Deltag i en meningsfuld dag for børn og voksne berørt af børnekræft
Kræftens Bekæmpelse inviterer børn med kræft og søskende til et barn med kræft til at deltage i en meningsfuld dag sammen med en klassekammerat. Dagen byder også på workshops for de forældre, der har lyst.
Få mulighed for at bruge jeres egne erfaringer til at gøre en forskel for andre, der har børnekræft inde på livet.
Dagen vil bestå af små aktiviteter, forkælelse, hygge og underholdning. I løbet af dagen vil der blive lavet små videoer, hvor I kan dele gode råd og erfaringer som hjælp til skoleklasser berørt af børnekræft.
Arrangementet er en del af Kræftens Bekæmpelses projekt ”Når børnekræft bliver en del af klassefællesskabet”.
Hvor og hvornår?
Lørdag den 7. september 2024 fra klokken 10.00 – 18.00 i Kræftrådgivningen i Herlev
Lørdag den 21. september 2024 fra klokken 10.00 – 18.00 i Kræftrådgivningen Aarhus
Der er plads til 25-30 børn/venner/søskende og 10-12 forældre pr. arrangement. Ved stor interesse oprettes venteliste.
Har I spørgsmål til arrangementet?
Kontakt Marie Stein på mas@cancer.dk eller på tlf. 35 25 72 27
Kender I en klassekammerat, der vil med?
Så del siden her med deres familie, og bed dem tilmelde sig