Ekstra opmærksomhed og omsorg

Ekstra opmærksomhed og omsorg

Når et barn mister sin mor eller far, har han eller hun brug for ekstra opmærksomhed og omsorg. Når man selv er ramt af sorg over tabet af sin partner, synes nogle at det kan føles uoverkommeligt at give børnene den ekstra opmærksomhed, de har brug for.

Opgaven kan måske blive mere overskuelig, hvis man kan dele den med andre nære voksne, der kan indgå i hverdagens almindelige gøremål, samtidig med at de har særligt fokus på børnenes behov.

Børn i sorg har brug for flere ting på samme tid:

Forbered børnene på forandringer i hverdagen

Det kan være med til at gøre børnene mere trygge, at du forbereder børnene på eventuelle forandringer i hverdagen.

Måske bliver sommerferieplanerne ændret efter mors død, der er ikke længere mulighed for både at gå til svømning og kor, eller at det kommer til at tage noget tid, inden far har lært at klare de opgaver, mor stod for, før hun døde.

Du kan f.eks. sige:

- I ved jo, at mor plejede at køre jer til svømning og kor. Jeg har ikke mulighed for at gå tidligt fra mit arbejde to dage om ugen, så I bliver nødt til at vælge en fælles fritidsaktivitet.

Du kan også prøve at lægge op til, at I finder en anden løsning sammen. Ved at inddrage børnene kan det f.eks. være, at I kommer frem til, at de er klar til at tage bussen selv, eller at de kan køre med en vens mor eller far.

Du kan lægge vægt på, at du gerne vil finde løsninger, men at det ikke altid er muligt tidsmæssigt og praktisk i forhold til alle de andre opgaver, der også skal klares.

Undgå adskillelse lige efter dødsfaldet

Det kan være nødvendigt for dig at have tid uden børnene til at sørge, men undgå så vidt muligt adskillelse især hvis du har mindre børn. Børn kan blive bange for også at miste den anden forælder, når mor eller far er død.

Når du har brug for tid alene eller for at være sammen med en, du taler godt med, kan det være en god idé at lade børnene være i nærheden af dig, måske i et andet rum eller i haven, mens en anden voksen ser efter dem.

Nogle børn bliver meget tryghedssøgende og vil f.eks. slet ikke være væk fra forælderen eller ikke sove alene længere om natten.

Et barn der får imødekommet flest mulige af sine behov i en utryg periode af livet, vil hurtigere komme i trivsel igen. Så lad børnene sove hos dig, hvis det er det, de har brug for.

Tal med barnet om at være bange for også at miste den anden forælder

Mindre børn kan være bange for, at den anden forælder også dør, hvis f.eks. far eller mor pludselig er ude af syne eller bliver syge.

Du kan f.eks. fortælle dem, at du ved at andre børn også kan blive bange for at miste sin anden forælder, men at du ikke har tænkt dig at dø.

Det er ikke en god idé at love noget, for barnet har jo oplevet, at det kan ske, at man kan miste en forælder.

I kan også snakke om, at man ikke kan dø af at have influenza, forkølelse eller anden almindelig sygdom, selvom det kan være nok så ubehageligt at være syg.

Børn i sorg har brug for omsorg og nærvær

Der er mange måder at vise børn omsorg og nærvær på. Det er ekstra vigtigt med varme og opmærksomhed i tiden efter tabet, så børnene kan mærke, at alle følelser er okay, og at de ikke er alene om at sørge over mor eller far.

Kram, nus og søde ord

Fysisk berøring er meget beroligende for børn (og voksne). Med mindre børn opstår den fysiske kontakt ofte af sig selv, enten ved at barnet selv opsøger dig, eller du automatisk tager barnet på skødet og giver kram og nus.

Større børn har også behov for kropskontakt, men de kan være mere generte overfor at opsøge eller modtage fysik berøring.

En let massage i nakken, når I sidder sammen i sofaen og ser fjernsyn eller en arm om skulderen på ham eller hende en gang i mellem, kan være givende for barnet.

Men prøv dig frem i forhold til, hvad, dine børn synes, er en fin fysisk kontakt.Det kan også være rart for børnene at høre, at du stadig synes, at de er dejlige, og at du elsker dem, selvom I er i en svær tid.

