Hvis barnet bliver overartigt eller for ansvarligt
Nogle børn reagerer på deres mors eller fars sygdom ved at tage for meget ansvar for, at familiens hverdag skal fungere. Det kan f.eks. være, at barnet bliver meget artigt eller påtager sig for mange praktiske opgaver.
Børn skal kunne være børn
Børn må gerne hjælpe til og vise omsorg
Nogle børn kan reagere ved at undgå konflikter i hjemmet og tage ansvaret for familiens hverdag på sig. Voksne kan komme til at tolke det som, at de klarer det flot, eller at barnet ikke er særlig påvirket af forældrenes sygdom. Det kan også virke som en kærkommen hjælp til at få dagligdagen til at fungere.
Børn har brug for – og må gerne – vise deres omsorg. Bl.a. ved at hjælpe til derhjemme. Det kan få barnet til at føle sig som en vigtig del af familien. Men det må bare ikke være i en sådan grad, at barnet tilsidesætter egne behov.
Det vigtigste er at være opmærksom på, om barnet genoptager sine sædvanlige aktiviteter og måder at være på. Det kan f.eks. være at lege, være glad og ubekymret eller at være sur og på tværs engang i mellem, som de fleste børn jo er.
Sørg for, at dit barn ikke påtager sig for stort ansvar
Når barnet påtager sig for store opgaver, vil en stor del af dets energi gå til de praktiske opgaver. Barnet påtager måske på sig at lege med lillebror, sætte vasketøj over, smøre madpakker og andre praktiske gøremål, for at mor eller far ikke skal klare det også.
Det betyder, at der er mindre energi til at være sammen med kammeraterne, til indlæring og udvikling i almindelighed. Det er ikke sundt for et barns udvikling, hvis det over en længere periode varetager opgaver, det ikke er udviklingsmæssigt parat til.
Børn kan fornemme, når de voksne ikke har overskud
Hvis børn reagerer ved at blive over-artige og påtage sig for store eller for mange opgaver i hjemmet, kan det være fordi, børnene gemmer deres egne følelser og behov. Børn kan fornemme, hvis de voksne i en periode har mindre overskud til at tage hånd dem.
Det er vigtigt at tale med barnet for at finde ud af, hvad grunden til den overartige reaktion er, og for sammen at lave en plan for, hvordan der både kan være tid til at hjælpe og tid til at lege og være sammen med venner.
Jeg kunne godt gøre hende glad ved selv at være glad. Så jeg lod som om, jeg var glad.
Hold øje med, om dit barn trives
Hvis man selv er presset i sin hverdag eller har det meget dårligt, kan man komme til at overse signaler hos sine børn, man ellers normalt ville opdage.
Det vigtigste er, at du får øje på, hvis barnet har det svært og trækker sig ind i sig selv, og at du får andre til at tage hånd om det, hvis du ikke selv har overskuddet.
Læs om, hvordan du inddrager andre i situationen, så de kan hjælpe med at støtte op om dit barn:
Tegn du skal være opmærksom på
Noget af det, du skal være opmærksom på, er, om dit barn:
- undgår konflikter
- er overdrevent samarbejdsvilligt
- ikke viser, hvis det er ked af det eller vred
- tager for mange opgaver på sig i hjemmet
- påtager sig at skabe en god stemning og trøste forældrene
- ikke har tid til at lege eller besøge kammerater
Tal med barnet om den ændrede adfærd
Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvad det ligger til grund for, at de ændrer adfærd og pludselig er alt for artige eller for ansvarlige for, at hverdagen skal fungere.
For at finde frem til, hvad den ændrede adfærd skyldes, og hvordan I sammen kan finde ud af hvad, der skal til for, at barnet begynder at lege igen, kan du bruge en spørgemetode, der består af fem trin. I boksen herunder kan du se de fem trin med konkrete eksempler på sætninger, du måske kan bruge. Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på.
At beskrive hvad du ser, kan give barnet en følelse af at blive set. Du kan eksempelvis begynde med at sige:
- Jeg har lagt mærke til, at du er begyndt at bruge meget tid på at hjælpe til herhjemme, og ikke rigtig har tid til at lege længere.
