Reaktioner efter alder
Uanset alder, vil de fleste børn reagere på ændringer i hverdagen. Nogle reaktioner ses i alle aldersgrupper, mens andre reaktioner særligt ses hos mindre børn, f.eks. at udviklingen går lidt i stå, eller hos unge, f.eks. at være mindre hjemme.
De fleste mennesker finder tryghed i hverdagens rutiner og ritualer. Derfor vil børnene reagere, når hverdagen forandrer sig, som hvis f.eks. mor eller far har kræft.
Almindelige reaktioner i alle aldre:
- At blive omsorgsfulde eller overartige
- Bekymring
- Utryghed
- Tristhed
- Vrede
- Søvnproblemer
Reaktionerne afhænger af det enkelte barns måde at være på, nogle er mere stille og indadvendte, mens andre reagerer med udad.
Nogle reaktioner er typiske for mindre børn, der endnu ikke har udviklet et sprog. Andre reaktioner er mere typiske for børn i skolealderen. For teenagere og unge, der står midt i at løsrive sig fra forældrene, er der også nogle typiske reaktioner.
Reaktioner hos det lille barn
Små børn reagerer også, selvom de ikke har et sprog til at udtrykke sig med, og de ikke kan forstå, hvorfor hverdagen har ændret sig.
De små børn reagerer f.eks. på, at stemningen i hjemmet ændrer sig, eller at de voksnes ansigtsudtryk bliver triste. Små børn kan reagere ved at blive mere pylrede, græde, have søvnproblemer og gå lidt i stå i udviklingen.
De får ofte en tryghedssøgende adfærd og vil helst være hos mor eller far hele tiden.
Nærvær og hverdagens rutiner kan hjælpe det lille barn
Du kan hjælpe dit lille barn ved at have meget kropskontakt, så barnet kan mærke dig. Massage kan f.eks. også virke beroligende.
Prøv så vidt muligt at have tid hver dag med dit barn, hvor du smiler, har øjenkontakt og leger eller laver sjove lyde.
Det er en god idé, at barnet bliver ved med at blive passet i dagpleje eller institution. Rutiner og en forudsigelig hverdag skaber skaber tryghed for små børn.
Måske vil sundhedsplejersken hjælpe med konkrete råd til, hvordan du hjælper dit barn, hvis barnet er under 1 år. Du kan også søge hjælp hos barnets pædagog eller dagplejemor.
Du kan hjælpe dit barn ved at sørge for, at I jævnligt taler om de ting, barnet bekymrer sig om. Du kan f.eks. spørge dit barn:
- Hvordan har du det?
- Er der nogle ting, du tænker meget over for tiden?
Du kan også hjælpe barnet ved at beskrive det, du har bemærket, og spørge ind til, hvad barnet tænker om det:
- Jeg ved, at andre børn, der oplever det samme som dig, kan tænke over, hvordan det skal gå med mor/hvad der nu skal ske/hvem der passer på mig (eller hvad du har bemærket hos dit barn). Er det noget du tænker over?
Det er en god idé så vidt muligt at skabe tid til leg og hygge i familien. Det kan hjælpe til at gøre barnet trygt.
Reaktioner hos unge
Unge er på et sted i deres liv, hvor de er i gang med at løsrive sig fra forældrene og orientere sig mod venner og fritidsinteresser.
Det kan skabe en konflikt i teenageren, når en forælder rammes af kræft, og situationen derhjemme ændrer sig. På den ene side har han eller hun fortsat brug for at løsrive sig, på den anden side kan det føles svært eller 'forbudt' at vælge forældrene fra, hvis stemningen derhjemme er trist.
Giv plads til at være almindelig teenager
Du kan hjælpe dine store børn ved at tale med dem om, at det f.eks. er i orden at være ude med vennerne eller at være sur eller uoplagt indimellem, selvom hverdagen har ændret sig. Det kan være rart for barnet at høre det fra forælderen. Du kan f.eks. sige:
- Selvom vi allesammen er kede af det og tænker over, hvad der skal ske nu, forventer jeg ikke, at vi aldrig må være uenige og diskutere tingene. Alting skal ikke laves om, og du skal jo også bare kunne være en helt almindelig teenager.
Det giver den unge et frirum.
Men det er selvfølgelig ligeså i orden, at du siger:
- I dag har jeg brug for ro, fordi jeg har det rigtig skidt, så jeg orker ikke diskussioner.