Børn har særligt brug for omsorg, når de er utrygge eller vrede

Børn har brug for, at den voksne kan rumme alle deres følelser efter at have mistet sin far eller mor. Nogle børn udtrykker deres sorg ved at vise vrede.

Barnet kan f.eks. være vred på den afdøde forælder over at blive forladt. Barnet kan også have en kort lunte, fordi han eller hun oplever frustrationer og utryghed som følge af tabet.

Hos børn kan følelsen af sorg og savn blive udtrykt som vrede og frustrationer over at deres verden er blevet lavet om. Børn har derfor brug for at blive mødt med omsorg og forståelse for deres reaktioner.

Du kan hjælpe barnet med at blive klogere på de følelser, der er i spil, ved f.eks. at sige:

- Jeg kan se, at du bliver rigtig vred lige nu, hvad mon det er, der gør dig så vred?

I fællesskab kan I prøve at blive klogere på, hvad der satte de stærke følelser i gang.

Der er mange forskellige måder, børn kan reagere på ved sorg

Nogle børn græder meget, andre bliver indadvendte. Mindre børn kan opføre sig som om, de var yngre, mens større børn kan opføre sig som ældre og mere modne børn.

Vi har skrevet om de reaktioner, børn kan have, hvis de oplever utryghed og hverdagsforandringer, og om hvordan du kan hjælpe. Teksterne er skrevet til kræftsyge forældre, men du kan måske overføre rådene til, når dit barn har mistet en forælder.

Reaktioner hos børn

Glæde giver ny energi

Det kan være nødvendigt at gøre det tydeligt for barnet, at man gerne må være glad og tænke på andre ting, selvom far er død.

Du kan f.eks. vise børnene, at det er okay at grine af en vittighed, selvom du savner din kæreste/ægtefælle. Det kan give børnene en mulighed for at holde pauser i sorgen uden at få dårlig samvittighed over det. Snak med børnene om, at den mistede forælder ville sætte pris på, at de også er glade og har det godt.

Du kan også fortælle børnene, at selvom du og andre voksne tæt på den afdøde med tiden er mere glade end kede af det, så betyder det ikke, at I har glemt mor eller far. Han eller hun vil altid være med dig i tankerne og minderne.

Kede af det sammen

Børn skal ikke skånes for forælderens sorg. Hvis børnene ikke ser den tilbageværende forælder være ked af det, kan de tro, at mor ikke er ked af det, eller at man ikke må vise, når man er ked af det. Og så bliver barnet alene med sin sorg. Derfor er det fint at græde sammen, så der er et fællesskab om sorgen.

Nogle børn kan tage det på sig at gøre deres forælder glad igen. Hvis du fornemmer, at dit barn tror, det er dets ansvar, kan du fortælle barnet, at der er andre voksne, der hjælper dig med at blive glad igen.

Vær sammen med børnene om små aktiviteter

Du kan skabe nærvær med børnene ved at lave aktiviteter sammen. Det kan være små ting som at spille et spil sammen, ligge i sofaen og se en børnefilm eller at lave aftensmad sammen.

Det kan give børnene en følelse af at blive set og prioriteret, når du bruger tid på samværet med dem.

Pauser fra sorgen giver ny energi

Børn har brug for pauser fra at være kede af det (og det har voksne også). Når børn holder frikvarter fra sorgen, samler de ny energi og overskud til fortsat at klare den svære tid.

Pauser kan f.eks. være at lege, spille computer, være sammen med vennerne, være til fritidsaktiviteter, gå i skole eller være i institution.

Hvis du lægger mærke til, at dit barn ikke har de tiltrængte pauser fra sorgen, så snak med barnet om, at pauser er nødvendige for, at man kan have det godt.

Pauser er tider på dagen, hvor man samler kræfter til at håndtere de svære ting, der sker i livet.

Børn ved ikke, hvad der forventes af dem, når de har mistet. Nogle børn har brug for at få fortalt direkte, at de gerne må glæde sig over de gode ting i livet.

I kan eventuelt tale om, at det ikke betyder, at man har glemt far eller mor, når man tænker på noget andet, men at det vil være bedst for en selv, hvis man i nogle perioder af dagen næsten kan glemme den mistede forælder og koncentrere sig fuldt ud om at lege. Ligesom før mor eller far døde, der tænkte man jo heller ikke på dem hele tiden.