Giv derefter dine bud på de forskellige grunde, du tænker, der kan være til, at barnet er blevet over-artigt og over-hjælpsomt. På den måde giver du barnet nogle forskellige mulige grunde, som det kan afvise eller acceptere.
Et mindre barn kan mangle sproglige færdigheder til selv at formulere, hvad der sker, men kan sagtens høre, hvad der lyder rigtigt, når du formulerer forskellige muligheder. Du kan f.eks. sige:
- Jeg tænker, at det måske handler om, at du kan se, at jeg har mindre tid til at rydde op, og så vil du gerne hjælpe mig?
- Det kan også være fordi, at du tænker, at du ikke må være uartig og sur, nu når jeg har fået kræft?
For at give barnet en oplevelse af, at der er plads til at reagere på situationen, kan du forklare, at det er en almindelig reaktion, og at du godt kan forstå den.
- Jeg ved, at andre børn også får lyst til at hjælpe meget til derhjemme, når deres mor eller far bliver syg.
- Jeg kan godt forstå, at du gerne vil hjælpe til i den her tid, der skal bare også være tid til at lege, som du plejer.
- Jeg tror også, du vil være sød mod mig, nu når jeg er blevet syg. Men at være sød mod mig er at være et barn, som du plejer, en der er sød og rar og også fræk og besværlig.
Hold øje med barnets reaktion på det, du siger. Du kan lade dig guide i samtalen af, hvordan barnet reagerer. Du kan f.eks. sige:
- Jeg lagde mærke til, at du reagerede, da jeg sagde, at det måske handler om, at du kan se, vi har mindre tid til at rydde op?
Du kan også spørge helt åbent:
- Hvorfor tænker du, at du bruger mere tid på at hjælpe til herhjemme og mindre tid på at lege?
Hvis barnet er enigt i din opfattelse, kan I sammen arbejde med at finde frem til, hvordan det kan få lyst til at lege og ikke er for ansvarligt. Du kan f.eks. starte med at sige:
- Har du nogle idéer til, hvad du kan hjælpe til med herhjemme, så der også er tid til at lege?
Hvis barnet kommer med idéer, får du mulighed for at vejlede, hvis han eller hun vil påtage sig et ansvar, der er for stort.
Hvis barnet ikke har nogle idéer, kan du kan f.eks. sige:
- Nogle gange kan jeg have brug for et glas vand.
- Det vil være rart, hvis du vil lave en kop te.
- Du kunne plukke nogle blomster i haven til mig.
- Du kan tegne en tegning til mig. Det er rart med noget opmuntring, når man ligger her og er træt.
Det kan give børnene en rar følelse af at være betydningsfuld - uden at de får for store opgaver.
Råd og vejledning til at tale med dit barn
Det er vigtigt, dit barn ikke går alene med sine tanker og følelser. Men det kan være svært for barnet at sætte ord på. Find råd og vejledning til, hvordan du kan tale med dit barn.
Hvis du er alene med dit barn
Hvis du er alene med dit barn, kan det være en god idé, at I tænker over, om der er andre voksne i omgangskredsen, der kan hjælpe til med praktiske gøremål, omsorg og støtte. Det kan være svært for den unge at stå alene med pligter og ansvar i hjemmet.
I kan også søge kommunen om hjælp til de praktiske opgaver, som I ikke selv kan nå eller klare. De fleste kommuner forventer, at børn og unge, der bor hos en enlig kræftramt forælder, påtager sig nogle af de huslige pligter som indkøb, tøjvask og rengøring. Hvis I skulle få afslag på hjælpen, er der mulighed for at anke afslaget. Læs om muligheder for støtte – du kan også ringe til Kræftlinjen og høre om dine muligheder:
Praktisk hjælp i hverdagen
Kræft i familien lægger et ekstra pres på hverdagen. Behandling kræver ofte meget tid og energi, samtidig med at der er færre kræfter. Tag imod hjælp fra familie og venner - og læs her om muligheder for at få hjælp til det praktiske i hverdagen.
Praktisk hjælp i hverdagenKræftens Bekæmpelses tilbud til børnefamilier
Kræftens Bekæmpelse kan rådgive dig om hverdagen med børn under din kræftsygdom. Du kan kontakte Kræftlinjen, din lokale kræftrådgivning, Brevkassen eller cancerforum.dk.
Få rådgivning og mød andre