Lad børnene se den døde

Hvis børnene ikke har været til stede, da døden fandt sted, kan det være en god idé at lade barnet se den døde – enten i kapellet, derhjemme, på hospitalet eller på hospice. Det kan være med til at gøre døden virkelig og forhindre mere skræmmende fantasier.

At lade børnene se den afdøde er også en måde at inddrage børnene og derved signalere, at børnene er så vigtige, at de selvfølgelig skal sige farvel til deres mor eller far.

Børn kan godt klare at se den døde

Nogle voksne tænker, at børn kan tage skade af at se den døde, eller de kan være bange for selv at reagere voldsomt foran børnene.

Men i de fleste tilfælde anbefales det, at børnene ser den døde. Også helt små børn kan senere i livet være glade for at have været med, selvom de ikke kan huske det.

Det betyder meget for barnet at være en betydningsfuld del af familien, så man inddrages i de mest vigtige begivenheder i familiens liv, også selv om man er lille.

Man kan f.eks. tage et billede af, når familien er inde for at sige farvel til mor eller far, når døden er indtruffet. Så kan små børn, der ikke kan huske, have billedet til minde.

Forberedelse er vigtig

Det er vigtigt, at børnene forberedes, inden de ser den døde. Du kan f.eks. tænke på de forskellige synsindtryk, lugte og temperaturer, barnet vil opleve i situationen.

En god forberedelse kan gøre, at barnet ikke bliver forskrækket, eller at voldsomme indtryk ikke brænder sig fast i hukommelsen.

Nogle børn kan blive forskrækkede over, at den døde ikke ser ud, som da han eller hun var i live. F.eks. kan håret være redt tilbage, eller huden kan være meget blegere.

Det kan være en idé, at du eller en anden går alene ind i lokalet først, så du kan komme tilbage og fortælle børnene, om det du har set.

Du kan evt. også tage nogle billeder.

Fortæl børnene om:

• Lokalet: Hvordan ser lokalet ud (blomsterbuketter, stearinlys, musik m.m.)
  
  
• Kisten/sengen: Hvordan ser kisten/sengen ud, som den døde ligger i (f.eks. at det er en åben kiste, om der er blomster på)
  
  
• Den døde: Den dødes udseende, de lukkede øjne, den hvidere hudfarve og tøjet, som den døde har på
  
  
• Temperaturen: At den dødes hud føles kold, hvis man mærker på den
  
  
• De andre voksne: De er stille og græder måske. Du kan forklare, at det er fordi, de kede af, at mor eller far er død

Fortæl børnene, at alle reaktioner er i orden

Inden I går ind og tager afsked med den døde, kan du forklare børnene, at der ikke er nogen måder at reagere på, der er mere rigtige end andre. Det er f.eks. helt normalt at græde, men det er også helt i orden, at man ikke græder.

Det kan også være en god idé at fortælle børnene, at de gerne må røre, kysse eller kramme den døde, hvis de har lyst. Omvendt er det også helt i orden, hvis de ikke har lyst, og man behøver ikke at gøre som de voksne.

Lad en voksen følges med barnet hele tiden

Det er godt, hvis børnene går ind til den døde med en voksen, som de har tillid til, og som kan koncentrere sig om børnene.

Hvis du selv er meget følelsesmæssigt berørt, kan det være en anden voksen, der kan følges med børnene og forklare, hvad der sker, trøste dem eller følge dem ud, hvis de får brug for en pause.

Store børn kan have lyst til at være alene med den døde

Hvis du har større børn, kan du fortælle dem, at det er i orden, hvis de ønsker at være alene med den døde et stykke tid, uden at andre er til stede.

Lad barnet lægge noget i sengen eller kisten

Det kan være en god idé at lade børnene tage noget med fra dem selv til den døde, de kan lægge i sengen eller kiste. Det kan være en tegning, et fotografi eller et stykke legetøj, de forbinder med den døde forælder.

Du kan spørge, om barnet selv vil lægge det ned til den døde i kisten. Det giver børnene mulighed for at give konkret udtryk for deres sorg.

For større børn kan det at skrive et brev være en måde at udtrykke noget, de måske gerne vil sige til den døde. De kan lægge brevet ned i kisten til den døde.

Tal sammen om oplevelserne, efter I har set den døde

På et tidspunkt kan du tale med børnene om deres indtryk. Ved at spørge dem om, hvordan de synes, det var at se mor eller far død, kan du høre, om noget har skræmt eller undret dem. Det kan også være, børnene selv har spørgsmål om den døde.

Nogle børn fortryder, at de ikke havde f.eks. en tegning eller et brev med til den døde, eller at de ikke holdt ham eller hende i hånden. Det kan måske hjælpe børnene at blive forsikrede om, at det vigtigste var, at de var med.

Du kan også opfordre barnet til at tegne en tegning nu, som den skulle have set ud, eller skrive det brev, som barnet ikke fik skrevet.

Hvis barnet ikke har lyst til at se den døde

Nogle børn giver udtryk for, at de ikke har lyst til at se den døde. Det kan f.eks. være fordi, de ikke kan holde ud at tænke på, at vedkommende er død, eller fordi de er utrygge ved situationen. Børn kan også have en lyst til at afvise ting, der er ukendte for dem, og derfor føles utrygge.

Ved at gøre barnet mere trygt ved situationen kan han eller hun måske få mod til at gennemføre. Du kan fortælle om, hvad barnet kommer til at opleve, når det skal se den døde - hvordan ser lokalet ud, sengen og den døde. Hvordan er temperaturen, og hvordan opfører de andre voksne sig?

Du kan også opfordre barnet til at deltage ved at forklare barnet, hvorfor du synes, det er en god idé at se den døde forælder.

Du kan f.eks. sige:

- Når du bliver stor, tror jeg, du vil være glad for, at du var med. Jeg går med, og du behøver ikke at være der så længe.

Hvis barnet stadig ikke har lyst, er det vigtigt at respektere deres ønske. Her er det en god idé at sørge for, at der er en voksen til at tage sig af ham eller hende, mens resten af familien er afsted.