Børn har brug for at dele tanker om tabet

Børn kan gøre sig mange tanker, når de har mistet mor eller far. Det kan f.eks. være:

Hvad sker der, når man dør? Gjorde det ondt på mor? Bliver vi nogensinde glade igen? Hvad med julen, når far ikke er her? Kan jeg stadig gå til gymnastik? Må jeg få mors armbånd, det skal hun jo ikke bruge mere?

Lav plads til spørgsmål

Det kan være en god idé at fortælle børnene, at hvis der er ting, de går og tænker på i forhold til mor eller fars død, så kan de bare spørge.

Hvis du bliver ked af det over spørgsmålet, er det fint at vise det og sige til børnene, at for tiden er du jo hele tiden trist over, at far er død, så der skal ikke så meget til, at du kommer til at græde. Men selvom du græder, kan du godt svare på alle de spørgsmål, børnene har, ellers kan du i hvert fald pege på andre, der vil være gode at spørge.

Spørgsmål om døden

Børn kan f.eks. spørge om, hvor man kommer hen, når man dør. Så kan du måske svare: - Det ved jeg ikke. Hvad tror du, der sker, når man dør? Og så kan I snakke jer frem til en fælles forestilling, som, barnet synes, er rar at tænke på.

Tal sammen om de små detaljer og gode oplevelser

Børn har behov for, at man i hverdagen taler om den forælder, der ikke længere er her. Det kan være rart for børnene at tale om de små detaljer, de værdsatte ved mor eller far.

Snak om de små historier: Når I bagte småkager sammen til jul, gode ferier, mors vittigheder, når I hyggede med mor eller far i sofaen eller de særligt gode madpakker, mor eller far smurte.

I kan også tale om, hvad mor eller far ville have sagt eller gjort i forskellige situationer. Hvad ville mor sige om den danske stil, eller om hvor I skal tage hen på sommerferie? Det kan være en måde at have den afdøde forælder med i familiens tanker og hverdag.

Brug for at mindes

Lad børnene tegne, hvordan de har det

En tegning kan gøre det lettere for børn at sætte ord på tankerne og følelserne, fordi en tegning er en konkret ting, I kan tale om. Spørg barnet, om det har lyst til at tegne, hvordan han eller hun har det. Det kan også være, at barnet har sagt noget, som du kan bede ham eller hende om at tegne.

Efterfølgende kan tegningen være anledning til en god samtale med barnet, når du spørger ind til tegningen. Du kan f.eks. beskrive, hvad du ser:

- Og her har du tegnet en dame i en rød kjole, hvad mon hun laver? Eller tænker på? Hvordan mon hun har det? Hvorfor mon hun lige har valgt at have en rød kjole på?

- Her har du tegnet et hus, mon det er et bestemt hus?

- Her er en have, hvad kan man lave i sådan en have?

- Hvem har lyst til at være i den have?

Inviter til, at barnet kan fortælle mere om tegningen og dets tanker om at lave netop den tegning.

Voksne tæt på kan være en støtte for dig og børnene

Det er vigtigt, at barnet oplever, det har en voksen, det altid kan gå til, hvis det vil tale eller har spørgsmål. Ekstra opmærksomhed på børnene kan virke uoverskueligt, når man selv er ramt af sorg over tabet af sin partner.

Opgaven kan opleves lettere, hvis du har nogen at dele det med. Måske du har en eller flere i din omgangskreds, som kunne have tid og lyst til at være en ekstra ressourceperson i jeres familie. Han eller hun kan f.eks. deltage i almindeligt hverdagsliv, dvs. lektielæsning, madlavning eller fjernsynskiggeri.

Det kan også være en idé at finde én i vennekredsen eller familien, som i en periode vil tage sig lidt ekstra af børnene. Det kan være en tante, der vil forkæle børnene lidt, eller en fætter, der inviterer i biografen eller over på legepladsen en gang i mellem.

Den voksne behøver ikke at tale med barnet om dødsfaldet, men bare være sammen med barnet, forkæle ham/hende og lytte og stille nysgerrige spørgsmål til det, barnet er optaget af.