Information om sygdom og behandling
Børn har brug for at følge med i og stille spørgsmål til sygdom og behandling, når mor eller far har kræft. Det er en god idé at tale åbent med børnene, men især mindre børn har ikke brug for alle detaljer.
Giv den nødvendige information
Børn er gode til at mærke forældres humør og sindsstemning. Derfor er det er en god idé at være åben over for børnene, når du f.eks. er ked af det eller venter på svar på prøver. Hvis man siger, at der ikke er noget i vejen, kan børnene blive forvirrede over de blandede signaler. Børn kan have brug for at vide, at grunden til dit dårlige humør er sygdommen og ikke dem.
Det er en god idé at overveje, hvilken viden der er relevant og nødvendig for børnene at få på nuværende tidspunkt. Børnene kan blive bekymrede og forvirrede, hvis du bliver meget detaljeret om undersøgelsesmetoder eller om de ting, du er bange for, men som de ikke har brug for at vide.
I mange kræftbehandlingsforløb er der bivirkninger f.eks. træthed og hårtab. Derfor kan det være en god idé at fortælle børnene, at du er f.eks. træt, fordi du får en stærk medicin, og ikke fordi sygdommen er blevet værre.
At være ærlig betyder ikke, at du skal fortælle alt, men at det, man fortæller, er rigtigt. Børn kan tåle meget, men de kan ikke tåle at miste tilliden til deres forældre.
Børn har brug for information i små doser, i et sprog der passer til deres alder. De har også brug for tid til at bearbejde og forstå, hvad det hele handler om.
Fortæl om større ændringer
Det kan gøre børn mere trygge, hvis I laver en aftale om, at du fortæller dem, hvis der sker ændringer i sygdoms- eller behandlingsforløbet. Du kan f.eks. sige:
- Lige nu ser tingene sådan her ud. Hvis det forandrer sig, så kan du regne med, at jeg nok skal fortælle dig det, så snart jeg kan.
Så behøver børnene ikke prøve at gennemskue, om du nu har det værre eller bedre. Hvis der er ændringer, er det vigtigt også at få det fortalt, så snart du kan. Ellers kan børnene opleve det som svigt.
Børn bearbejder svære ting i det tempo, de kan
Børn har brug for tid til at bearbejde nye informationer. Det er en del af børns psykiske forsvarsmekanisme at svære ting tages ind i små, overskuelige bidder.
Børnene kan virke upåvirkede og løbe ud og lege, efter du har fortalt om udvikling i sygdommen. Det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke har forstået budskabet, men at de har brug for tid til at fordøje informationerne, før de kan reagere på dem.
Barnet vender måske tilbage med spørgsmål efter nogle timer eller et par dage. Ellers er det en god idé at spørge barnet efter lidt tid, om han eller hun har nogle spørgsmål til det, du fortalte om sygdommen.
Forklar, hvad forandringerne betyder for børnenes hverdag
Børn har brug for at blive forberedt på, at behandling, hospitalsbesøg og bivirkninger nok vil påvirke deres hverdag, fordi det kræver både tid og energi af den syge.
Når du eller din partner skal forklare om ændringer i hverdagen, er det en god idé at tage udgangspunkt i, hvordan ændringerne helt konkret vil påvirke børnenes hverdag.
Hvis du f.eks. skal igennem behandling med kemoterapi og i en periode ikke har overskud til at lege fangeleg eller til at putte om aftenen, er det en god idé at fortælle det, så barnet er forberedt. Ellers kan barnet måske tro, at det har gjort noget galt.
Forklar med udgangspunkt i børnenes hverdag
Når du skal forklare, at hverdagen ændrer sig, så tag gerne udgangspunkt i, hvordan den ændrer sig for børnene. En forklaring kunne f.eks. være:
- Jeg får medicin, der skal dræbe de 'dumme kræftceller', men den gør mig også træt, så jeg kan ikke holde mig vågen til at putte dig om aftenen. Derfor kommer mor til at putte dig det næste stykke tid.
Du kan følge op med at gøre opmærksom på de ting, du stadig kan:
- Men jeg kan stadig læse en bog for dig eller se fjernsyn sammen med dig.
Svære ord om sygdom og behandling
Vær opmærksom på, at svære ord som f.eks. kemoterapi og strålekanon kan være forvirrende eller give uhyggelige billeder hos børn.
Undlad eventuelt at bruge svære ord over for mindre børn. Spørg gerne ind til, hvordan børnene har forstået de svære ord. Så kan du ændre på eventuelle forkerte forestillinger eller gøre uhyggelige billeder mindre uhyggelige.
Fortæl om din behandling
Det kan være en god idé at forklare børnene, hvor du er henne, og hvad der sker med dig, når du er på sygehuset. Fortæl dem om opholdet på sygehuset og vis dem evt. billeder af stuen og af din behandling, så de ikke forestiller sig noget forkert eller mere uhyggeligt om sygehuset.
