Hvis barnet føler sig ensom

Børn kan føle sig ensomme, f.eks. hvis de føler sig anderledes, fordi mor eller far er syg. Du kan hjælpe dit barn med at håndtere ensomheden.

Anderledes end andre børn

Større børn kan føle sig ensomme, når der sker store ændringer i hverdagen. Det kan f.eks. være, når mor eller far får kræft, fordi barnet kan føle sig anderledes end de andre børn.

Man kan nemt komme til at føle sig udenfor fællesskabet - især hvis tankerne kredser om den syge forælder. Så selv om barnet faktisk er sammen med kammerater, kan følelsen af ensomhed alligevel fylde.

Børn kan måske føle, at klassekammerater og venner går op i ubetydelige ting og ikke forstår, hvordan det er at være del af en familie, hvor mor eller far har fået kræft.

De andre børn har sikkert ikke erfaringer med, hvordan det kan føles at være bange for f.eks. sygdom og behandling, og hvad der skal ske i fremtiden.

Ensomheden kan også opstå i situationer, hvor barnet føler behov for at være mere hjemme. Det kan f.eks. være, hvis barnet har det bedst med at 'se', hvordan mor eller far har det. Det kan også være fordi, at barnet har flere opgaver i hjemmet.

Få øje på mulige fællesskaber

Både børn og voksne er sociale væsener. Vi har brug for at indgå i fællesskaber for at have det godt. Du kan hjælpe dit barn med at prøve at få øje på, hvornår han eller hun ikke føler sig udenfor.

Det er en træning livet igennem at lære, at der er situationer, hvor vennerne ikke helt kan forstå, hvad man gennemgår. Men det er godt at finde ud af, hvordan man alligevel kan være sammen med vennerne og samtidig have det rart. Eksempelvis kan det måske godt være sjovt og hyggeligt at spille fodbold, tegne eller spille musik sammen med vennerne, selvom de ikke ved, hvordan det er at have en syg forælder.

Hjælp dit barn til at bruge energi på det, der er rart at lave sammen med vennerne. Lær også barnet, at der vil være nogle af vennerne, der bedre end andre forstår, hvordan det er, når man har en syg far eller mor.

Skolen og børnehaven er de vigtigste sociale fællesskaber i barndommen, så du kan også tage fat i dit barns lærer eller pædagog, så I sammen har fokus på mulige fællesskaber, dit barn kan indgå i.

Idéer til at tale med dit barn

Det er vigtigt, at barnet ikke går alene med bekymringerne om mor eller fars sygdom. Snak derfor med dit barn om de tanker og følelser, det kan have.

Du må forberede dig på, at børn forholder sig til svære emner ved at de gå ind og ud af svære samtaler. Det betyder, at børn taler lidt om det svære emne, hvorefter de ofte skifter til almindelige emner som f.eks.: 'Hvad skal vi have til aftensmad?'. Hvorefter barnet måske vender tilbage til det svære emne.

Det kan derfor være en god idé at skabe en rar situation, hvor der både er plads til at tale om det svære emne og om alt muligt andet. Det kan f.eks. være, at:

Tage barnet med ud at køre en tur i bilen
Spille et spil med barnet
Gå en tur med barnet

I sådanne situationer får barnet tid til at tænke over tingene og sunde sig, samtidig med at I hygger jer.

Spørgemetode: Hvis det er svært at tale med barnet

I nogle familier glider samtalerne nemt, når der stilles åbne spørgsmål til barnet, som f.eks.: - Hvordan har du det? Eller: - Hvad går du og tænker på?

I andre familier har børnene svært ved at sætte ord på de tanker og følelser, de har. Barnet lukker samtalen ved f.eks. at svare: -Det ved jeg ikke, eller - Det går meget godt.

Her kan det måske hjælpe at bruge spørgemetoden til at åbne op for samtaler.

Spørgemetode til at tale med barnet om ensomhed

Det er hårdt for et barn at føle sig ensomt, så hvis du får en fornemmelse af, at det er sådan dit barn har det, så tal med barnet om det.

Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvad det er, de tænker på. For at finde ud af, hvorfor barnet trækker sig ind i sig selv, kan du bruge en spørgemetode, der består af fem trin:

Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: - Jeg har lagt mærke til...
Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: - Jeg tror det handler om...
Anerkend barnets reaktion: - Jeg kan godt forstå, du har det sådan...
Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: - Hvad tænker du om de ting, jeg siger?
Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: - Hvad tror du kan hjælpe?

