed og inddragelse
Det er vigtigt, at pårørende børn bliver inkluderet i sygdomsforløbet og får hjælp til at forstå og tolke, hvad der sker med dem selv, forældrene og familien som helhed.
Forskning viser, at selv små børn registrerer og forstår mere, end vi tror. De fornemmer, at noget er på færde ved en ændret adfærd hos forældrene. En adfærd, som præger samspillet i familien.
Ofte forbinder børn og unge dog ikke deres egne reaktioner med forældrenes sygdom, og det efterlader dem med en oplevelse af at være anderledes og alene.
Små børn er stadig i en proces, hvor de er i gang med at lære, hvad der er virkelighed og fantasi. De kan hurtigt komme til at lave fejlkonklusioner, for eksempel at det er deres egne tanker eller handlinger, der har ført til forælderens sygdom.
Derfor er det vigtigt ikke at tie over for børnene og give dem mulighed for at stille spørgsmål.
Samtidig vil pårørende børn gerne være tæt på deres syge forælder, anerkendes som nære pårørende, henvendes til direkte og i et sprog, de forstår, samt opleve, at de kan bidrage med noget godt for deres syge forælder.
Skrevet af: Charlotte Anker Junker, sygeplejerske, sorgrådgiver og underviser, Kræftens Bekæmpelse og Annette Hansen, sygeplejerske, sorgkonsulent og underviser, Kræftens Bekæmpelse, i samarbejde med Sofie Munk Gauger