Du kan finde billeder af behandlingen i pjecer eller på internettet. Du kan også tage kamera med på sygehuset eller tage billeder med din telefon. Måske kan du bede en sygeplejerske om at tage billeder af dig, når du får behandling.
Mine børn var aldrig med til mine behandlinger på hospitalet. Jeg tænkte, det ikke var noget for dem. Men så tog jeg billeder af det, der skete med mig derinde, som jeg viste mine børn, når jeg kom hjem.
Forbered barnet på hospitalsbesøg
Nogle børn vil gerne besøge deres forældre, mens de er indlagt. Hvis du vurderer, at det er en god idé at lade barnet komme med, er det vigtigt, at barnet er forberedt.
På et hospital kan der være mange indtryk, som kan være skræmmende for børn - ubehagelige lugte eller mennesker, der ser meget syge ud. Det kan også være voldsomt for dem at se dig, hvis du lige er blevet opereret eller har 'slanger' ind i huden.
Det kan mindske chokket, når barnet er forberedt på, hvordan det kan være på hospitalet. Du kan f.eks. sige:
- Når du kommer ind på stuen til mig, kan det være, du bliver lidt overrasket over, at der er slanger og maskiner ved siden af mig. Men det er maskiner, der holder øje med, at jeg har det godt. Jeg ser nok også lidt træt ud.
Børn har behov for at stille spørgsmål og få svar
Børn kan have brug for at fordøje nye informationer, og der kan gå lidt tid, før der dukker spørgsmål op til det, du har fortalt. Derfor er det en god idé løbende at være opmærksom på, om børnene har spørgsmål til din sygdom eller behandling.
Måske har børn forestillinger om din sygdom, medicinen eller noget andet, der ikke passer. Ved at snakke om det, kan du justere på barnets forestillinger, så de bliver realistiske.
Tal med børnene om deres tanker
Inviter dit barn til at tale om det, han/hun tænker på. Du kan f.eks. sige:
- Hvis du kommer i tanke om noget, du ikke helt forstår, så spørg. Der er ikke noget, der er forbudt at tale om i vores familie.
Hold igen med detaljer - især til mindre børn
Når du svarer på spørgsmål, er det en god idé at være omhyggelig med dit ordvalg. Især mindre børn har ikke brug for alt for mange detaljer, da det kan give anledning til forestillinger, der ikke passer, og som kan virke skræmmende. Spørg gerne ind til, hvordan børnene har forstået det, du har fortalt.
Idéer til hvordan du kan tale med børnene om din sygdom og behandling
Når du taler med børnene om forløbet af din sygdom eller behandling, er det vigtigt, at børnene oplever, at de kan stole på dig.
Fokusér på hvad du konkret ved: - Nu skal jeg have medicin i en måned, og bagefter skal lægerne se på, hvor meget af kræften medicinen har fjernet, og om jeg skal have mere medicin.
Fokusér på hvad du tror og håber: - 'Jeg tror, medicinen kan dræbe de dumme kræftceller' eller 'Jeg håber, lægerne kan gøre mig rask'.
Nogle børn og unge kommer til at løfte en stor opgave med at hjælpe til, f.eks. når de bor hos den syge forælder. Det er vigtigt, at man som forældre samarbejder og finder ud af, hvad der er på spil for deres barn.
Hvis din eks-partner har kræft, og I har børn sammen
Det kan være en speciel situation at stå i, hvis din eks-partner har fået kræft, og I har fælles børn. Hvor meget skal jeres børn informeres og involveres i forløbet? Det kan være, at du overvejer, om barnet skal blive boende hos din eks, når han eller hun har det dårligt.
Selvom barnet/den unge måske gerne vil være sammen med den syge og hjælpe til, er det vigtigt med pauser indimellem. Det er måske vigtigt at gøre det tydeligt, at det ikke er personen, men sygdommen, som barnet/den unge har brug for en pause fra.
Hvis du er usikker på, hvad der er bedst for jeres barn, er det en god idé at tale med din eks om dine tanker og sammen finde frem til nogle aftaler. Husk på, at sygdomsforløbet ændrer sig hele tiden. Så de aftaler, I laver, kan bare være for en periode.
Du er altid velkommen til at tale med en rådgiver fra din lokale rådgivning eller på Kræftlinjen. De kan give dig gode råd til, hvordan I kan støtte jeres fælles børn.
Har din sygdom gjort noget godt for familien?
Det kan være en idé at spørge dine børn, om din sygdom også har bragt noget positivt til jeres familie. På den måde kan I prøve at flytte fokus fra de begrænsninger, en kræftsygdom kan føre med sig.
Det kan f.eks. være, at kræftsygdommen har bragt jer tættere sammen, eller du er mere hjemme hos børnene.
Jeg husker det som en rigtig god tid, da min mor var i behandling. Det var dejligt, at mor var hjemme hver eftermiddag.