I boksen herunder kan du læse konkrete eksempler på sætninger, du kan bruge på hvert trin. Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på.

Eksempler på sætninger til spørgemetoden:

1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket

At beskrive hvad du ser, kan give barnet en følelse af at blive set og forstået. Du kan f.eks. begynde med at sige:

- Jeg har lagt mærke til, at du ikke længere er så meget sammen med dine kammerater, som du plejer.

2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror det sker

Giv derefter bud på de forskellige grunde, du tænker, der kan være til barnets ændrede adfærd. På den måde giver du barnet nogle forskellige tolkninger, som det kan genkende eller afvise.

- Og jeg tænker, at det måske handler om, at du kan føle dig lidt ensom i forhold til de andre børn. De ved jo ikke, hvordan det føles at være dig lige nu og kan have svært ved at forstå de ting, vi går igennem.

- Det kan også være, at det handler om, at det er svært for dig, at de andre ser, når du pludselig bliver meget ked af det og græder.

3. Anerkend barnets reaktion

Hvis du kan se, at barnet bliver ked af det eller vred, er det vigtigt, at du kommenterer det. For at give barnet en oplevelse af, at der er plads til at reagere, kan du sige, at det er en almindelig reaktion, og at du godt kan forstå den.

- Nu kan jeg se, at du bliver ked af det/vred. Skal vi tale lidt mere om det?

- Vi har alle sammen brug for at føle, at andre kan forstå os. Det er helt almindeligt, at vi får mindre lyst til at være sammen med andre mennesker, når vi ikke føler, at de forstår os. Men vi har brug for at være en del af en gruppe, så det er vigtigt, at man bliver ved med at være sammen med sine kammerater, selv om de ikke helt kan forstå, hvad der sker med dig lige nu. De kan stadig være rare at lege eller spille fodbold med.

4. Spørg om, hvad barnet tænker

Hold øje med barnets reaktion på det, du siger. Du kan lade dig guide i samtalen af, hvordan barnet reagerer. Du kan f.eks. sige:

- Jeg lagde mærke til, at du reagerede, da jeg sagde, at du måske føler dig lidt ensom for tiden.

Du kan også spørge helt åbent:

- Hvorfor tror du, at du ikke er så meget sammen med dine kammerater i øjeblikket?

5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet

Sammen kan I arbejde med at finde på bedre måder for barnet at reagere på, så det ikke er så ensomt. Du kan starte med at sige:

- Jeg ved, at du plejer at være rigtig glad for at lege med Victor og Elise. Jeg ved, du plejer at synes, at det er hyggeligt at spille fodbold. Hvad skal der til, så du igen får lyst til at være sammen med dem?

Aftal et andet tidspunkt, hvis barnet har brug for tid

Hvis barnet i første omgang ikke har lyst til at tale om sine reaktioner, kan du invitere til at snakke sammen senere. Du kan f.eks. sige:

- Jeg tror, det her er noget, du har brug for at gå og tænke lidt over. Skulle vi ikke lave en aftale om, at vi taler om det igen. F.eks. lørdag eftermiddag? Så køber vi nogle gode kager, vi kan spise, mens vi snakker. Fordi det er vigtigt for mig, at du har det godt. Det skal vi to prøve at gøre noget ved, så du får det godt.

Andre voksne kan tale med dit barn

Nogle gange kan det være nemmere for barnet at snakke med en voksen, der ikke selv er berørt af sygdommen - det kan være en klasselærer, en pædagog, en af kammeraternes forældre eller en rådgiver.

Barnet kan måske selv pege på, hvem der er god at snakke med. Du kan hjælpe barnet med at tage kontakt til denne person og få vedkommende involveret.

At møde andre børn i samme situation kan hjælpe

Det kan være en hjælp for barnet at møde andre børn i samme situation. Ved at møde andre børn og unge med lignende erfaringer, kan barnet få en følelse af, at der er andre, der har det på samme måde. Følelsen af at være anderledes og alene erstattes af en følelse af fællesskab

Både Kræftens Bekæmpelse og andre tilbyder grupper for børn og unge. Der findes grupper for børn, der har mistet en forælder, og grupper for børn med syge forældre. Man er altid velkommen til at henvende sig til den nærmeste rådgivning og høre mere om deres tilbud. Læs mere om særlige tilbud og sorggrupper for børn og unge:

Det Nationale Sorgcenter - Sorgvejviser